Klage over manglende undersøgelse af gentagen hovedpine

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 25. februar 1997 til den 12. august 1999.

<***> henvendte sig i perioden fra den 25. februar 1997 til den 12. august 1999 mere end 10 gange til egen læge på grund af hovedpine.

Den 7. september 1999 faldt <***> om i hjemmet og blev indlagt på medicinsk afdeling, <***>. Forud for indlæggelsen havde <***> i et par dage haft hovedpine. Under indlæggelsen blev der foretaget CT-scanning af hjernen, som viste, at han, på baggrund af en bristet udposning på en blodåre (aneurysme) havde en blødning i hjernen. Den efterfølgende dag blev tilstanden forværret, og <***> blev erklæret for hjernedød.

Der er klaget over, at læge <***> ikke foretog relevante undersøgelser af <***>, selvom han gentagne gange henvendte sig med hovedpine, og at han ikke blev henvist til nærmere udredning på hospital, men to gange blot til at tale med sin datter, der er fysioterapeut.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, <***> modtog af læge <***> i perioden fra den 25. februar 1997 til den 12. august 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at <***>s symptomer ved henvendelserne for hovedpine ifølge journalen var med vekslende lokalisation og vedrørte smerter i nakken og højre side af hovedet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at <***>s tilfælde af hovedpine forsvandt efter kortere eller længere tid som følge af behandling med smertestillende midler eller fysioterapi.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at <***> ifølge journalen ikke på noget tidspunkt for henvendelserne havde ledsagesymptomer.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at læge <***> ikke havde grund til at antage, at årsagen til <***>s symptomer var en specifik lidelse, og at han derfor heller ikke havde grund til at foretage undersøgelser eller henvise til sådanne på hospital.

Nævnet kan oplyse, at hovedpine er en overordentlig hyppig henvendelsesårsag i almen praksis. Langt de fleste tilfælde drejer sig om migræne og spændingshovedpine, og sidstnævnte er forårsaget af muskelspændinger i kraniets, nakkens eller skulderens muskulatur. Tilbagevendende spændingshovedpine er yderst almindelig, og i tilfælde, hvor det eneste fund er ømme muskelfæster, er det yderst vanskeligt at afstikke præcise regler for, hvornår sådanne skal lede tanken hen på andre og alvorligere lidelser, hvortil intrakranielle aneurismer hører. Alarmsymptomer forud for selv blødningen kan være vedvarende lokaliseret behandlingsresistent hovedpine eventuelt ledsaget af synsforstyrrelser og/eller almensymptomer.