Klage over manglende information om undersøgelsesresultat

Speciallæge i radiologi <***> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 29. januar 1999.

Speciallæge i kirurgi <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <***> efter en røntgenundersøgelse den 29. januar 1999.

På grund af hævelse i højre side af pungen blev <***> den 28. januar 1999 undersøgt af speciallæge i kirurgi <***>.

Ved undersøgelsen fandt speciallæge <***>, at højre halvdel af pungen fremtrådte som en klump. På grund af mistanke om en betændelsestilstand satte speciallægen <***> i behandling med antibiotika (Erycin). Endvidere henviste han <***> til en ultralydundersøgelse af pungen.

Ultralydundersøgelsen blev udført den 29. januar 1999 af speciallæge i radiologi <***>. Undersøgelsen viste en svær forstørrelse af begge stene, mest udtalt på højre side, og <***> anbefalede en vævsprøve, der skulle afklare, om der var tale om en svulst.

Umiddelbart efter undersøgelsen blev beskrivelsen sendt til <***>s egen læge.

I begyndelsen af marts 1999 kontaktede <***> speciallæge <***> for at få besked om resultatet af ultralydundersøgelsen. Speciallæge <***>, der ikke havde modtaget noget undersøgelsesresultat fra speciallæge <***>, indhentede omgående dette resultat og efter en konsultation den 9. marts 1999, henviste han <***> til en biopsi.

Efterfølgende undersøgelse viste, at der var kræft i begge stene. Stenene blev bortopereret og <***> blev behandlet med kemoterapi.

Der er klaget over, at speciallæge <***> ikke informerede <***> om resultatet af ultralydundersøgelsen af pungen den 29. januar 1999.

Endvidere er der klaget over, at <***> ikke informerede <***> om resultatet af ultralydundersøgelsen af pungen den 29. januar 1999.

For så vidt angår klagen over speciallæge <***>, finder Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik.

Nævnet har lagt vægt på, at det af udtalelserne fra speciallæge <***> og speciallæge <***> fremgår, at speciallæge <***> først modtog resultatet af ultralydsundersøgelsen den 8. marts 1999, efter at han på foranledning af <***>s henvendelse anmodede speciallæge <***> herom.

Videre har nævnet lagt vægt på, at speciallæge <***> i sin udtalelse har anført, at han har to procedurer i forbindelse med svar på undersøgelsesresultater. Enten aftales der en tid til konsultation 10-14 dage, efter at henvisningen er udleveret, eller også aftales det, at svaret gives telefonisk nogle dage efter undersøgelsen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det ifølge <***> blev aftalt, at speciallæge <***> skulle meddele ham undersøgelsesresultatet telefonisk.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at speciallæge <***> i sin udtalelse har anført, at 6-8 % af patienterne aldrig møder op til den undersøgelse, de er blevet henvist til. Endvidere har speciallæge <***> i sit trettenårige samarbejde med <***> ikke oplevet ikke at modtage undersøgelsesresultater fra denne.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 28. januar 1999 fremgår, at hævelsen af pungen kunne skyldes følger efter en betændelsestilstand i bitestiklen, men at testikelkræft og bylddannelse heller ikke kunne udelukkes. Ifølge speciallæge <***>s udtalelse anså han det for mindre sandsynligt, at der var tale om testikelkræft, da hævelsens varighed i så fald ikke stemte overens med pungens størrelse.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere speciallæge <***>s information af <***>, idet han ikke modtog noget resultat af ultralydundersøgelsen, og derfor ikke kunne informere <***> herom.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge <***> ikke kan kritiseres for ikke af egen drift at have rykket speciallæge <***> for et undersøgelsesresultat, idet han efter sin undersøgelse af <***> ikke hældede til den opfattelse, at der var tale om en ondartet sygdom. Endvidere kunne speciallæge <***> med føje antage, at <***> ikke var mødt op til ultralydundersøgelsen, da han gennem tretten års samarbejde med speciallæge <***> altid har modtaget svar på de undersøgelser, han har henvist til.

Nævnet har bemærket, at speciallæge <***> i sin udtalelse har anført, at han på baggrund af <***>s klage vil indføre en ekstra sikkerhed i forbindelse med modtagelse af undersøgelsesresultater, således at disse fremover modtages både på den sædvanlige måde og via telefon eller telefax.

For så vidt angår speciallæge <***>s information af <***>, finder Patientklagenævnet ikke grundlag for kritik.

Ifølge <***> informerede speciallæge <***> ham ikke om resultatet af ultralydundersøgelsen af pungen den 29. januar 1999.

Ifølge speciallæge <***> informerede han <***> om resultatet af ultralydundersøgelsen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra <***> og speciallæge <***> om, hvorvidt speciallæge <***> informerede <***> om resultatet af ultralydundersøgelsen. Det er herefter afgørende, om der foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af journalen den 29. januar 1999 ikke fremgår, at speciallæge <***> informerede <***> om resultatet af ultralydundersøgelsen.

Nævnet finder det herefter ikke godtgjort, at speciallæge <***> informerede <***> om resultatet af ultralydundersøgelsen den 29. januar 1999.

Det er nævnets opfattelse, at speciallæge <***> ikke har overtrådt lov om patienters retsstilling ved ikke at have informeret <***> om resultatet af ultralydundersøgelsen af pungen den 29. januar 1999, idet det er almindelig praksis, at patienten informeres af den læge, der har henvist til en sådan undersøgelse, medmindre det er aftalt, at den undersøgende læge informerer patienten om undersøgelsesresultatet.

Patientklagenævnet finder dog, at speciallæge <***> burde have sendt resultatet af ultralydundersøgelsen til speciallæge <***>.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis, at en speciallæge i radiologi, hvortil en patient er henvist til udredning, sender resultatet af sin undersøgelse til den henvisende læge, således at denne kan informere patienten og iværksætte eventuel yderligere undersøgelse og behandling. Meddelelse til patientens praktiserende læge kan ikke altid forventes at give anledning til yderligere, idet den praktiserende læge almindeligvis vil gå ud fra, at den henvisende læge også har fået meddelelse om resultatet af undersøgelsen.

Nævnet har lagt vægt på, at det af speciallæge <***>s udtalelse fremgår, at resultatet af ultralydundersøgelsen den 29. januar 1999 blev sendt til <***>s praktiserende læge. Resultatet blev først sendt til speciallæge <***> den 8. marts 1999 efter anmodning fra denne.

Nævnet finder, at speciallæge <***> har overtrådt lægeloven ved at undlade umiddelbart efter ultralydundersøgelsen den 29. januar 1999 at sende resultatet heraf til speciallæge <***>, idet denne undladelse må anses at være den væsentligste årsag til, at yderligere diagnostik og behandling af <***> blev forsinket i cirka en måned.