Klage over forsinket diagnosticering af blodprop i hjernen

De læger på medicinsk afdeling, <***> der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 26. april til den 12. maj 1999, har ikke overtrådt lægeloven.

<***> havde gennem 3-4 år haft enkeltstående migræneanfald, som hun behandlede med præparatet Panodil. Den 26. april 1999 blev hun af sin praktiserende læge indlagt akut på medicinsk afdeling på <***> grundet et døgn varende migrænelignende hovedpine, som ikke forsvandt ved den givne behandling, med bl.a Imigran. Hovedpinen var lokaliseret til højre side af hovedet, og der var lysskyhed samt kvalme og opkastninger. Det blev ved indlæggelsen oplyst, at <***> fik p-piller, men i øvrigt ingen medicin.

<***> havde ved indlæggelsen ingen temperaturforhøjelse, og såvel en reservelæge som en 1. reservelæge fandt, fraset at hun var meget sløv, intet abnormt. Den neurologiske undersøgelse var ligeledes helt normal. Betændelsesmarkører i blodet tydede på lettere infektion.

Da <***> ved indlæggelsen fandtes sløv, blev der straks foretaget en akut CT-scanning af hjernen samt en undersøgelse af rygmarvsvæsken, og begge undersøgelser viste normale forhold. Inden for samme døgn blev <***> undersøgt af overlæge og medicinsk speciallæge <***>, som ikke kunne påvise neurologiske udfaldssymptomer, hvorefter man inden for samme døgn besluttede at lade <***> vurdere af en neurolog.

Den 28. april 1999 blev <***> vurderet af en neurologisk speciallæge, som ikke fandt unormale forhold, og som konkluderede, at det kunne have drejet sig om en migræne, som senere var blevet afløst af en hovedpine af muskelspændingstypen, og at denne yderligere blev forværret i forbindelse med eftervirkninger efter en punktur, hvorved der var blevet udtømt rygmarvsvæske. Han anbefalede behandling med smertestillende medicin.

De følgende dage var <***> plaget af kvalme og opkastninger samt smerter i nakke og skulderåg. En røntgenundersøgelse af bihulerne viste let bihulebetændelse i højre overkæbebihule (sinus maxillaris), som behandledes med næsedråber, og man indstillede behandlingen med Nobligan, fordi hun virkede meget sløv.

Afdelingen påbegyndte den 3. maj 1999 antibiotisk behandling af bihulelidelsen og konstaterede fortsat udtalt ømhed i nakken, hvorfor man henviste <***> til vurdering af reumatologerne, men forinden tog et røntgenbillede af nakkehvirvlerne, som viste normale forhold. Endvidere påbegyndte man den 4. maj 1999 kontinuerlig behandling med tabl. Nozinan, 12,5 mg x 3. Den 5. maj 1999 fik <***> imidlertid et ildebefindende på toilettet, som kunne skyldes det medicinske præparat Nozinan, som kan <***> let blodtryksfald.

Den 5. maj 1999 blev hun vurderet af en overlæge fra reumatologisk afdeling, som konkluderede, at der var lette muskelforandringer i nakke-skulderåget, hvilket hun ikke fandt kunne forklare <***>s symptomer. Overlægen understregede, at hun fandt hende psykisk upåfaldende, og havde i øvrigt ikke nogen behandlingsforslag.

Den 6. maj 1999 fik <***>, hvad hun selv oplevede som migræne med trykkende diffus hovedpine samt føleforstyrrelser i venstre arm og ben, og hun behandledes med migrænemidlet Imigran.

Den 7. maj 1999 endte afdelingen med at fastslå, at <***> havde svære nakkeinfiltrationer med smerter ved nakkemuskelfæsterne. I øvrigt havde alle resultaterne været negative fraset lette forhøjelser på infektionsparametrene, som var blevet normaliserede efter få dage, og man mente på det foreliggende grundlag at kunne udelukke alle former for alvorlig sygdom. Man anbefalede i efterforløbet fortsat behandling med antibiotika for bihulebetændelse samt codimagnyl som smertestillende medicin og Primperan for kvalmen.

Overlæge <***> havde ved en samtale med <***>s far den 5. maj 1999 oplyst, at man, hvis man ikke kunne finde en somatisk forklaring på <***>s symptomer, kunne blive nødt til at overveje, om der kunne ligge psykologiske eller psykiatriske faktorer bag symptomatologien. Endvidere havde han forklaret, at man ikke på <***> havde mulighed for psykologvurdering.

Den 8. maj 1999, genindlagde en vagtlæge akut <***> på grund af dobbeltsyn og føleforstyrrelser. Symptomerne skulle angiveligt kunne forsvinde spontant, men recidivere. Reservelæge <***> undersøgte <***> i modtagelsen efter at have gennemlæst den foreliggende afdelingsjournal. Han fandt det meget vanskeligt at få <***> til at kooperere, men fandt ved grov neurologisk undersøgelse ikke nogen udfaldssymptomer ud over, at <***> på et tidspunkt skelede, hvilket imidlertid svandt spontant. <***> blev tilbudt akut indlæggelse, hvilket hun dog ikke ønskede.

<***> blev den 10. maj 1999 akut indlagt af egen læge på grund af nytilkomment dobbeltsyn. Ved den objektive undersøgelse fandt man lammelse af venstresidig øjenmuskel (abducens parese) samt manglende dybe senereflekser, som den 28. april 1999 var beskrevet normale. Afdelingen konfererede straks med en overlæge fra neurologisk afdeling, og der blev foretaget akut udtømmelse af rygmarvsvæske, som viste sig at være normal.

<***> blev undersøgt af overlægen fra neurologisk afdeling, som genfandt øjenmuskellammelsen, og ved øjenbaggrundsundersøgelse fandt tegn på øget hjernetryk samt afvigende reflekser på benene. Overlægen konkluderede, at det kunne dreje sig om en blodprop i det karsystem, som på højre side transporterer blod fra hjernen. Han anbefalede intensiv observation af <***> og ved forværring akut overflytning til neurokirurgisk afdeling. Endvidere skulle der foretages en såkaldt MR-scanning af hjernen. Scanningsundersøgelsen viste bihulebetændelse samt betændelse af en kranieknogle beliggende bag øret (mastoiditis).

Afdelingen fik samme dag, som scanningen blev foretaget, øjenafdelingen til at bekræfte, at der ved øjnene var tegn på øget tryk i hjernen, samt øreafdelingen til at vurdere symptomerne, som man ikke fandt forenelige med det fundne: bihulebetændelse og betændelse af kranieknogledelen bag øret (mastoiditis). Det aftaltes derfor, at <***> skulle sendes til neurokirurgisk afdeling i <***> til videre undersøgelse.

<***> blev den 12. maj 1999 overflyttet til neurokirurgisk afdeling, <***>, hvor hun gennemgik et længere undersøgelsesprogram, hvorved man bl.a fandt forhøjet intrakranielt tryk. Ved en fornyet MR-scanning af hjernen den 21. maj 1999 konstateredes det endvidere, at der havde været en hel eller delvis aflukning af fraførende blodkar fra hjernen (sinus venosis thrombose). Afdelingen påbegyndte behandling med blodfortyndende medicin og overflyttede <***> til neurologisk afdeling på <***>.

Der er klaget over, at <***> under indlæggelsen på medicinsk afdeling fra den 26. april til den 7. maj 1999 ikke blev undersøgt tilstrækkelig grundigt, hvilket ifølge klagen medførte, at årsagen til hendes sygdom ikke blev fundet,

Der er endvidere klaget over, at den behandling <***> modtog den 8. maj 1998 i modtagelsen, var mangelfuld, og at man ikke konstaterede, at <***> fejlede noget alvorligt, samt over at <***> under indlæggelsen fra den 10. maj 1999 på medicinsk afdeling først den 12. maj 1999 blev overført til neurokirurgisk afdeling, <***>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling, <***>, modtog under indlæggelsen fra den 26. april til den 7. maj 1999.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der på mistanke om akut behandlingskrævende årsag til hovedpinen blev foretaget rygmarvsvæskeprøve og CT-scanning, som ikke viste noget unormalt. Endvidere blev der i det videre forløb foretaget en vurdering af, om hovedpinen kunne have andre årsager. Der blev i den forbindelse rekvireret neurologisk tilsyn, som ikke afklarede årsagen til hendes gener. Endvidere blev der rekvireret røntgenundersøgelse af bihuler og halshvirvelsøjlen samt reumatologisk tilsyn. Røntgenundersøgelsen af bihulerne viste tegn på infektion, og ved reumatologisk undersøgelse fandtes ømhed i nakkemuskler.

Nævnet finder, at vurderingen af CT-scanningen den 26. april 1999 var korrekt, idet undersøgelsen viste normale forhold, specielt var der ingen tegn på forhøjet tryk interkranielt og ingen fokale processer i hjernen.

Nævnet finder, at der ved neurologisk tilsyn den 28. april 1999 blev foretaget en grundig gennemgang af <***>s sygehistorie og en dækkende objektiv neurologisk undersøgelse. Nævnet finder, at der var rimelig baggrund for undersøgelsens konklusion: at der var tale om migrænehovedpine uden aura, tillagt hovedpine efter rygmarvsvæskeprøve.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det blev oplyst, at <***> havde haft kraftig hovedpine siden den 26. april 1999, og at hun tidligere havde haft migrænetilfælde. Nævnet har videre lagt vægt på, at migrænehovedpine kan være til stede i flere døgn, at der ved undersøgelsen var fundet normale forhold, samt at CT- scanningen og sammensætningen af rygmarvsvæsken var normal.

Nævnet finder, at der på denne baggrund ikke var indikation for foretagelse af yderligere undersøgelser, og at det var rimeligt at afvente det videre forløb.

For så vidt angår klagen over den behandling, <***> modtog den 8. maj 1999 af <***>, fremgår det af klagers oplysninger, at <***> skelede.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at reservelæge <***> foretog en undersøgelse af <***> uden at afsløre sikre nye fund. Det fremgår, at <***> skelede, og at dette svandt efter kort tid. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han kontaktede bagvagt, 1. reservelæge <***>, som ikke fandt grundlag for akut indlæggelse. Nævnet har endelig lagt vægt på, at reservelæge <***> ifølge journalen tilbød fornyet indlæggelse på grund af hendes symptomer og foreslog, at egen læge blev kontaktet den følgende mandag.

Nævnet finder på denne baggrund, at reservelæge <***> ikke har overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***>.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere, at 1. reservelæge <***> ikke mødte frem for at undersøge <***>, idet der ikke forelå afgørende nye symptomer.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling <***> modtog under indlæggelsen fra den 10. til den 12. maj 1999.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der den 10. maj 1999 blev foretaget fornyet rygmarvsvæskeprøve og rekvireret fornyet vurdering ved neurolog , som blev gennemført den følgende dag.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at lægerne på grund af <***>s nye symptomer fik mistanke om, at årsagen til hovedpinen kunne være en blodprop i et særligt blodåresystem i hjernen.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at der ikke blev foretaget trykmåling ved den udførte rygmarvsvæskeprøve, idet hendes tilstand den 10. maj 1999 var drøftet med en neurolog, og mistanken var rettet mod en infektiøs årsag til tilstanden.

Nævnet kan oplyse, at den aktuelle lidelse er sjælden, og nævnet finder ikke, at der under første indlæggelse var grundlag for at mistænke denne.