Klage over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn, <***> Statsamt den 18. april 2000, om tvangsbehandling af <***> på <***> Sygehus.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at betingelserne for at indlede tvangsbehandling af <***> med injektion Cisordinol ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.

<***> er 43 år, uddannet kontorassistent, men hun har været uden arbejde de seneste 5 år. Igennem de sidste 6 - 7 år er <***> blevet tiltagende dårlig, og hun har været mistroisk over for alle, og efterhånden har hun afbrudt alle sociale forbindelser. For nylig blev hun sagt op fra sin bolig, og hun flyttede hjem til sin mor på 75 år.

<***> var som cirka 18-årig indlagt nogle uger på en psykiatrisk afdeling. Årsagen til denne indlæggelse er ikke oplyst, og ifølge det oplyste har hun ikke tidligere været behandlet med antipsykotisk medicin.

Aktuelt blev <***> den 28. marts 2000 tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, <***> Sygehus på fareindikation, idet hun havde fremtrådt udskældende og truende over for sin mor.

Ved indlæggelsen fandtes <***> psykotisk med paranoide forestillinger. Hun var præget af øget psykomotorisk tempo og udtrykte sig med hjemmelavede ord (neologismer, ordnydannelser), ligesom hun periodevis var opfarende og udskældende. <***> gav udtryk for, at hun blev forfulgt af kommunen, og at nogle personer luskede rundt ved hendes bolig om natten. Diagnosen blev vurderet til at være sindssygdom med forfølgelsesforestillinger (psykosis paranoides).

<***> blev fra den 30. marts 2000 søgt motiveret for frivillig antipsykotisk medicinsk behandling.

Den 11. april 2000 blev det besluttet, at <***> skulle tvangsbehandles med injektion Cisordinol 10 mg 2 gange dagligt. Hvis <***> tålte medicinen, skulle behandlingen overgå til injektion Cisordinol Acutard 100 mg hver 2 - 3 dag for at undgå, at skulle fastholde hende ved indgivelsen af medicinen 2 gange dagligt, idet det fandtes mindre indgribende med én injektion hver 2. - eller 3. dag. Beslutningen om tvangsmedicineringen blev begrundet med, at det ikke var lykkedes at motivere <***> for at blive frivilligt behandlet, idet hun ikke havde sygdomsindsigt.

<***> klagede over beslutningen om tvangsmedicineringen til Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> Statsamt, og klagen blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter den 18. april 2000 behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> Statsamt, som godkendte belutningen om tvangsmedicinering af <***> med injektion Cisordinol 10 mg 2 gange dagligt, og hvis hun tålte medicinen derefter overgang til injektion Cicordinol Acutard 100 mg hver 2 - 3 dag. Afgørelsen blev begrundet med, at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers ville forringes væsentligt, ligesom <***> fandtes behørigt motiveret for frivillig behandling. Tvangsbehandlingen blev derefter iværksat den 19. april 2000 med injektion Cisordinol, men blev fra den efterfølgende dag forsat med mikstur Cisordinol 10 mg 2 gange dagligt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at <***> var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentlig forringet. Nævnet har lagt vægt på, at <***> i tiden op til tvangsindlæggelsen, ved indlæggelsen og i tiden frem til beslutningen om tvangsbehandling var i en psykotisk tilstand.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder imidlertid, at tvangsbehandlingen ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at der som udgangspunkt ikke blev valgt en peroral tvangsbehandling, hvilket ofte er gennemførlig, selv om patienten ikke har ønsket at medvirke til frivillig medicinsk behandling. Tvangsbehandling med injektion kan besluttes som alternativ <***> og anvendes, såfremt den perorale behandling ikke vil kunne gennemføres.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> Statsamt, idet betingelserne for tvangsmedicinering af <***> med injektion Cisordinol ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.