Klage over mangelfuld helprotese

Klinisk tandtekniker <***> har overtrådt tandteknikerlovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen af <***> i perioden fra den 27. januar til juni 1999.

Klinisk tandtekniker <***> har overtrådt tandteknikerlovens § 9, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 548 af 10. november 1981, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har ført journal over behandlingen af <***> i perioden fra den 27. januar til juni 1999.

Det skal indskærpes overfor klinisk tandtekniker <***>, at han udviser større omhu ved journalføringen i sit fremtidige virke.

Den 27. januar 1999 henvendte <***> sig til klinisk tandtekniker <***> for at få fremstillet nye helproteser, som hun ønskede skulle ligne de nuværende helproteser. Samme dag blev aftrykstagningen påbegyndt. Proteserne blev indsat den 24. februar 1999.

I marts 1999 var der problemer med underprotesen, da fortænderne på protesen generede. Der blev lavet omstilling af fortænderne. Desuden var der også et par gange tryksår fra underprotesen.

Den 23. juni 1999 erklærede <***>, at hun ikke kunne bruge de nye proteser. Derefter lavede klinisk tandtekniker <***> kopier af <***>s gamle proteser ("kopiproteser").

Der er klaget over, at overprotesen giver tyk overlæbe, og at omstilling af underprotesen og beslibninger på proteserne ikke har hjulpet.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at overprotesen ved syn og skøn den 3. april 2000 havde mangelfulde og ujævne kanter, og den lyserøde acryl, der vendte mod kinder og læber (sekundære støtteflader), var beslebet, så der ikke var overgang mellem protesetænder og acryl.

Med hensyn til underprotesen har nævnet lagt vægt på, at den ved syn og skøn vippede på underlaget (ustabil) og havde dårlig sugeevne (retention). Desuden var udformningen af kanterne dårlig, og de manglede pudsning. Den lyserøde acryl mod kinder og læber (sekundære støtteflader) var udadhvælvet (konveks). Desuden var der beslebet og pudset på den lyserøde acryl i protesens bund (primære støtteflade).

Nævnet kan oplyse, at helproteser til underkæben sjældent har god sugeevne, da der er et meget begrænset areal i underkæben, som protesen kan suge sig fast på.

Nævnet kan også oplyse, at det er en forudsætning for at muskler i kinder og læber kan stemme protesen mod underlaget, at den lyserøde acryl, der vender mod kinder og læber (sekundære støtteflader) er indadhvælvet (konkav) og ikke udadhvælvet (konveks). Med hensyn til den lyserøde acryl i protesens bund (primære støtteflade) skal den helst passe præcist til underlaget for at give protesen sugeevne, hvorfor der helst ikke skal beslibes her.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at proteserne havde et mangelfuldt sammenbid (okklusion), således at der kun var kontakt mellem et tandpar i kindtandsområdet i hver side.

Nævnet kan oplyse, at et mangelfuldt sammenbid bevirker, at proteserne vipper på underlaget, når der bides sammen. Følgelig tygges der dårligt med proteserne.

Nævnet finder derfor anledning til kritik af klinisk tandtekniker <***>s behandling af <***> med helproteser.

På det foreliggende grundlag finder nævnet, at klinisk tandtekniker <***> udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> i perioden fra den 27. januar til juni 1999.

Med hensyn til klinisk tandtekniker <***>s journalføring af behandlingen har nævnet lagt vægt på, at der flere steder ikke er angivet dato. Der er heller ikke angivet aftryksmateriale, og med hensyn til fremstilling og indsættelse af kopiproteserne er der intet journalført.

På det foreliggende grundlag finder nævnet derfor, at klinisk tandtekniker <***>s journalføring af behandlingen af <***> i perioden fra den 27. januar til juni 1999 var mangelfuld.

Nævnet skal indskærpe klinisk tandtekniker <***>, at han fremover udviser større omhu og samvittighedsfuldhed ved journalføringen i forbindelse med sin behandling.