Klage over indgivelse af beroligende medicin

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 18. august 2000 om indgivelse af beroligende injektioner til <***> henholdsvis den 10. , den 11. og den 16. august 2000 på psykiatrisk afdeling, <***> .

<***> er 50 år og bibliotekaruddannet. Hun har siden 1970’erne hos forskellige speciallæger været i behandling for endogen depression, herunder i perioder været i profylaktisk Litiumbehandling. Den første behandlingsperiode havde 4 - 5 <***> varighed og blev afbrudt på grund af <***>s første graviditet.

Senere fik <***> tilbagefald, og hendes symptomer blev vurderet som tegn på en maniodepressiv og skizoaffektiv sygdom. <***> har siden 1990 været indlagt i psykiatrisk afdeling i alt ni gange, heraf fem gange som tvangsindlæggelser.

Aktuelt blev <***> den 6. august 2000 frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling, <***>, efter at hun forinden havde truet to taxachauffører med knive og haft til hensigt at overfalde sin bror.

Den 8. august 2000 blev <***> overflyttet til og samtidig tvangstilbageholdt på psykiatrisk afde-ling, <***>.

<***> var under indlæggelsen dér i en fortsat psykotisk tilstand, præget af manglende realitetser-kendelse, sarkasme, ambivalens og manglende sygdomserkendelse. Yderligere var hun afvisende overfor medicinsk behandling udover behandling med Lithiumkarbonat. Med hensyn til hændelses-forløbet forud for indlæggelsen på <***> oplyste <***> ved samtale på psykiatrisk afdeling, <***>, at hun var taget til <***> for at true sin bror med en hammer, hvilket hun senere under sam-talen angav at være en økse.

Den 9. august 2000 anførte <***> ved samtale i afdelingen, at hun ikke havde taget Lithiunikarbo-nattabletter regelmæssigt forud for indlæggelsen i på <***>. Hun virkede ved samtalen lidt medi-cinpåvirket med svingende psykomotorisk tempo og fortsat springende tankegang. Der var en be-gyndende sygdomsindsigt og <***> accepterede, at hun havde brug for afdelingens beskyttende rammer, hvorfor tvangstilbageholdelsen kunne ophæves samme dag.

Den 10. august 2000 havde <***> under en udgang til haven skruet benene af et havebord og smidt en parasol over hegnet. Hun fremtrådte latent aggressiv og blev derfor tilbudt beroligende medicin, som hun imidlertid nægtede at tage. <***> fik derefter kl.11.00 en beroligende injektion Cisordinol Acutard 75 mg.

Samme dag kl. 17.15 knuste <***> et glas og var truende overfor personalet, hvorefter det blev vurderet nødvendigt på grund af farlighed at give hende beroligende medicin og samtidig iværksæt-te en bæltefiksering. <***> fik derefter ved tvang en beroligende injektion Nozinan 75 mg i.m. samtidig med, at hun kl. 17.30 blev bæltefikseret.

Senere samme dag kl. 20.15 havde <***> fortsat ikke nogen effekt af den beroligende medicin, som var givet tidligere på dagen. Hun var truende overfor personalet og fortsat til fare for sig selv, idet hun smed med koppen i sengen på trods af, at hun var bæltefikseret. Der blev derfor med tvang givet beroligende injektion Nozinan 100 mg i.m.

Den 11. august 2000 fremtrådte <***> fortsat manisk og kastede med genstande også efter persona-let. Hun udtalte dødstrusler og var ganske ukorrigerbar, hvorfor det fandtes begrundet at genoptage tvangstilbageholdelsen på behandlingsindikation og farekriteriet, samt fortsætte bæltefikseringen. Selvom <***> var medicinpåvirket, fremtrådte hun fortsat aggressivt, og hun fik derfor kl. 11.10 ved tvang en beroligende injektion Cisordinol Acutard 100 mg.

Samme dag kl.14.45 var <***>s tilstand uændret. Hun var forpint af sin urolige tilstand og kunne ikke korrigeres i sin udskælden og sin psykotiske tilstand, hvorfor der ved tvang blev givet beroli-gende injektion Cisordinol 10 mg i.m. og injektion Nozinan 50 mg i.m.

De efterfølgende døgn fremtrådte <***> mere afdæmpet, bæltefikseringen ophørte, uanset hun fort-sat var latent aggressiv, distancerende i kontakten og uden tilstrækkelig sygdomsforståelse.

Da <***> den 14. august 2000 på ny blev tilbudt Cisordinol 10 mg l x 2 samt Rivotril l mg x 3, blev hun vred og forlod samtalelokalet. Hendes tilstand blev vurderet for skrøbelig til at imøde-komme hendes krav om udgang. <***> krævede sig udskrevet og blev udfra sin aktuelle tilstand tvangstilbageholdt på behandlingsindikation.

Den 15. august 2000 fremtrådte <***> motorisk urolig. Hun vandrede konstant rundt i afdelingen, og da hun kl. 02.15 om natten til den 16. august 2000 fortsat ikke var gået i seng, men derimod gik ind på medpatienternes stuer og ikke kunne overtales til frivilligt til at modtage medicin, fik hun ved tvang givet beroligende injektion Nozinan 75 mg i.m., injektion Cisordinol Acutard 100 mg i.m. samt injektion Akineton 5 mg i.m.

<***> påklagede til Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> de ved tvang indgivne injektioner med beroligende medicin, som hun havde fået henholdsvis den 10., den 11. og den 16. august 2000.

Klagen blev herefter behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> , som den 18. august 2000 traf afgørelse i sagen. Nævnet godkendte, at <***> den 10. og 11. august 2000 ved tvang var indgivet injektioner med beroligende medicin, idet nævnet fandt dette af afgørende betydning for bedring af hendes svært forpinte tilstand, på grund af truende adfærd overfor personalet med døds-trusler, samt at hun var til fare for sig selv og andre og fortsat udviste aggressiv adfærd. Ligeledes godkendte nævnet, at <***> den 16. august 2000 havde fået en injektion med beroligende medicin, idet nævnet fandt denne af afgørende betydning for, at <***> ikke skulle forulempe sine medpati-enter midt om natten og på grund af hendes motoriske uro.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at <***> den 10. og 11. august 2000 fik indgivet beroligende medicin var opfyldt, da dette var nødvendigt for at bringe hende til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at <***> udfra oplysninger i udtalelser og tvangsprotokoller var forpint samt havde frembudt truende adfærd overfor personalet således, at hun måtte anses for at være til fare for sig selv eller andre.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelserne af beroligende medicin den 10. og 11. august 2000 opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere <***> aktiviteter samt forsøgt at tale hende til ro og tilbudt hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at <***> den 16. august 2000 fik indgivet beroligende medicin var opfyldt, da dette var nødvendigt for at bringe hende til ro med henblik på bedring af hendes tilstand, som var blevet forværret. Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> udfra oplysningerne i udtalelser og tvangsprotokoller var forpint og manisk i sin optræden, forulempende overfor sine medpatienter, hvorfor hun ansås at måtte være til fare for sig selv eller andre.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin den 16. august 2000 opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har herved lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere <***>s aktiviteter samt forsøgt at over-tale hende til at gå i seng og tilbudt hende beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <***> den 18. august 2000 om tvangsbehandling af <***> med indgivelse af beroligende injektioner.