Klage over forsinket operation med fjernelse af galdeblæren

De læger, der var involveret i behandlingen af <***> på organkirurgisk afdeling, <***>, fra den 19. til den 28. oktober 1998 har ikke overtrådt lægeloven.

Den 1. august 1998 blev <***> indlagt på organkirurgisk afdeling, <***> på grund af symptomer på galdesten. Ved ultralydsundersøgelse fandtes en stor sten i galdeblæren. Der var tegn på leverpåvirkning, og den 4. august 1998 blev der foretaget en røntgenundersøgelse af galdegangene (ERCP). Ved undersøgelsen var der mistanke om sten i galdegangen, og udmundingen af galdegangen blev gjort større (sphincterotomi). Der blev planlagt fjernelse af galdeblæren efter normalisering af leverprøverne.

Den 14. oktober 1998 blev <***> genindlagt på organkirurgisk afdeling på grund af pludseligt opståede stærke smerter i maven og opkastninger. Der var temperaturforhøjelse til 38,3, men ingen gulfarvning af huden.

Den 19. oktober 1999 blev der på mistanke om betændelse i galdevejene iværksat behandling med antibiotika, og der blev planlagt røntgenundersøgelse af galdegangene (ERCP). På grund af hjerteproblemer med en forhøjet hjertefrekvens blev undersøgelsen aflyst, og <***> blev sat i medicinsk behandling. Behandlingen var effektiv, og senere samme dag var hun velbefindende og pulsen normal. De efterfølgende dage var tilstanden stabil, og fredag den 23. oktober 1998 blev røntgenundersøgelsen af galdevejene planlagt til begyndelsen af den efterfølgende uge.

Ved undersøgelsen, som blev foretaget mandag den 26. oktober 1998, fandtes ikke sten i galdegangene. På grund af sten i galdeblæren og samtidig mistanke om betændelse af galdeblæren blev det besluttet at fjerne galdeblæren, hvilket blev gjort den 28. oktober 1998.

Ved operationen fandt man, at galdeblæren var henfalden, og der var voldsom betændelse i hele området med flere bylder. Efterforløbet var kompliceret med defekt i såret og siven af betændelse fra drænstedet samt byldedannelse ved leveren, hvilket medførte flere indlæggelser. Sidste udskrivning var den 2. august 1999.

Der er klaget over, at operationen ikke blev foretaget mindst en uge før den 26. oktober 1998, således at der ikke var kommet den megen betændelse i kroppen, der efterfølgende medførte store gener og mange indlæggelser

Patientklagenævnet finder, at der ikke grundlag for at kritisere den behandling, <***> modtog fra den 19. til den 28. oktober 1998 på kirurgisk afdeling, <***>.

Nævnet kan oplyse, at der ved galdesten kan komme komplikationer i form af stenpassage fra galdeblæren til de dybe galdeveje. Herved kan der opstå betændelse i disse på grund af blokade af afløbet og / eller bugspytkirtelbetændelse.

Nævnet kan videre oplyse, at komplikationsfrekvensen ved operation for galdesten med betændelse i de dybe galdeveje er høj hos patienter over 60 år. Ved fjernelse af betændelsen i de dybe galdeveje ved ERCP og efterfølgende operation fås et betydeligt fald i komplikationsfrekvensen. Man skal derfor altid være opmærksom på, om der er tegn på sten i de dybe galdeveje. Dette skal mistænkes ved påvirkning af levertallene. Oftest ses påvirkning af visse af enzymerne (ASAT, bas. Fosfatase), men også syntesefunktionen (faktor 2+7+10) kan være påvirket og markere leverpåvirkning.

Nævnet kan endelig oplyse, at ERCP (røntgenundersøgelse af dybe galdeveje) rummer en vis risiko for hjertemæssigt stress. Påvirkning af hjertet ses således i 30-40% af tilfældene med hurtig puls og rytmeforstyrrelser.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at <***> havde feber, og at der ved indlæggelsen den 14. oktober 1998 var mistanke om galdeblærebetændelse. Der var dog den følgende dag en normal ultralydsundersøgelse uden vægfortykkelse eller væske omkring galdeblæren. Endvidere var der påvirket og faldende syntesefunktion i de samme dage. Herudover var bilirubin (levergaldefarvestof) let forhøjet. Da der således var tegn på påvirkning med infektion af de dybe galdeveje, var der grundlag for en undersøgelse af de dybe galdeveje.

Nævnet har videre lagt vægt på, at <***> imidlertid hjertemæssigt var dårlig med uregelmæssig hurtig puls (artriflimmer), hvorfor man afstod fra en undersøgelsen af de dybe galdeveje. For at sikre mod komplikationer blev <***> derfor sat i behandling med antibiotika.

Nævnet har yderligere lagt vægt på, at hjertestetoskopi den 22. oktober 1998 viste, at hjerteaktionen var regelmæssig, og at det blev planlagt at følge <***> med EKG og at foretage undersøgelse af de dybe galdeveje, hvis hjerteaktionen fortsat var stabil.

Nævnet har endelig lagt vægt på, at <***> herefter fik foretaget undersøgelsen af de dybe galdeveje den 26. oktober 1998, dvs. 4 dage (og mellemliggende weekend) efter, at hjertets rytme var normaliseret. Ved undersøgelsen blev der ikke fundet sten i galdegangene, men på grund af sten i galdeblæren og samtidig mistanke om betændelse af galdeblæren, blev det besluttet at fjerne galdeblæren, hvilket blev gjort den 28. oktober 1998.

Patientklagenævnet finder herefter, at der ikke er grundlag for at kritisere, at fjernelsen af galdeblæren først blev foretaget den 28. oktober 1998. Nævnet finder, at det var velindiceret at afstå fra undersøgelsen af de dybe galdeveje, da <***> hjertemæssigt var dårlig. Det var således relevant først at foretage undersøgelsen, da hjertefunktionen var stabiliseret. Nævnet finder videre, at det er vanskeligt at sige, hvornår det er optimalt at foretage indgrebet, efter at hjertets rytme er normaliseret. Nævnet finder, at det var i overensstemmelse med sædvanlig praksis, at undersøgelsen blev foretaget den 26. oktober 1998, hvorefter fjernelsen af galdeblæren blev foretaget den 28. oktober 1998.