Klage over mangelfuld undersøgelse og behandling

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, <***> der i perioden fra den 6. november 1997 og til den 29. januar 1998 var involveret i behandlingen af <***>, har ikke overtrådt lægeloven.

<***> blev omkring 1980 opereret på grund af en skudlæsion i højre arm. I de første år efter operationen havde han flere tilfælde med smerter i armen, og når han havde disse tilfælde, tog han penicillin.

Fra 1987, hvor <***> kom til Danmark, og frem til 1997 havde han kun få kortvarige tilfælde med ømhed og hævelse af armen, og han fik ikke penicillin.

I oktober 1997 fik <***> tiltagende ømhed i armen, og han konsulterede flere gange vagtlægen, og den 6. november 1997 blev han af vagtlægen henvist til <***>, hvor han blev indlagt akut på ortopædkirugisk afdeling, med rødme, hævelse og smerter i højre arm.

På grund af mistanke om tuberkulose blev <***> den 17. december 1997 overflyttet til lungemedicinsk afdeling, <***>.

Herefter blev <***> flere gange ambulant behandlet i ortopædkirurgisk afdeling, <***>, efter henvendelse på skadestuen.

Den 14. januar 1998 blev <***> ambulant behandlet på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, og en røntgenundersøgelse gav mistanke om knoglebetændelse.

<***> var indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, <***> fra den 26. januar til den 2. februar 1998, og den 29. januar blev han opereret i højre arm.

<***> har endvidere været indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, i perioden fra den 16. marts til den 20. april 1998, og efter udskrivningen har han været til adskillige kontrol- og efterbehandlinger, og en enkelt gang var han indlagt for at få fjernet ekstern fiksation.

Den 7. december 1998 blev behandlingen afsluttet.

Der er klaget over, at lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, ikke undersøgte og behandlede <***>s arm korrekt.
<***> har anført, at hvis den rigtige diagnose var blevet stillet på et tidligere tidspunkt, ville han være blevet sparet for flere af de operationer han har måtte gennemgå, og hans arm ville ikke være så ødelagt, som tilfældet er i dag.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere den behandling, som lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, har givet <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> ved indlæggelsen den 6. november 1997 havde gener fra højre arm, var feberpåvirket, og at lægerne indledte et udredningsprogram, der inkluderede røntgenundersøgelse og bloddyrkning for at finde årsagen til hans gener. Røntgenundersøgelsen viste ikke tegn på knoglebetændelse.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at en CT-scanning den 10. november 1997 ikke viste nogen tegn på knoglebetændelse. Derimod fandtes der tegn på infektion i selve skulderleddet og i bløddelene omkring dette, og der blev derfor foretaget kirurgisk revision i området.

Nævnet har også lagt vægt på, at <***> fra indlæggelsens start fik behandling med antibiotika med henblik på at bringe ro i infektionstilstanden.

Videre har nævnet har lagt på, at <***> den 17. december 1997 blev overflyttet til lungemedicinsk afdeling, fordi lægerne fik mistanke om, at han havde bylddannelse i lungerne. Herefter blev han ambulant kontrolleret af ortopædkirurgisk afdeling, og da lægerne fik mistanke om, at infektionen var genopblusset, ordinerede de igen behandling med antibiotika.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at lægerne, efter de den 14. januar 1998 fik mistanke om knoglebetændelse, har behandlet <***> med antibiotika og kirurgisk revision.

Nævnet finder på den baggrund, at lægerne gjorde, hvad der var muligt for at finde årsagen til <***>s lidelse, og at de løbende iværksatte relevant behandling.

Nævnet kan oplyse, at knoglebetændelse er en lunefuld lidelse, der kræver langvarig behandling og selv efter langvarig antibiotikabehandling og kirurgisk revision, kan den genopstå.