Klage over behandlingen af en ekstremt tidlig født pige

1. reservelæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 7. december 1999 på pædiatrisk afdeling, <***>

Reservelæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 7. og 8. december 1999 på pædiatrisk afdeling, <***>.

1. reservelæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved informationen til <***>s forældre den 8. december 1999.

1. reservelæge B, overlæge A og overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> den 8. december 1999 på pædiatrisk afdeling, <***> .

De sygeplejesker, der var involveret i behandlingen af <***> den 8. december 1999 på pædiatrisk afdeling, <***> , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

<***> blev født ved kejsersnit på <***> den 22. september 1999 i uge 25 og med ekstrem lav fødselsvægt (461 g). Hun var indlagt på <***> fra den 22. september til den 29. november 1999. Under denne indlæggelse havde <***> betydelige lungeproblemer, problemer med svampeinfektion i blodet samt problemer med maven. <***> blev opereret herfor, men man fandt normale forhold i maven. Ved overflyttelsen til <***> den 29. november 1999 vejede <***> 1290 g.

Den 7. december 1999 var <***>s mave spændt og hård. Der blev givet mavemassage og oplagt et kateter i endetarmen, hvorved der kom en del afføring. 1. reservelæge A fandt ved stuegangen den 7. december 1999 <***> sovende hos moderen.

Reservelæge <***> bemærkede under aftenstuegangen, at <***>s blodprocent var faldet, hvorfor hun ordinerede en fornyet kontrol af blodprocenten samt en forligelighedsprøve.

Den 8. december 1999 blev <***> til morgenstuegangen undersøgt af 1. reservelæge B. Under stuegangen blev der suget i slangen ned i mavesækken uden resultat, ligesom der heller kunne udtømmes noget fra kateteret lagt op i endetarmen. 1. reservelæge B besluttede at undersøge for livsvigtige infektionsparametre ved at ordinere blodprøver, samt røntgenundersøgelse til vurdering af den opspilede mave.

Den tilstedeværende sygeplejerske kendte ikke systemet med permanent sug på det kateter, som <***> havde liggende i sin mave, hvorfor vedkommende tilkaldte en mere erfaren kollega.

1. reservelæge B blev under stuegangen kaldt akut til et andet barn og hun traf ikke forældrene, da hun kom tilbage for at gøre stuegangen færdig.

I forlængelse af stuegangen tilkaldte 1. reservelæge B overlæge A, som tilså <***> ca. kl. 12 den 8. december 1999.

Kl. 12.45 så 1. reservelæge B røntgenundersøgelsen af <***>s mave og fandt tegn på tarmstop. Sagen blev herefter på ny konfereret med overlæge A og der blev blandt andet ordineret forsigtig skylning i katetret oppe i endetarmen, hvilket blev udført af afdelingssygeplejerske <***> uden noget resultat.

Overlæge B blev tilkaldt og han fandt efter sin undersøgelse af <***>, at hun skulle overflyttes til <***> til yderligere behandling og herunder eventuel operation.

1. reservelæge B fulgte med ved overflytningen til <***> om eftermiddagen den 8. december 1999.

Der er klaget over, at der ikke blev foretaget relevant undersøgelse og behandling af <***> den 7. december 1999, hvor hun havde udspilet mave.

Der er endvidere klaget over, at lægen ved stuegang den 8. december 1999 om formiddagen ikke orienterede forældrene om <***>s tilstand, samt at en sygeplejeske den 8. december 1999 ikke kunne finde ud af at koble suget til.

Der er også klaget over, at forældrene blev ladt alene tilbage med <***>, da hun havde svært ved at trække vejret, samt at afdelingssygeplejersken skyllede igennem med risiko for at tarmen gik i stykker.

Endelig er der klaget over, at bagvagten ikke foretog en undersøgelse af <***>, samt at lægen, der var med ved transporten af <***> til <***>, oplyste at transporten var gået fint, når <***> ifølge journalen var blevet værre under turen.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere 1. reservelæge A og reservelæge <***> for deres behandling af <***> den 7. december 1999.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af plejeplanen fremgår, at <***> den 7. december 1999 havde spændt og hård mave, og at der blev givet mavemassage og oplagt et kateter i endetarmen, hvorved der kom en del afføring, og at <***> herefter sov godt.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af afdelingens plejeplan fremgår, at <***> under hele sin indlæggelse havde haft et lignende mønster med spændt og hård mave.

Nævnet har også lagt vægt på, at 1. reservelæge A i sin udtalelse har oplyst, at hun ved stuegangen den 7. december 1999 fandt <***> liggende hos moderen og sovende, samt at hun blev informeret om, at <***>s tilstand var god, og at der ikke havde været kredsløbsmæssige, vejrtrækningsmæssige eller mavemæssige problemer i tiden forud for stuegangen. Afføringen blev beskrevet som normal og 1. reservelæge A blev ikke af moderen informeret om udspiling af barnets mave. 1. reservelæge A valgte derfor ikke at vække <***> og foretage en nærmere undersøgelse af barnet.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at reservelæge <***>, som havde vagt fra den 7. december 1999 kl. 15 til den 8. december 1999 kl. 8, ikke blev informeret om at tilse <***> og havde således heller ikke indtryk af at hendes tilstand blev forværret i vagtperioden. Under aftenstuegangen bemærkede reservelæge <***>, at <***>s blodprocent var faldet til 5,8 mg/l, hvorfor hun ordinerede en fornyet kontrol af blodprocenten samt en forligelighedsprøve i den hensigt, at barnet kunne få blod næste dag.

Det er nævnets opfattelse, at undersøgelse og behandling af den udspilede mave blev detaljeret omtalt i de respektive journalnotater. Det er endvidere nævnets opfattelse, at en forsøgsvis behandling med rektalsonde var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Efter nævnets opfattelse var en sonde i mavesækken, røntgenbillede af luftfordelingen, blodprøvekontrol med henblik på infektion, samt den fortsat nødvendige vejrtrækningsunderstøttende behandling (CPAP) og handleplanen omkring behovet for transfusion ligeledes i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere 1. reservelæge B for hendes information af forældrene ved stuegang den 8. december 1999 om formiddagen.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at 1. reservelæge B den 8. december 1999 ved morgenstuegangen om formiddagen undersøgte <***>, og noterede i journalen, at <***> havde haft en noget urolig nat og at iltmætningen var faldet ved morgenens undersøgelse. I løbet af formiddagen var <***>s mave blevet større og med øget kartegning, og der havde ikke været afføring siden om natten. Under stuegangen blev der suget i slangen ned i mavesækken uden resultat, ligesom der heller kunne udtømmes noget fra kateteret lagt op i endetarmen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at 1. reservelæge B ordinerede undersøgelse for livsvigtige infektionsparametre og røntgenundersøgelse til vurdering af den opspilede mave.

Videre har nævnet lagt vægt på, at 1. reservelæge B i sin udtalelse har oplyst, at hun blev kaldt akut til et nyfødt barn umiddelbart efter at hun havde undersøgt <***> og bedt sygeplejersken om at effektuere hendes ordinationer, samt at hun ikke traf forældrene, da hun kom tilbage for at udføre stuegangen på <***>. Begge forældre var tilstede da 1. reservelæge B tilså barnet ved den egentlige stuegang, og forældrene talte med 1. reservelæge B om hvorfor de ordinerede undersøgelser var nødvendige til videre udredning af, hvad <***> fejlede. Da 1. reservelæge B kom tilbage forelå undersøgelseresultaterne endnu ikke, og da barnets tilstand var uændret, ledte 1. reservelæge B ikke efter forældre for at informere yderligere om barnets tilstand.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at overlæge A og senere på dagen overlæge B blev involveret i behandlingen af <***>, som ifølge journalen orienterede forældrene.

På baggrund af ovennævnte er det nævnets opfattelse, at forældrene blev orienteret i acceptabelt omfang i betragtning af omstændighederne.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i at udføre ordinationen om permanent sug på <***>s slange i maven.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ved etablering af permanent sug på det kateter, som <***> havde liggende i sin mave, var det nødvendigt at etablere et specielt sugesystem beregnet til små børn som <***>.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at den tilstedeværende sygeplejerske, der ikke kendte systemet, tilkaldte afdelingssygeplejerske <***>, der forblev hos forældrene mens sygeplejerske A hentede sygeplejerske B, der i løbet af fem minutter koblede systemet til.

Det er nævnets opfattelse, at der altid vil forekomme situationer, hvor en yngre uerfaren person har brug for at tilkalde en ældre mere erfaren kollega. Endvidere er det nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at indhente bistand fra mere erfarne kollegaer i en situation, som man ikke selv fuld ud behersker. Det afgørende er, at den aktuelt tilstedeværende sygeplejerske sikrer, at ordinationen udføres forsvarligt.

Patientklagenævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere de involverede sygeplejersker for at forældrene blev ladt alene tilbage med deres barn i ca. 15 minutter den 8. december 1999.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at <***> var uden observation af sygeplejerske i ca. 15 minutter under sygeplejerskernes afløsning, samt at det er oplyst, at man i afdelingen anser det for fuldt forsvarligt, at der i en kortere tid ikke er sygeplejerske på stuen, idet stuen har overvågningsudstyr med hørbare alarmer som vagthavende personale vil kunne høre og reagere på.

Nævnet har lagt vægt på, at der var etableret overvågning af <***> med hensyn til de livsvigtige funktioner.

Det er nævnets opfattelse, at når der er etableret en sådan overvågning kan personalet kortvarigt basere deres overvågning på de hørbare alarmer, der er knyttet til overvågningsudstyret.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at der hyppigt vil være situationer, hvor man kortvarigt må basere overvågning delvis på forældre - efter nøje vurdering i den enkelte situation, og dette anses for fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere afdelingssygeplejerske <***> for hendes behandling af <***> den 8. december 1999 i forbindelse med skylningen af <***>s tarm.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at 1. reservelæge B kl. 12.45 så røntgenundersøgelsen af <***>s mave og fandt tegn på tarmstop. Sagen blev herefter på ny konfereret med overlæge A og der blev ordineret såvel Panodil mikstur (let smertestillende) som forsigtig skylning i katetret oppe i endetarmen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at skylningen af kateteret blev udført af afdelingssygeplejerske <***>, der anvendte saltvand med indsprøjtning af 1 ml ad gangen og herefter udsugning. Efter tre minutter standsede afdelingsplejerske <***>, idet der ikke var noget positivt resultat.

Videre har nævnet lagt vægt på, at afdelingsplejerske <***> inden påbegyndelsen af skylningen havde spurgt 1. reservelæge B om barnets tarm var i orden, hvilket blev bekræftet.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at røntgenbillederne ikke antydede, at der skulle være tale om hul på tarmen.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere overlæge A for hendes undersøgelse af <***> den 8. december 1999.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at overlæge A blev tilkaldt af 1. reservelæge B i forlængelse af stuegangen den 8. december 1999 om formiddagen, samt at overlæge A tilså <***> ca. kl. 12 , hvor hun fandt <***> bleg, men med normal kraft og bevægemønster, og med meget stor og luftfyldt mave uden ømhed og uden tegn på påvirket bughinde (peritonalreaktion). Overlæge A fandt, at tarmlydene var svære at vurdere, men at der muligvis var enkelte tarmlyde.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at 1. reservelæge B den 8. december 1999 kl. 12.45 så røntgenundersøgelsen af <***>s mave og her fandt tegn på tarmstop, hvorefter sagen blev konfereret med overlæge A og der blev - som nævnt tidligere - ordineret såvel Panodil mikstur som forsigtig skylning i katetret oppe i endetarmen. Da denne behandling efter ca. 1 time ikke havde bedret <***>s tilstand, blev overlæge B tilkaldt, ligesom der blev påbegyndt behandling med blod.

Det er nævnets opfattelse, at de iværksatte observationer og behandlinger med mavesonde og rektalsonde var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere 1. reservelæge B, der medfulgte transporten til <***> for hendes information til forældrene om transportens forløb.

Nævnet har lagt vægt på, at 1. reservelæge B fulgte med ved overflytningen til <***> og at hun noterede, at <***> havde en høj koncentration af kultveilte i blodet, men at hun under hele turen trak vejret uden tegn på anstrengelse og at det på intet tidspunkt var nødvendigt hjælpe barnets vejrtrækning med maske. Maveproblemet var ligeledes uændret under transporten. Af transportskemaet for nyfødte for <***>, fremgår, at såvel puls som iltmætning var stabil under transporten.

Nævnet har også lagt vægt på, at man omtaler turen som værende forløbet 'fint', selvom der var brug for justeringer af den igangværende behandling.

Det er nævnets opfattelse, at det medfølgende personale udmærket kan have ment, at det gik 'fint', idet der ikke optrådte vanskeligheder som ikke kunne afhjælpes. I betragtning af, at det drejede sig om et alvorligt medtaget barn og i betragtning af, at en transport kan være en risikabel sag, er det nævnets opfattelse, at man kan betegne transporten som værende forløbet "fint".

På denne baggrund finder nævnet derfor ikke, at omtalen af transporten var i modstrid med det faktiske forløb.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de involverede sundhedspersoner for indgiften af Morfin og Pinex den 8. december 1999.

Ifølge <***>s forældre fik hun hverken Morfin eller Pinex den 8. december 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det af CPAP- og plejeplan for <***> den 8.december 1999 fremgår, at ordineret Pinex blev givet kl. 13.55 og ordineret Morfin kl. 15.15.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at antage, at <***> ikke fik de omtalte præparater.