Tavshedspligt brudt ved videregivelse af oplysninger fra vagtlæge og skadestue til egen læge

Vagtlægechef <****> har overtrådt § 23 i lov om patienters retsstilling, fordi han ikke iagttog tavshed i forbindelse med sin videregivelse af oplysninger om <****> medio november 1999.

§ 23 i lov om patienters retsstilling blev overtrådt, fordi ortopædkirurgisk afdeling fremsendte journalnotat af 31. maj 1999 til en læge, der ikke fungerede som praktiserende læge for <****>.

Afgørelsen meddeles til administrerende overlæge <****>, ortopædkirurgisk afdeling, <****> til orientering.

benyttede vagtlægesystemet den 12. december 1998 og den 17. januar 1999. Journalnotater fra disse konsultationer blev fremsendt til praktiserende læge A, som på daværende tidspunkt var s læge.

Vagtlægechef har oplyst, at de enkelte ydelser på vagten er i en fælles database, hvorfra de udsendes til patientens praktiserende læge. Som ansvarlig for lægevagtens sekretariatsmæssige funktioner har vagtlægechef ansvaret for udsendelse af disse meddelelser, og har således også udsendt journalnotat af henholdsvis 12. december 1998 og 17. januar 1999 til praktiserende læge A vedrørende .

Journalnotat af henholdsvis 12. december 1998 og 17. januar 1999 blev ifølge praktiserende læge B endvidere fra vagtlægesystemet fremsendt til ham medio november 1999, efter at han var blevet praktiserende læge for den 10. februar 1999. Vagtlægechef har oplyst, at han genfremsendte vagtlægenotaterne dels som en service for s læge, dels fordi hun havde anmodet om aktindsigt i notaterne. blev samtidig henvist til at rette anmodningen om aktindsigt til læge B.

Den 31. maj 1999 konsulterede skadestuen på , idet hun havde fået smerter i ryggen efter løft. Der blev foretaget en undersøgelse og iværksat smertebehandling, og blev samtidig opfordret til at henvende sig til egen læge, såfremt generne ikke var borte inden for de følgende 4 dage. Sygehuset sendte skadestuenotatet til læge A, som imidlertid ikke længere fungerede som praktiserende læge for .

Læge A videresendte skadestuenotatet til rette vedkommende, som var praktiserende læge B.

Den ledende lægesekretær for ortopædkirurgisk område har oplyst, at på tidspunktet for skadestuebesøget ikke gjorde personalet opmærksom på, at der ikke måtte sendes kopi af skadejournalen til egen læge.

Ved brev af 3. november 1999 meddelte vagtlægechef , at der ikke uden hendes vidende måtte videregives oplysninger til praktiserende læge fra lægevagten vedrørende hende. Endvidere anmodede hun om at få tilsendt lægevagtsnotater for de seneste to år.
Der er klaget over, at lægevagten i uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om hende til praktiserende læge B ved at fremsende journalnotater af 12. december 1998 og 17. januar 1999.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 24, stk. 2, nr. 3, i lov om patienters retsstilling (lov nr. 482 af 1. juli 1998), at der kan ske videregivelse af helbredsoplysninger fra sundhedspersoner til andre sundhedspersoner i forbindelse med behandling, uden at patientens konkrete samtykke foreligger, når videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne.

Nævnet kan oplyse, at det af lovens vejledning af 16. september 1998 fremgår, at formålet med denne bestemmelse er at sikre, at patientens egen læge er orienteret om den behandling, patienten har fået hos andre praktiserende læger. Denne viden kan være væsentlig med henblik på egen læges behandling af patienten samt for at forebygge dobbeltordination af lægemidler. Af vejledningen fremgår endvidere, at der alene må videregives nødvendige oplysninger om den konkrete aktuelle behandling, som patienten har modtaget hos den stedfortrædende læge.

Dette formål taget i betragtning, finder nævnet, at ikke ved sit brev af 3. november 1999 til lægevagten i generelt kunne afskære lægevagten fra at fremsende hendes journalnotater til den praktiserende læge, hvis praksis hun var tilmeldt på det tidspunkt, hvor lægevagtskonsultationerne fandt sted.

Nævnet finder imidlertid, at der medio november 1999 ikke forelå en situation, hvor lægevagten i fungerede som stedfortræder for s praktiserende læge. Nævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at konsultationerne hos lægevagten fandt sted henholdsvis den 12. december 1998 og den 17. januar 1999. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ikke var tale om en situation, hvor behandlingen i lægevagten skulle følges op af egen læge, hvorfor der ikke var tale om en nødvendig videregivelse af oplysninger.

Herefter finder nævnet, at vagtlægechef ikke var berettiget til at fremsende vagtlægenotaterne af henholdsvis 12. december 1998 og 17. januar 1999 til praktiserende læge B.

Der er endvidere klaget over, at den læge fra , der fremsendte kopi af sygehistorien (epikrisen) af 31. maj 1999 til praktiserende læge B, har brudt sin tavshedspligt, idet ikke havde givet sit samtykke til fremsendelsen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af § 23, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet finder, at bestemmelsen blev overtrådt, idet journalnotatet af 31. maj 1999 blev fremsendt til læge A i stedet for læge B, som på journalnotatet står anført som s praktiserende læge.

Afgørelsen meddeles til administrerende overlæge , ortopædkirurgisk afdeling, til orientering.

Der er endelig klaget over, at læge A har brudt sin tavshedspligt ved at fremsende kopi af journalnotat af 31. maj 1999 fra skadestuen, til læge B.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., at nævnet kun kan behandle klager over den faglige virksomhed, der udøves af personer inden for sundhedsvæsenet i forbindelse med patientbehandling, hvilket vil sige klager over sundhedsfaglige forhold mellem patienten og personer inden for sundhedsvæsenet.

I betragtning af, at læge A ikke var s læge, hverken på det tidspunkt hvor han modtog skadejournalen eller på tidspunktet, hvor han fremsendte det til læge B, finder nævnet ikke, at der bestod et læge-patientforhold mellem læge A og .

Det ligger således uden for nævnets kompetence at behandle s klage over læge A.