Klage over anvendelse af paraformholdigt præparat som supplement til bedøvelse ved rodbehandling

Reservetandlæge <****> har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af <****> den 2. og den 3. februar 1999 på <****> i <****>.

henvendte sig den 25. januar 1999 på i . Reservetandlæge konstaterede flere kariesangreb. Tænderne 6+ (første store kindtand i højre side af overkæben), +6 og +7 (første og anden store kindtand i venstre side af overkæben) havde så omfattende kariesangreb, at de skulle rodbehandles.

Da reservetandlæge den 2. februar 1999 påbegyndte rodbehandling af +6 og +7, kunne der ikke opnås smertefrihed ved lokalbedøvelse, og desuden var der kraftig blødning fra tandnerven (pulpa). Hun pålagde derfor præparatet Depulpin, der er et paraformholdigt præparat, på tandnerven i tænderne +6 og +7 for at få vævet i tandnerven til at dø (devitalisering eller nekrose af vævet).

Reservetandlæge gentog behandlingen med Depulpin af +6 og +7 den 3. februar 1999.

Den 9. februar 1999 henvendte sig med smerter fra +6 og +7. Hun blev behandlet af en af klinikkens andre tandlæger, der konstaterede en paraformnekrose omkring +6 og +7, hvilket vil sige, at paraformen var trængt ud i det omgivende væv, og havde ødelagt (nekrotiseret) tandkødet (gingiva). Depulpinet blev fjernet fra tænderne.

Den 10. februar 1999 blev rodebehandlingen af +6 og +7 færdiggjort. Det beskadigede væv blev behandlet med et desinficerende medikament (klorhexidin gel). Den 11. februar 1999 var der ingen symptomer fra området, og der blev igen lagt klorhexidin gel på.

Den 18. februar 1999 lagde reservetandlæge igen klorhexidin gel på det beskadigede væv og anførte i journalen, at var klar til at genoptage sin tjeneste. blev informeret om at henvende sig på , ved først givne lejlighed for kontrol af hendes tilstand.

Den 2. juni 1999 konstaterede tandlægen på , at der var blottet kæbeknogle omkring tænderne +5 (anden lille kindtand i venstre side af overkæben), +6 og +7 og nedbrydning af knoglen svarende til over halvdelen af tandrøddernes længde.

Der er klaget over, at reservetandlæge ved konsultationerne den 2. og den 3. februar 1999 anvendte paraform på s tænder, og at behandlingen medførte ødelæggelse af kæbeknoglen omkring tre tænder.

Patientklagenævnet kan oplyse, at der findes to metoder til fjernelse af en tands nerve i forbindelse med rodbehandling. Ved den sædvanlige metode fjernes nerven under lokalbedøvelse fra rodkanalen med en rodfil (vital pulpektomi). I sjældne tilfælde anvendes en anden metode, hvor nerven fjernes ved at der direkte på nerven lægges et paraformholdigt præparat, der har til formål at nedbryde nervevævet (mortal pulpektomi). Herefter skal tanden lukkes omhyggeligt med en midlertidig fyldning.

Med hensyn til indikationen for at behandle med Depulpin, har nævnet har lagt vægt på, at reservetandlæge i sin udtalelse har anført, at ved konsultationen den 2. februar 1999 var nervøs for yderligere lokalbedøvelse.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at der i forbindelse med behandlingen opstod udtalt blødning fra +6.

Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at reservetandlæge informerede om, at der ved behandling med Depulpin består en risiko for, at paraformen kan sive ud fra tanden (kaviteten) eller fra tandens rodspids til det omkringliggende væv, således at der kan opstå ødelæggelse af kæbeknoglen, og at der kan opstå allergiske reaktioner.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at reservetandlæge ved konsultationen den 2. februar 1999 relevant fandt indikation for behandling med Depulpin. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om reservetandlæge ved konsultationen den 2. februar 1999 havde informeret om risikoen ved behandling med Depulpin, således at , til trods for sin nervøsitet for yderligere lokalbedøvelse, havde haft mulighed for at vælge traditionel fjernelse af nerven under lokalbedøvelse (vital pulpektomi).

Med hensyn til selve behandlingen den 2. og den 3. februar 1999 har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af journalen den 2. februar 1999, at der opstod udtalt blødning fra +6. Det er ikke anført i journalen, at blødningen ikke kunne standses. Reservetandlæge lagde Depulpin på nerverne på +6 og +7. Der blev herefter foretaget en midlertidig fyldning (provisorie) med et lag af materialet Cavit, der er et anerkendt fyldningsmateriale. Ifølge journalen den 3. februar 1999 fjernede reservetandlæge provisorierne og Depulpinen fra begge tænder, hvorefter hun skyllede med saltvand og pålagde nyt Depulpin. Der blev foretaget en ny midlertidig fyldning med et lag af materialet Coltosol, der ligeledes er et anerkendt fyldningsmateriale.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at reservetandlæge i sin udtalelse har anført, at hun anvendte Depulpin i overensstemmelse med forskrifterne.

Patientklagenævnet finder herefter, at reservetandlæge s behandling af ved konsultationerne den 2. og den 3. februar 1999 ikke kan kritiseres, idet hun udførte en behandling med Depulpin, der var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt tandlægefaglig standard.