Klage over mangelfuld information og behandling i forbindelse med knæundersøgelse

Speciallæge <***> har overtrådt lægelovens § 6 jf. lov om patienters retsstilling § 7, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af <***> i perioden fra den 1. til den 10. december 1999 i sin klinik.Speciallæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 1. til den 10. december 1999 i sin klinik.

Sagsnummer:

0019303

Offentliggørelsesdato:

19. september 2000

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Speciallæge <***> har overtrådt lægelovens § 6 jf. lov om patienters retsstilling § 7, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af <***> i perioden fra den 1. til den 10. december 1999 i sin klinik.

Speciallæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 1. til den 10. december 1999 i sin klinik.

 

<***> var af en speciallæge i fysiurgi og reumatologi blevet henvist til undersøgelse ved speciallæge <***>, idet hun havde kraftige smerter i højre knæ

Den 1. december 1999 mødte <***> til første konsultation. Ifølge <***> ønskede hun oplysninger om resultatet af speciallæge <***>s undersøgelse og diagnostiske overvejelser, men fandt, at speciallæge <***> var meget afvisende og blot henviste til, at han intet kunne afgøre, før han havde foretaget kikkertundersøgelse af knæet.

Ifølge speciallæge <***> husker han ikke <***>, men oplyser at han ved tvivl om den nøjagtige diagnose tilbyder knækikkertundersøgelse til afklaring, at han orienterer om proceduren, samt at han på undersøgelsesdagen ikke forklarer, hvad han umiddelbart finder. Dette gøres først på sidstedagen, idet han ved, at man ved revision af videooptagelsen af operationen finder primært oversete diagnoser, og at det således blot vil skabe forvirring at sige eet den ene dag og noget andet næste gang.

Den 6. december 1999 mødte <***> til fornyet konsultation hos speciallæge <***> for at få foretaget en kikkertundersøgelse af højre knæ. Speciallæge <***> lagde lokalbedøvelse og begyndte straks efter på kikkertundersøgelsen. Bedøvelsen var ikke tilstrækkelig effektiv, hvorfor <***> havde kraftige smerter. Speciallæge <***> supplerede derefter lokalbedøvelsen.

Efter undersøgelsen, som blev optaget på video, anmodede <***> om information om, hvad speciallæge <***> havde fundet, men blev afvist. Speciallæge <***> henviste til, at <***> fik mere at vide ved næste konsultation.

Den følgende uge ringede <***> flere gange til speciallæge <***> for at få oplysninger om sin helbredstilstand, og fordi hun havde kraftige smerter og var psykisk påvirket.

Den 10. december 1999 mødte <***> i konsultationen. Speciallæge <***> oplyste herunder, at han ved kikkertundersøgelsen havde fundet slidgigt samt en gammel korsbåndsskade og en tvivlsom meniskskade. Speciallæge <***> oplyste, at der ikke var kirurgisk behandlingsmulighed, men anbefalede medicinsk behandling med "gigtpiller" (NSAID) og måske lidt smertestillende medicin (Nobligan). Speciallæge <***> anbefalede endvidere <***> at finde et nyt job, hvor hun kunne sidde ned ved arbejdet.

<***> opsøgte efterfølgende <***> speciallægeklinik, hvor man den 20. januar 2000 foretog en fornyet kikkertundersøgelse af højre knæ, hvorunder man fandt bruskhenfald samt en flaplæsion af indvendige (mediale) menisks forhorn. Der blev foretaget bortskæring (resektion) af den løse brusk og af menisken.

Der er klaget over, at <***> den 6. december 1999 ikke blev informeret forud for samt efter indgrebet, samt at det blev påbegyndt, før bedøvelsen virkede.

Der er endvidere klaget over, at der den 10. december 1999 ikke blev foretaget den form for operation, som <***> efterfølgende den 20. januar 2000 fik udført på <***> Speciallægeklinik.

For så vidt angår den information, der blev givet forud for samt efter indgrebet, finder Patientklagenævnet grundlag for at kritisere speciallæge <***>.

Ifølge <***> fik hun ikke oplysninger om resultatet af speciallæge <***>s undersøgelse og diagnostiske overvejelser ved forundersøgelsen den 1. december 1999.

Speciallæge <***> husker ikke denne konsultation.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at der intet er anført i journalen vedrørende de kliniske iagttagelser ved undersøgelsen den 1. december 1999, og det lægges således til grund, at <***> ikke har fået den nødvendige information om sin helbredstilstand.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at speciallæge <***> ikke gav <***> information om de iagttagelser, han gjorde under kikkertundersøgelsen den 6. december 1999.

Speciallæge <***> har anført, at han ikke giver sine patienter information om indgrebet på operationsdagen, men først ved en senere konsultation, idet han fra en videnskabelig undersøgelse ved, at man ved revision af operationsvideoen finder primært oversete diagnoser.

Patientklagenævnet finder ikke, at det var i overensstemmelse med almindeligt anerkendt lægefaglig standard at undlade at informere <***> om de gjorte iagttagelser, uanset om speciallæge <***> efter det operative indgreb måtte påvise yderligere læsioner ved gennemgangen af videoen.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin information af <***>.

For så vidt angår den behandling, som speciallæge <***> gav <***> i perioden fra den 1. til den 10. december 1999, finder Patientklagenævnet ikke anledning til at kritisere speciallæge <***>.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det er et velkendt fænomen, at lokalbedøvelse ikke altid giver fuld smertefrihed, hvorfor der må suppleres under indgrebet.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallæge <***> ved operationen undersøgte og behandlede <***>s knæ i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, og at han på relevant vis skønnede, at defekten i brusken på den indvendige lårbensledflade skyldtes svær slidgigt i knæet.

Nævnet kan oplyse, at slidforandringer i den indvendige menisk samt læsion af det forreste korsbånd normalt ikke behandles under et indgreb som det foretagne.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.