Klage over sygeplejerskes ændring af lægelig ordination

Sygeplejefaglig leder i <***> Kommune, sygeplejerske <***>, har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 2, ved sin behandling af <***> den 6. januar 2000.

Sagsnummer:

0020004

Offentliggørelsesdato:

19. oktober 2000

Faggruppe:

Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sygeplejefaglig leder i <***> Kommune, sygeplejerske <***>, har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 2, ved sin behandling af <***> den 6. januar 2000.

 

<***> havde i en del år haft Parkinsonisme. I januar 1998 blev <***> indlagt til genoptræning efter en hofteoperation. Man konstaterede, at <***> havde svært ved at udtømme blæren, og som følge heraf havde hun under indlæggelsen fået tømt blæren to gange daglig.

Efter udskrivning fortsatte hjemmeplejen med at tømme blæren. På grund af vanskeligheder ved blæretømningerne og hyppige urinvejsinfektioner, henviste egen læge i efteråret 1999 <***> til en speciallæge i neurologi, med henblik på dels vurdering af blæretømningsvanskelighederne og dels behandling for Parkinsonismen. Speciallægen anbefalede, at vandladningsproblemerne blev undersøgt af en gynækolog.

Den 21. oktober 1999 drøftede hjemmeplejen <***> med læge <***>. Lægen ordinerede daglige tømninger på faste tider.

Den 27. oktober 1999 blev <***> undersøgt af en speciallæge i gynækologi, som tilrådede blæretømning 1-2 gange daglig. Såfremt der var mindre end 100 ml. urin i blæren, tilrådede speciallægen, at tømningen ophørte i en periode. Ifølge læge <***> blev hjemmeplejen informeret om denne plan, herunder at man skulle være tilbageholdende med blæretømning i perioder, hvor der var urinvejsinfektion.

Ifølge hjemmeplejens plejeplan aftalte en sygeplejerske den 11. december 1999 med <***>, at hun fik foretaget blæretømning tre gange ugentligt.

I forbindelse med blæretømning den 5. januar 2000 opstod der angiveligt en episode, hvor <***>s mand optrådte højtråbende med verbale angreb på den sygeplejerske, der udførte blæretømningen.

Den 6. januar 2000 besluttede den sygeplejefaglige leder i <***> Kommune, sygeplejerske <***>, at hjemmeplejen skulle ophøre med blæretømning med den begrundelse, at den nævnte sygeplejerske havde følt sig stærkt forulempet af <***>s mand. Kopi af denne meddelelse til <***> blev sendt til læge <***>.

Der er klaget over, at <***> den 6. januar 2000 blev nægtet fortsat hjælp til blæretømning.

Patientklagenævnet finder, at sygeplejefaglig leder i <***> Kommune, sygeplejerske <***>, har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 2, ved den 6. januar 2000 at træffe beslutning om, at hjemmeplejen skulle ophøre med blæretømning hos <***>.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det af plejeplanen fremgår, at praktiserende læge <***> den 21. oktober 1999 ordinerede daglige blæretømninger. Lægen har oplyst, at han ikke efterfølgende har ordineret, at hjemmeplejen skulle holde op med at foretage blæretømning.

Nævnet bemærker, at såfremt en sygeplejerske er i tvivl om en ordinations rigtighed, er det sygeplejerskens pligt at gøre den ordinerende læge opmærksom herpå, således at ordinationen kan begrundes og eventuelt revurderes. Af sagsmaterialet fremgår, at læge <***> fik stillet diverse observationer til rådighed, uden at dette førte til, at han ændrede ordinationen.

Nævnet bemærker endvidere, at det er lægen, der har ordinationsretten og –pligten vedrørende behandlingen. Det ligger udenfor en sygeplejerskes kompetence at afgøre, hvornår en situation bør vurderes af en speciallæge. At en sygeplejerske mener, at der er behov for dette, kan kun tjene som grundlag for en anbefaling heraf til den ordinerende læge.