Klage over behandling i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk afdeling

De læger på børnepsykiatrisk afdeling, <***> , der var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 24. april 1998 til den 28. januar 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

<***> blev i januar 1998 af sin praktiserende læge henvist til børnepsykiatrisk afdeling på <***> på baggrund af en psykologerklæring fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, <***> Kommune. I psykologerklæringen blev konkluderet, at <***> var en umoden pige med kontaktmæssige, motoriske, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder, og undersøgelsen vakte mistanke om en gennemgribende udviklingsforstyrrelse baseret på organiske årsager.

Fra den 24. april 1998 til den 28. januar 1999 var <***> indskrevet på børnepsykiatrisk ambulatorium, <***> , og indlagt på afdelingen fra den 4. august til den 30. oktober 1998.

Under forløbet blev der foretaget psykologiske undersøgelser som viste, at <***> var en umoden og usikker pige, som begavelsesmæssigt befandt sig lige under normalområdet. EEG viste normale forhold, og en motorisk undersøgelse viste, at <***> havde visse motoriske vanskeligheder, som dog ikke blev vurderet som behandlingskrævende. Både ambulant og under indlæggelse blev der ydet individuel terapi og medicinsk behandling med Ritalin (et amfetamin lignende stof).

Under behandlingsforløbet på børnepsykiatrisk afdeling, <***> , var det ikke muligt at pege på nogen eksakt diagnose, men man mente, at <***> problemer var en kombination af dårlig begavelse og en DAMP-problematik (DAMP: defecit (forstyrrelse), in attention (opmærksomhed), motor function (motoriske færdigheder) and perception (indlæringsvanskeligheder)).

I forbindelse med udskrivelsen fra børnepsykiatrisk ambulatorium/afdeling blev <***> som opfølgning anbefalet ophold på socialpædagogisk kollektiv, men <***>s forældre ønskede ikke at benytte sig af dette forslag, men fortsatte kontakten med hjemmekommunen og privat psykolog.

Der er klaget over, at lægerne på børnepsykiatrisk afdeling, <***> , ved udskrivningen af <***> den 30. oktober 1998 afsluttede behandlingen, og således ikke foranledigede yderligere kontrol og behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der under det ambulante forløb blev foretaget samtaler med forældrene og individuelle samtaler med <***>, samt at disse samtaler blev superviseret af en overlæge. Der blev endvidere afholdt møde med skole og Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning.

Yderligere har nævnet lagt vægt på, at man fandt det nødvendigt at indlægge <***> med henblik på en diagnostisk afklaring af, om hendes problemer skyldtes en gennemgribende udviklingsforstyrrelse eller hendes dårlige begavelse og en overbeskyttende familie.

Nævnet har videre lagt vægt på, at der efter miljøobservation, psykologisk undersøgelse, somatisk undersøgelse og EEG blev startet behandling med Ritalin med god effekt, hvilket bestyrkede diagnosen DAMP.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det i udskrivningsbrevet blev konkluderet, at man vurderede <***>'s problemer som en kombination af en dårlig begavelse og en DAMP problematik. Samtidig havde <***> levet i et miljø, der langt hen af vejen havde haft nogle forventninger, som hun ikke havde kunnet leve op til på grund af hendes dårlige intelligens, samtidig med at forældrene havde forvænt <***> og adlydt hendes mindste vink eller krav. Det blev ved udskrivelsen anbefalet, at <***> flyttede i en form for socialpædagogisk bosted, og forældrene ønskede i starten at have <***> hjemme, og det blev overdraget til kommunen at finde et skole - og fritidstilbud.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, <***> modtog af lægerne på børnepsykiatrisk afdeling, <***> i perioden fra den 24. april 1998 til den 28. januar 1999.