Klage over protesers tandopstilling, som gav et forkert udseende

Klinisk tandtekniker har overtrådt tandteknikerlovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen af i perioden fra den 19. oktober 1999 til den 3. marts 2000.Klinisk tandtekniker har over-trådt tandteknikerlovens § 9, jf. Sundhedsstyrelsens bekendt-gørelse nr. 548 af 10. november 1981, fordi hun ikke i tilstrækkeligt omfang har ført journal over behandlingen af i perioden fra den 19. oktober 1999 til den 3. marts 2000.

Sagsnummer:

0018219

Offentliggørelsesdato:

12. december 2002

Juridisk tema:

Journalføring

Faggruppe:

Kliniske tandteknikere

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Klinisk tandtekniker <****> har overtrådt tandteknikerlovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen af <****> i perioden fra den 19. oktober 1999 til den 3. marts 2000.

Klinisk tandtekniker <****> har over-trådt tandteknikerlovens § 9, jf. Sundhedsstyrelsens bekendt-gørelse nr. 548 af 10. november 1981, fordi hun ikke i tilstrækkeligt omfang har ført journal over behandlingen af <****> i perioden fra den 19. oktober 1999 til den 3. marts 2000.

Den 19. oktober 1999 henvendte sig til klinisk tandtekniker for at få repareret sin helprotese til underkæben. De blev enige om, at der skulle laves helt nye proteser til over- og underkæbe.

Den 6. december 1999 blev der taget aftryk, og den 8. og 9. december 1999 blev der lavet sammenbid og prøvet tandopstilling. Proteserne blev indsat den 14. december 1999.

og hans ægtefælle kritiserede derefter opstillingen af fortænderne på proteserne, og klinisk tandtekniker indvilligede i, at flytte fortænderne, så overbiddet blev større, og fortænderne blev mere synlige.

Den 11. februar 2000 blev den nye tandopstilling forevist og hans ægtefælle, og den 19. februar 2000 blev proteserne indsat.

Den 23. februar 2000 var der kontrol, og der var et tryksted i venstre side af overkæben.

Den 23. februar, 24. februar og 3. marts 2000 var der kontrolbesøg, hvor det blev journalført, at nu anvendte den gamle underprotese sammen med den nye overprotese.

Der er klaget over, at tandopstillingen på proteserne var forkert og gav et forkert udseeende.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at opstillingen af protesetænderne fortil ifølge journalnotat af 11. februar 2000 blev godkendt af .

Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af , for så vidt angår protesernes tandopstilling fortil.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overprotesen ved syn og skøn den 11. april 2000 ikke vippede på underlaget (stabil), sugeevnen (retentionen) var i orden og protesens bund og sideflader (primære og sekundære støtteflader) var i orden, men udformningen af kanterne var ikke helt korrekte.

Nævnet har lagt vægt på, at der ifølge journalmaterialet kun var fire kontrolbesøg i en periode på fjorten dage, efter at overprotesen var indsat. Desuden anvendte ifølge syn og skøn overprotesen uden problemer.

Nævnet kan oplyse, at det er almindeligt, at en proteses kanter skal korrigers flere gange over en længere periode, efter at protesen er indsat, for at den skal passe præcis til mundhulens strukturer og kan fungere uden gener.

Nævnet finder derfor ikke anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af , for så vidt angår overprotesen.

Ifølge syn og skøn havde underprotesen ikke god sugeevne (retention), men nævnet kan oplyse, at en helprotese til underkæben sjældent har sugeevne, da der er et meget begrænset areal i underkæben, som protesen kan suge sig fast på.

Ifølge syn og skøn vippede underprotesen på underlaget (ustabil), og kindtænderne i højre side var opstillet en hel tandbredde forskudt fra toppen af kæbekammen (processus alveolaris).

Nævnet kan oplyse, at helproteser almindeligvis bliver ustabile, når protesetænderne i siderne ikke er opstillet lige over kæbekammen.

Ifølge syn og skøn havde proteserne mangelfuldt sammenbid (okklusion), da der var for hård kontakt i højre side.

Nævnet har lagt vægt på, at ikke anvendte underprotesen, men i stedet brugte sin gamle underprotese.

Nævnet kan oplyse, at det er forbundet med usikkerhed at vurdere sammenbid på proteser, som ikke anvendes, og der i stedet anvendes en anden protese.

Ifølge syn og skøn var underprotesens kanter mod læber og kinder (buccalt) udformet med for lidt hensyn til de bindevævsstrøg (ligamenter), der hæfter læber og kinder til kæben.

Nævnet kan hertil referere til sin kommentar vedrørende en helproteses kanter på side 3, afsnit 5.
Nævnet har lagt vægt på, at ifølge syn og skøn dækkede underprotesens sideflader (den lyserøde acryl) ind mod tungen for lidt (underekstenderet) af den faste slimhinde, og at sidefladerne var udformet udadhvælvede (konvekse).

Nævnet kan oplyse, at en underproteses sideflader ind mod tungen skal dække mest muligt af den faste slimhinde og samtidig være udformet indadhvælvet (konkav), for at give tungen de bedste muligheder for at stemme protesen fast til underlaget under tygning.

Nævnet finder derfor anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af , for så vidt angår underprotesen.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at der ved syn og skøn var en kuglerund hyperplastisk dannelse (tumor) med normal slimhinde, ca. 1cm i diameter og med stilket tilhæftning til kæbekammen bagtil i højre side af underkæben.

Nævnet kan oplyse, at det sandsynligvis drejer sig om en såkaldt irritationshyperplasi forårsaget af den gamle underproteses bevægelser på underlaget, og det er nævnets opfattelse, at denne tumor også har været tilstede, da klinisk tandtekniker behandlede .

Nævnet har lagt vægt på, at klinisk tandtekniker ikke har journalført noget om denne tumor, og nævnet antager derfor, at hun ikke har bemærket den i forbindelse med undersøgelsen af , inden hun påbegyndte behandlingen med proteser.

Nævnet finder derfor anledning til kritik af klinisk tandtekniker s behandling af , for så vidt angår forundersøgelsen inden behandlingen med proteser.

På det foreliggende grundlag finder nævnet derfor, at klinisk tandtekniker udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af i perioden fra den 19. oktober 1999 til den 3. marts 2000.

Med hensyn til klinisk tandtekniker s journalføring af behandlingen har nævnet lagt vægt på, at der ikke er journalført en anamnese med begrundelse for behandlingen, og at der ikke er angivet primære (første) og sekundære (endelige) aftryk under aftrykstagning. Der er heller ikke angivet fabrikat af aftryksmateriale.

På det foreliggende grundlag finder nævnet derfor, at klinisk tandtekniker s journalføring af behandlingen af i perioden fra den 19. oktober 1999 til den 3. marts 2000 var mangelfuld.