Klage over mangelfuld diagnostik af fodtraume

Den læge der vurderede røntgenbillederne den 4. juni 1998 på røntgenafdelingen, har overtrådt lægelovens § 6, fordi vedkommende ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved behandlingen af .Da nævnet ikke har kunnet fastslå, hvilken læge der har vurderet røntgenbillederne sendes afgørelsen til den administrerende overlæge til orientering.De læger på ortopædkirurgisk afdeling, , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 21. maj til den 10. juni 1998, har ikke overtrådt læge-loven.

Sagsnummer:

0020905

Offentliggørelsesdato:

19. maj 2001

Speciale:

Røntgen (radiologi), Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Den læge der vurderede røntgenbillederne den 4. juni 1998 på røntgenafdelingen, <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi vedkommende ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved behandlingen af <****>.

Da nævnet ikke har kunnet fastslå, hvilken læge der har vurderet røntgenbillederne sendes afgørelsen til den administrerende overlæge til orientering.

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 21. maj til den 10. juni 1998, har ikke overtrådt læge-loven.

henvendte sig på skadestuen på den 21. maj 1998, idet han dagen før havde trådt forkert på venstre fod i forbindelse med et besøg på en byggeplads. havde ikke bemærket noget umiddelbart, men foden var efterfølgende begyndt at smerte og hæve. led desuden af sukkersyge.

På skadestuen blev undersøgt af reservelæge , som vurderede, det drejede sig om en kraftig forstuvning.

Den 25. maj 1998 henvendte sig til en vikar for sin egen læge, som i følge klageskrivelsen konstaterede, at der var tale om en slem forstuvning, der ikke skulle røntgenfotograferes.

Den 3. juni 1998 kontaktede igen sin egen læge, praktiserende læge , som henviste til en akut røntgenundersøgelse på .

Den 4. juni 1998 fik foretaget den ordinerede røntgenundersøgelse på røntgenafdelingen, . Overlæge , røntgenafdelingen, har i udtalelse af 28. januar 2000 oplyst, at det er afdelingens rutine, at alle akutte undersøgelser fra egen læge vurderes af en speciallæge. Såfremt der ikke umiddelbart er en speciallæge tilgængelig, vil radiografen forsøge at finde den mest kompetente person til en foreløbig/midlertidig vurdering. Af afdelingens røntgeninformationssystem fremgår, at radiografen den 4. juni 1998 fik billederne vurderet af 1. reservelæge , som opnåede kompetence som speciallæge den 1. september 1998. Hvis det i en situation som den aktuelle vurderes, at der ikke er tale om brud, er det afdelingens rutine, at patienten informeres af radiografen om det negative fund.

Ifølge og praktiserende læge blev der efter undersøgelsen givet meddelelse om, at der ikke var tale om brud. Der blev herefter ikke foretaget yderligere, og tog dagen efter på ferie i Frankrig.

Ved vurdering af røntgenbillederne den 5. juni 1998 på konstaterede man, at der var et ledskred af bådbenet i venstre fod, hvorfor blev kontaktet under sit ferieophold og indkaldt til . blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling den 9. juni 1998, og ved indlæggelsen oplyste , at den venstre fod var blevet vredet kraftigt rundt den 20. maj 1998.

blev opereret den 10. juni 1998, hvor bådbenet blev sat på plads og fastgjort med tre såkaldte K-tråde (metaltråde). Der blev, da hævelsen i benet var faldet, anlagt cirkulær gipsbandage, og røntgenkontrol viste, at bådbenet var på plads. blev herefter udskrevet, idet han ikke måtte støtte på benet de næste seks uger.

Den 16. juli 1998 henvendte sig på grund af tre dage varende lugtgener fra gipsen. Man konstaterede, at der var betændelse, og iværksatte antibiotikabehandling og daglige sårskiftninger ved hjemmesygeplejerske. Den foretagne undersøgelse viste bakterier forenelige med fire almindeligt forekommende bakterier fra huden. Blodprøver viste ligeledes tegn på infektion.

Den 27. juli 1998 blev indlagt på mistanke om knoglebetændelse samtidig med et tiltagende ledskred af bådbenet. Den 28. juli 1998 blev opereret, idet man udtog vævsprøver fra knoglen for at undersøge for knoglebetændelse. Yderligere antibiotikabehandling afventede svar på prøverne, som imidlertid ikke viste nogen bakterier. Blodprøverne viste ligeledes, at infektionen var på retur, og blev udskrevet den 31. juli 1998 med en bagre gipsskinne til fortsat kontrol. De indsatte K-tråde blev fjernet. blev henvist til bandagist med henblik på fodindlæg, idet man ikke mente at kunne hjælpe med yderligere operation.

udeblev herefter fra fornyet kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium den 21. september 1998, da han havde opsøgt anden speciallæge.

Der er klaget over, at lægerne på ikke tidligere end den 5. juni 1999 konstaterede, at venstre fod var brækket

Der er endvidere klaget over, at lægerne på Amtssygehuset i valgte at behandle bruddet operativt, samt at der efter operationen tilstødte komplikationer i form af betændelse.

Vedrørende den behandling modtog af reservelæge , har nævnet lagt vægt på, at det af journalen den 21. maj 1998 fremgår, at reservelægen konstaterede hævelse svarende til begge knyster og til mellemfoden på venstre fod. Han fandt rødlig og blålig misfarvning svarende til 1. mellemfodsknogle, og den indadvendte knyst. Der var ingen sår på huden og ingen ømhed af knoglerne. Der var normale nerveforhold og gennemblødning, og der var ingen løshed i forbindelse med fodens led. Der blev ikke oplyst tilskadekomst af foden, og reservelæge fandt ingen mistanke om brud eller ledskred. Han anbefalede, at foden blev holdt højt, og at den blev aflastet, samt at søge egen læge ved yderligere gener.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, modtog af reservelæge , den 21. maj 1998.

Vedrørende den behandling, modtog den 4. juni 1998 på røntgenafdelingen, finder nævnet ikke at kunne fastslå, hvilken læge, der har vurderet røntgenbillederne.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af røntgeninformationssystemet, at billederne den 4. juni 1998 blev vurderet af 1. reservelæge , som i sin udtalelse af 29. marts 2000 har oplyst, at hun ikke mener at have set billederne. Under hensyn hertil, samt til at der ikke foreligger nogen skriftlig beskrivelse af røntgenbillederne fra 1. reservelægen, finder nævnet ikke, at det kan udelukkes, at der er tale om en fejlkodning i røntgeninformationssystemet. Nævnet finder det herefter ikke godtgjort, at det er 1. reservelæge , der har vurderet røntgenbillederne.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af røntgenoptagelserne fremgår, at der var et ledskred af bådbenet i venstre fod, samt at den pågældende læge ikke på baggrund heraf foranledigede yderligere behandling.

Nævnet finder herefter, at den læge der vurderede røntgenbillederne har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 4. juni 1998 på røntgenafdelingen .

Da nævnet ikke har kunnet fastslå, hvilken læge der har vurderet røntgenbillederne sendes afgørelsen til den administrerende overlæge til orientering.

For så vidt angår den behandling, modtog på i perioden fra den 5. til den 10. juni 1998, har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at beslutningen om operativ påpladssætning blev taget på grundlag af, at det konstaterede ledskred var mellem rullebenet (talus) og bådbenet (naviculare), samt at man vurderede, at ledskreddet var opstået den 20. maj 1998.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at operationen den 10. juni 1998, ifølge beskrivelsen heraf i journalen, blev udført i overensstemmelse med sædvanlig praksis, og ledskredet således blev ophævet og sikret med K-tråde.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der i operationsdøgnet blev givet forebyggende antibiotika (Zinacef) på grund af den forøgede infektionsrisiko ved sukkersyge, samt at efterfølgende røntgenundersøgelse viste tilfredsstillende stilling.

Nævnet har lagt vægt på, at der specielt for diabetikere er en risiko for udvikling af sårinfektion på trods af anvendelsen af forebyggende behandling med antibiotika.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne kritisere den behandling, modtog af lægerne på ortopædkirurgisk afdeling, , i perioden fra den 5. til den 10. juni 1998. Nævnet finder herunder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at der efterfølgende gik infektion i såret.