Klage over utilstrækkelig behandling, information og journalføring

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, jf. lov om patienters retsstiling § 7, ved sin information af <***> fra den 13. til den 18. oktober 1999 på medicinsk afdeling, <***> Sygehus.

Overlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 13. oktober 1999 på medicinsk afdeling, <***> Sygehus.

1. reservelæge <***> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <***> den 17. oktober 1999 på medicinsk afdeling, <***> Sygehus.

De læger på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, som var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 13. til den 18. oktober 1999, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, som var involveret i behandlingen af <***> i perioden fra den 13. til den 18. oktober 1999, har ikke overtrådt lægeloven ved deres journalføring af denne.

<***> var forud for en indlæggelse i oktober 1999 på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, blevet undersøgt ved en tidligere indlæggelse i juli 1999 på samme afdeling, idet hun var generet af diarré og vægttab. Under indlæggelsen i juli 1999 var det blevet konstateret, at årsagen til hendes symptomer var en udposning på tolvfingertarmen (duodenaldivertikel), som trykkede på galde- og bugspytkirtlens fælles indløb i denne. På grund af fortsatte symptomer blev <***> efterfølgende, den 12. oktober 1999, atter indlagt på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, med henblik på operation (papillotomi) af galde- og bugspytkirtlens fælles indløb via en kikkertundersøgelse med indsprøjtning af kontrastvæske ( ERCP: endoskopisk retrograd cholangio-pancreaticografi).

Operationen blev foretaget den 13. oktober 1999, og <***> fik umiddelbart efter smerter i maven. Idet der ved undersøgelse af maven (abdomen) blev konstateret diffus ømhed, blev der ordineret en røntgenundersøgelse af denne (oversigt over abdomen), som imidlertid ikke viste noget unormalt. Der blev desuden taget blodprøver, som tydede på betændelse i bygspytkirtlen. De efterfølgende dage havde <***> fortsat smerter i maven, og hun fik den 17. oktober 1999 desuden feber. Den 18. oktober 1999 fik <***> foretaget en ultralydscanning og en CT-scanning af maven, som viste, at der var forandringer (ansamling) omkring højre nyre og hovedet af bygspytkirtlen (caput pancreatis). Hun blev derfor samme dag overflyttet til <***> Sygehus til videre behandling.

Der er klaget over, at overlæge <***> udførte kikkertundersøgelsen forkert, således at der efterfølgende udviklede sig betændelse i bugspytkirtlen og bughinden.

Der er endvidere klaget over, at lægerne ikke informerede om behandlingen af symptomerne, og hvad der gik galt ved undersøgelsen.

Der er desuden klaget over, at lægerne ikke undersøgte tilstanden tilstrækkeligt.

Der er endvidere klaget over, at scanningen foretaget den 13. oktober 1999 ikke er journalført.

Der er endelig klaget over, at læge <***> den 17. oktober1999 beskrev amylase- og lipasetallene som normale.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere udførelsen af kikkertoperationen den 13. oktober 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at der blev foretaget en spaltning af galde- og bugspytkirtlens fælles indløb, og at der blev indsprøjtet kontrast i bugspytkirtlens gangsystem.

Nævnet kan oplyse, at det er en kendt komplikation, at der ved indsprøjtning af kontrast i bugspytkirtlens gangsystem kan sive kontrastvæske ud i bugspytkirtlens væv, og at dette kan giveanledning til en betændelsestilstand i kirtlen. Det kan endvidere forekomme, at væsken fra kirtlen kan sive ud i rummet bag kirtlen og give anledning til bughindebetændelse.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt <***> efter kikkertoperationen den 13. oktober 1999 blev informeret om komplikationer ved indgrebet og behandlingsmuligheder, har reservelæge <***> i sin udtalelse til sagen anført, at han er sikker på, at han ved en undersøgelse af <***> den 13. oktober 1999 efter operationen og i forbindelse med tilsyn af den pågældende den 15. oktober 1999 har informeret hende om hendes situation. Endvidere har reservelæge <***> i sin udtalelse til sagen oplyst, at han ved aftenstuegang den 13. oktober 1999 informerede <***> om den opståede komplikation til operationen, og hvordan den skulle behandles. Endelig har overlæge <***>, der foretog operationen, i sin udtalelse til sagen givet udtryk for, at <***> er blevet holdt informeret om såvel sin tilstand som rationalet for de forskellige tiltag, hun var udsat for.

Patientklagenævnet lægger imidlertid vægt på, at det ikke af journalen fremgår, at <***> efter kikkertoperationen blev informeret om sin helbredstilstand og behandlingsmulighederne.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at der heller ikke i øvrigt foreligger oplysninger i sagen, der kan underbygge de nævnte lægers efterfølgende udtalelser.

Herefter lægger nævnet til grund, at <***> ikke blev informeret om de opståede komplikationer til kikkertundersøgelsen og om behandlingsmulighederne.

Nævnet finder, at pligten til at give eller foranledige givet information har påhvilet den opererende læge, overlæge <***>.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den behandling, <***> modtog efter kikkertoperationen den 13. oktober 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> blev tilset dagligt i indlæggelsesperioden, og at der i forbindelse hermed blev foretaget objektiv undersøgelse og flere gange ordineret blodprøver vedrørende bugspytkirtlens tilstand. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der den 13. oktober 1999 blev ordineret røntgenundersøgelse af maven, og at der den 18. oktober 1999 blev foretaget ultralydscanning og CT-scanning af maven. Nævnet har desuden lagt vægt på, at der den 17. oktober 1999 blev taget blodprøver med henblik på påvisning af bakterier (venyler) og efterfølgende påbegyndt startet antibiotisk behandling (Ampicillin, Gentamicin og Metronidazol), da det blev konstateret, at <***> havde feber.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at <***> blev undersøgt og behandlet tilstrækkeligt under indlæggelsen på medicinsk afdeling, <***> Sygehus, i perioden fra den 13. til den 18. oktober 1999.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere journalføringen af de undersøgelser, som blev foretaget på røntgenafdelingen, <***> Sygehus, i perioden fra den 13. til den 18. oktober 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at der ifølge journalen den 13. oktober 1999 blev ordineret røntgenundersøgelse af maven, og at svaret på undersøgelsen er journalført samme dag. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at svaret på CT-scanning og ultralydscanning foretaget den 18. oktober 1999 ligeledes fremgår af journalen.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere den information, <***> modtog af 1. reservelæge <***> den 17. oktober 1999 på medicinsk afdeling, <***> Sygehus.

Nævnet har lagt vægt på, at blodprøver vedrørende bugspytkirtlens tilstand (amylase og lipase) blev foretaget dagligt, og at koncentrationen af amylase og lipase i perioden fra den 14. til den 17. oktober 1999 ifølge journalen faldt betydeligt og var henholdsvis 223 og 87 den 17. oktober 1999.

Patientklagenævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge <***> havde grund til at informere <***> om, at hendes amylase- og lipasetal var normale.