Klage over lægelig undersøgelse og behandling

Praktiserende læge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> i perioden fra den 3. marts 1998 til den 21. april 1999 i sin konsultation.

Den 3. marts 1998 kontaktede <***>, der var 49 år, telefonisk læge <***>for at få en recept på syreneutraliserende medicin på grund af mavesmerter. Læge <***>, der havde været praktiserende læge for <***> siden 1992, foreslog, at der blev fortaget en nærmere udredning af <***>s mavesmerter, og <***> blev henvist til kikkertundersøgelse af mavesækken ( gastroskopi ). Denne undersøgelse blev foretaget den 18. maj 1998 på <***>.

Ved telefonisk konsultation den 8. april 1998 oplyste <***>, at han havde sygemeldt sig fra sit arbejde på grund af depression. Ved konsultation den 17. april 1998 fandt læge <***>, at <***> var deprimeret.

Fra den 25. maj 1998 blev <***> behandlet med mavesårsmedicin, 1 tablet dagligt, idet smerterne blev opfattet som fordøjelsesforstyrrelser på grund af syre. Recepten på mavesårsmedicin blev fornyet den 22. juni og den 27. juli 1998. Ved konsultationer den 4. august og den 6. august 1998 var <***> fortsat trist.

Ved konsultation den 26. november 1998 på grund af hævelse af venstre ørespytkirtel oplyste <***> ikke noget om mavesmerter. Ved telefonisk konsultation den 15. december 1998 fik <***> igen ordineret mavesårsmedicin mod mavesmerter, men oplyste ved telefonisk konsultation den 19. januar 1999, at det ikke hjalp, og det blev aftalt, at <***> skulle forsøge at omlægge kosten.

Ved konsultation den 5. marts 1999 havde <***> udover mavesmerter nu også ændret afføring og vægttab, og læge <***> iværksatte undersøgelser med henblik på kræft i tyktarmen. Disse prøver var normale. Ved konsultation den 8. april 1999 var der yderligere vægttab, kvalme samt opkastninger, og der blev iværksat undersøgelser, der blev foretaget den 19. april 1999, og resultaterne gav stærk mistanke om kræft i mavesækken. 2 dage senere blev <***> akut indlagt på kirurgisk afdeling, <***>, hvor diagnosen mavekræft blev stillet.

<***> døde den 19. oktober 1999.

Der er klaget over, at lægen i forbindelse med undersøgelse af <***> ikke foretog en korrekt vurdering af hans helbredstilstand.

Patientklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på oplysningerne i journalen, hvorefter læge <***> allerede ved den første telefoniske kontakt på grund af mavesmerter den 3. marts 1998 tilrådede gastroskopi og senere ved den første konsultation på grund af mavesmerter den 27. marts 1998 ordinerede gastroskopi.

Nævnet kan oplyse, at gastroskopi er den mest relevante undersøgelsesmetode til at afklare om der foreligger irritation af maveslimhinden, mavesår eller synlige forandringer i maveslimhinden, hvorfra der bør tages prøve til mikroskopisk undersøgelse.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at gastroskopien viste normale forhold, hvilket vil sige, at læge <***> på dette grundlag måtte antage, at mavesår og mavekræft var udelukket, og at årsagen til mavesmerterne var funktionel dyspepsi (non-ulcus-dyspepsi).

Videre har nævnet lagt vægt på, at læge <***> har oplyst, at <***> ved konsultationen den 17. april 1998 og de følgende konsultationer indtil udgangen af 1998 oplyste, at han ikke havde symptomerne træthed og især vægttab.

Nævnet kan videre oplyse, at disse symptomer regnes som alarmsymptomer i vurderingen af, om der i forbindelse med mavesmerter bør undersøges for ondartet lidelse (kræft).

Desuden har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at læge <***> ved konsultationen den 27. juli 1998 noterede, at det blev aftalt at foretage en ny gastroskopiundersøgelse, såfremt den iværksatte behandling viste sig ikke at hjælpe.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at der ved konsultationen på grund af hoste den 5. marts 1999 for første gang var alarmsymptomer, ændret afføring og vægttab, og der blev iværksat undersøgelse for ondartet lidelse, denne gang for at udelukke kræft i tarmen. Det fremgår af journalen, at der blev aftalt ny konsultation med henblik på videre udredning, da negative svar på disse undersøgelser forelå.

Nævnet bemærker, at blodprøverne viste normale forhold på trods af, at der nu var alarmsymptomer, hvilket indicerer, at selv om der eventuelt tidligere i forløbet var taget blodprøver, ville svarene næppe have medvirket til, at diagnosen kunne være stillet tidligere.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> ved konsultationen den 8. april 1999 havde haft et yderligere vægttab på 5 kg, kvalme samt opkastninger. Der blev ordineret ultralydscanning af lever, galdeveje og bugspytkirtel. Læge <***> har i sin udtalelse anført, at han vurderede <***> symptomer som alarmerende, og derfor tilbød indlæggelse, men at <***> ikke ønskede dette.

Patientklagenævnet finder således, at læge <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af <***>.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at mavekræft er en sygdom karakteriseret ved ofte at være uden mulighed for at opnå helbredelse på det tidspunkt, hvor den kan diagnosticeres.