Klage over forsinket diagnostik af byld i svælget

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 24. januar 1999 på øre-næse-halsafdelingen, <***>.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 16. januar 1999.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 17. januar 1999.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 18. januar 1999.

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 19. januar 1999.

Speciallæge i anæstesiologi <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 19. til den 22. januar 1999.

Om aftenen den 16. januar 1999 tilkaldte <***> vagtlæge <***> efter få dage varende udtalte nakkesmerter. Lægen vurderede, at smerterne skyldtes muskelinfiltrationer og behandlede med smertestillende medicin.

På grund af fortsatte og tiltagende smerter tilkaldte <***> den 17. januar 1999 vagtlæge <***>. Vagtlægen, som i forvejen havde fået oplyst, at <***> den 16. januar 1999 havde haft vagtlægebesøg på grund af nakkehold vurderede, at det muligvis drejede sig om en diskusprolaps i halshvirvelsøjlen, og behandlede med beroligende og smertestillende medicin. Ved konsultationen oplyste <***>, at hun ikke kunne tåle NSAID (mildt smertestillende og antiinflammatoriske præparater, som blandt andet anvendes ved gigt).

Den 18. januar 1999 om aftenen opsøgte <***> selv Lægevagten i <***>, hvor hun blev undersøgt af vagtlæge <***> som fandt, at <***> havde stærke smerter fra nakken, hvorfor han behandlede med smertestillende midler.

Den 19. januar 1999 konsulterede <***> sin praktiserende læge <***>, som vurderede, at tilstanden skyldtes et såkaldt cervikalt facetsyndrom (nakkehold), hvorfor han henviste <***> til undersøgelse samme dag hos speciallæge i anæstesiologi <***>.

Senere den 19. januar 1999 blev <***> undersøgt og behandlet af speciallæge <***>, og den 21. januar 1999 konsulterede <***> igen speciallæge i anæstesiologi <***>. <***> var da uforandret spændt i nakken, hvorfor speciallæge i anæstesiologi <***> lagde en blokade.

Den 22. januar 1999 ringede <***> til speciallæge i anæstesiologi <***> og oplyste, at der kun havde været ca. 1 times lindring af blokaden. Hun var stadig fuldstændig spændt i nakken og havde nu angiveligt besvær med at synke.

Den 24. januar 1999 henvendte <***> sig selv sidst på formiddagen på skadestuen, <***>. Hun blev her undersøgt af overlæge <***>, øre-næse-halsafdelingen, der var blevet tilkaldt af medicinsk bagvagt. <***> havde oplyst, at hun gennem 10 dage havde haft tiltagende halssmerter, og at hun havde feber og udviklet hævelse på højre side af halsen. <***> blev primært indlagt på øre-næse-halsafdelingen. Man fandt her en diffus hævelse på højre side af halsen strækkende sig op i nakkeregionen. Der var forstørrede lymfeknuder på halsen. Ved inspektion i mund og svælg fandtes diffus rødme af halsmandlerne og svælgslimhinden, men ingen belægning og ingen synlig bylddannelse. Tilstanden blev primært opfattet som en svær halskatar med lymfeknudeforstørrelse, og <***> blev sat i behandling med penicillin indgivet i blodåren. Få timer efter indlæggelsen indløb hastelaboratoriesvarene, som viste værdier, der vurderedes at være meget atypiske for en halsinfektion, og som gav mistanke om en muligt bagvedliggende blodsygdom (mulig akut leukæmi), hvorfor overlæge <***> overførte <***> til medicinsk hæmatologisk afdeling.

Ved undersøgelsen på medicinsk hæmatologisk afdeling blev der ikke gjort fund, der tydede på leukæmi eller anden blodsygdom, men derimod forandringer forenelige med svær infektion. Efter aftale med øre-næse-halsafdelingen blev der derfor foretaget akut CT-scanning af hjernen og halsen. CT-scanningen af halsen viste en stor bylddannelse bag svælgvæggen (abscessus retrofaryngeale), og <***> blev herefter tilbageført til øre-næse-halsafdelingen.

Ved tilbagekomsten til øre-næse-halsafdelingen blev det ved en kikkertundersøgelse af svælget konstateret, at pladsforholdene i svælget skønsmæssigt var nedsat med 50% på grund af hævelsen i svælgvæggen, mens pladsforholdene i struberegionen var normale. Efter konference om røntgenbillederne blev det besluttet, at <***> omgående skulle opereres.

I forbindelse med forberedelsen til bedøvelse blev <***> pludselig meget dårlig, fik stærkt besværet vejrtrækning og blev blåfarvet i hovedet. I forbindelse med nedføringen af tuben i luftrøret fandt man store mængder pus i svælget som tegn på, at bylden bag svælgvæggen var bristet. Der var besvær med at placere tuben, hvorfor det blev skønnet nødvendigt at foretage en luftrørsåbning. I forbindelse hermed blev <***> stadig dårligere med lav iltmætning og kortvarigt hjertestop. Hjertestoppet blev behandlet på sædvanlig vis. Efter at der var udført en regelret luftrørsåbning, og <***> var blevet bedøvet, blev svælg og byld rømmet for pus. Forud herfor havde man i forbindelse med anlæggelse af luftrørsåbningen fundet et løstliggende vævsstykke i luftrøret. Vævsstykket målte 3 x 1,5 cm og stammede sandsynligvis fra slimhinden over det sted bag svælget, hvor bylden var bristet. Efter operationen, hvorunder man havde fjernet pus og dødt væv fra det inficerede sted, blev <***> indlagt på intensivafdelingen, hvor hun blev respiratorbehandlet. Der blev samtidig anlagt en trykmåler med henblik på at måle trykket i hjernen på mistanke om skader på hjernen som følge af iltmangel i forbindelse med perioden med hjertestop. Endvidere blev der anlagt dræn i venstre brysthule, idet der var kommet sammenfald af venstre lunge (pneumothorax). Der var blevet podet fra bylden. Ved dyrkning fandt man ingen bakterier, alene gærsvampe.

I løbet af de næste par dage blev <***>´s tilstand rent infektionsmæssigt bedret, men hjernetrykket blev ved med at ligge højt trods behandling, og ved hjernescanning den 28. januar 1999 måtte man konstatere, at der var ophævet blodcirkulation i hjernen, sandsynligvis som følge af iltmangel i hjernen i forbindelse med hjertestoppet. Efter at de pårørende var blevet orienteret om situationen, blev respiratorbehandlingen afbrudt, og døden indtrådte stille den 29. januar 1999 kl. 05,50.

Nævnet kan oplyse, at lidelser i halshvirvelsøjlen, som discusprolaps og almindeligt nakkehold, er yderst hyppigt forekommende, samt at disse kan være meget smertefulde og vanskelige at behandle. Hos en i øvrigt rask person med smerter fra nakken uden feber eller andre ledsagesymptomer vil opmærksomheden primært rette sig mod, om der foreligger afklemning af nerver som udtryk for discusprolaps, eller om der er tale om simplere omstændigheder i form af muskelspændinger eller mindre ledskred. Behandlingen vil i en sådan situation rette sig mod smerterne i form af smertestillende medicin samt eventuel fysioterapi og manipulation. Det er ikke usædvanligt, at et sådan smertekompleks kan strække sig over adskillige dage.

Nævnet kan endvidere oplyse, at bylddannelse bag svælgvæggen er en sjældent forekommende tilstand (næppe flere end 10-15 tilfælde årligt i Danmark), og at sygdommen er vanskelig at diagnosticere i indledningsfaserne. Den opstår i en lymfeknude, som er beliggende under slimhinden på højde med overgangen mellem nederste og mellemste del af svælget. Betændelse i denne lymfekirtel påvirker hvirvelsøjlen med muskulatur i betydelig grad, og i de indledende faser er der hverken synkesmerter eller betændelsesmæssige symptomer tilstede.

Der er klaget over, at vagtlægerne i <***> samt praktiserende læge <***> og speciallæge i anæstesiologi <***> ikke opdagede, at <***> havde en byld i halsen, og iværksatte behandling herfor.

Der er endvidere klaget over, at lægerne på øre-næse-halsafdelingen ikke på et tidligere tidspunkt opdagede, at <***> havde en byld i halsen, og iværksatte behandling herfor, samt at lægerne på øre-næse-halsafdelingen overflyttede <***> til hæmatologisk afdeling, hvorved diagnosticeringen af sygdommen blev forsinket.

Vedrørende klagen over vagtlægerne har nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> ved konsultationen den 16. januar 1999 havde udtalte smerter strålende fra nakken ud i begge skuldre, og at vagtlæge <***> behandlede med Ketogan som indsprøjtning samt Nozinan som indsprøjtning.

Vagtlæge <***> har i sin udtalelse anført, at <***> var i god almentilstand med fri bevægelighed af hovedet, men moderat smertepåvirket. <***> oplyste, at hun ved tidligere lejligheder havde haft udtalte gener i form af spændingshovedpine, samt at hun havde indtaget Pamol og Ketogan uden effekt. <***> klagede på intet tidspunkt over synkesmerter, halssmerter eller feber, og vagtlæge <***>s diagnose blev muskelinfiltrationer i nakken, og han tilrådede kontakt til egen læge, hvis der ikke var tilstrækkelig effekt af behandlingen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at vagtlæge <***> ifølge journalen fandt, at <***> den 17. januar 1999 havde et svært hold i nakken med bevægelsesindskrænkning i alle retninger, men at hun ikke havde neurologiske symptomer. Herefter udleverede vagtlæge <***> smertestillende medicin (Temgesic) og beroligende medicin (Diazepam) og opfordrede <***> til at søge læge førstkommende hverdag med henblik på fysioterapi og manipulation.

Vagtlæge <***> har i sin udtalelse anført, at <***> intet oplyste om temperaturforhøjelse eller synkesmerter.

Yderligere har nævnet lagt vægt på, at vagtlæge <***> ifølge journalen ved sin undersøgelse af <***> den 18. januar 1999 fandt, at hun havde et kraftigt nakkehold med indskrænket bevægelighed i alle retninger samt diffus ømhed af nakkemuskulaturen, men ingen neurologiske symptomer. Vagtlæge <***> noterede sig, at <***> ikke tålte NSAID, indgav Ketogan som indsprøjtning og medgav <***> 2 smertestillende tabletter (Mandolgin). Endvidere opfordrede han <***> til at kontakte egen læge næste dag.

Vagtlæge <***> har i sin udtalelse anført, at der ikke i den objektive undersøgelse var forhold, der gav mistanke om lidelse i hals eller svælg.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling og undersøgelse, <***> modtog af vagtlæge <***> den 16. januar 1999, af vagtlæge <***> den 17. januar 1999 og af vagtlæge <***> den 18. januar 1999.

For så vidt angår klagen over praktiserende læge <***>, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at lægen den 19. januar 1999 fandt, at <***> havde et svært nakkehold, og at han foranledigede, at <***> blev set samme dag hos speciallæge i anæstesiologi.

Praktiserende læge <***> har i sin udtalelse anført, at han ved sin undersøgelse af <***> fandt, at hun havde besvær med at dreje hovedet til højre, samt at der var udtalt trykømhed på højre side af halshvirvelsøjlen, nogenlunde midt på denne.

Nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for kritik af den behandling og undersøgelse, <***> modtog af praktiserende læge <***> den 19. januar 1999.

Vedrørende klagen over speciallæge i anæstesi <***> har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> den 19. januar 1999 oplyste til speciallæge <***>, at hun nu i 4 dage havde haft voldsomme smerter i nakken, og at hun var blevet undersøgt og behandlet af flere vagtlæger. På undersøgelsestidspunktet var <***> fuldstændig fikseret i nakken og kunne således hverken dreje hovedet til højre eller venstre. På grund af en meget spændt muskulatur var det ikke muligt at genemføre en regelret undersøgelse for facetsyndrom. Speciallæge <***> behandlede derfor <***> med akupunktur, hvilket hjalp lidt. Endvidere tilrådede speciallægen forsigtige mobiliserende nakkeøvelser og udstedte smertestillende medicin (Temgesic).

Nævnet har tillige lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at speciallæge <***> ved konsultationen den 21. januar 1999 anlagde en blokade med en blanding af lokalbedøvelsesmiddel (Marcain) og binyrebarkhormon (Lederspan).

Yderligere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at det ved den telefoniske konsultation den 22. januar 1999 blev aftalt, at <***> ville tage kontakt til egen læge, idet hun stadig var fuldstændig spændt, havde besvær med at synke og følte sig meget hævet over nakken.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling og undersøgelse, <***>modtog af speciallæge i anæstesiologi <***> i perioden fra den 19. til den 22. januar 1999.

Sammenfattende finder nævnet således ikke at kunne lægge til grund, at <***> udviste symptomer, der burde have medført, at vagtlæge <***>, vagtlæge <***>, vagtlæge <***>, praktiserende læge <***>eller speciallæge i anæstesi <***> foranledigede yderligere undersøgelser, herunder undersøgelser for bylddannelse bag svælgvæggen.

Vedrørende klagen over øre-næse-halsafdelingen, <***>, har nævnt lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at de akutte blodprøvesvar den 24. januar 1999 viste en svær betændelses tilstand, samt at <***> havde kliniske tegn på, at betændelsestilstanden var fremskreden med fokus lokaliseret i det hvirvelsøjlenære område.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at have foretaget en nærmere udredning af <***>s symptomer den 24. januar 1999 på øre-næse-halsafdelingen, <***>.