Klage over ukorrekt optræning af ryg på et rygtræningshold

Fysioterapeut <****> har ikke over-trådt lov om terapiassistenter ved sin behandling af <****> den 21. februar 2000 på <****>.

blev i februar 2000 af egen læge henvist til fysioterapeut med henblik på deltagelse på et ryghold.

Under deltagelse i rygoptræningsholdet den 21. februar 2000 blev af fysioterapeut opfordret til at stille sig på et balancebræt. havde dog svært ved at holde balancen på dette bræt og gjorde fysioterapeuten opmærksom på dette forhold. flyttede brættet nærmere til væggen for at kunne støtte, men fysioterapeuten gjorde opmærksom på, at det var nødvendigt at have begge hænder fri til en øvelse, hvor man skulle kaste bold til hinanden. flyttede herefter brættet længere væk fra væggen igen. Under øvelsen faldt bagover og pådrog sig herved et brud på højre håndled og forstuvede venstre håndled.

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt optræning af sin ryg hos fysioterapeut , idet hun under øvelsen den 21. februar 2000 faldt og brækkede højre håndled og forstuvede venstre håndled.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af fysioterapeut s behandling af den 21. februar 2000.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at indholdet i programmet for det ryghold, som deltog i, var i overensstemmelse med almindelig anerkendt standard på lignende ryghold.

Nævnet kan oplyse, at et af de vigtigste formål med disse ryghold er at opnå, at patienterne selv kan træne videre, når de ikke længere har fysioterapeuten til at igangsætte og motivere dem. Dette gøres ved at lære patienterne at træne selv, således at de bliver i stand til selv at tage initiativet og ansvaret for træningen.

Nævnet har videre lagt vægt på, at fysioterapeut havde undersøgt og herved ikke havde fundet nogen udstrålende symptomer eller nedsat kraft, ligesom havde klaret de balanceøvelser, der indgik i opvarmningsprogrammet.

Nævnet finder herefter, at fysioterapeut på relevant vis vurderede, at kunne klare øvelserne på brættet på lige fod med de øvrige patienter på holdet, selvom hun havde svært ved at klare balancebrættet.

Nævnet kan oplyse, at det altid beror på en konkret vurdering af den enkelte patient, hvornår en øvelse kan siges at være for vanskelig. Det gælder dog, at hvis man skal opnå en forbedring af balancen, er det nødvendigt hele tiden at stille krav, der ligger lige i overkanten af, hvad patienten egentlig kan klare.

Nævnet finder efter en samlet vurdering, at fysioterapeut har udvist omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om fysioterapeut i videre udstrækning havde været opmærksom på s manglende balance.