Klage over, at en speciallæge ikke anbefalede, hvilke konkrete hjælpemidler en patient havde behov for

I forbindelse med en ansøgning om hjælpemidler indhentede Kommune den 24...

Sagsnummer:

0122422

Offentliggørelsesdato:

1. februar 2003

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

I forbindelse med en ansøgning om hjælpemidler indhentede <****> Kommune den 24...

I forbindelse med en ansøgning om hjælpemidler indhentede Kommune den 24. marts 2000 en speciallægeerklæring hos speciallæge . Kommunen ønskede oplysning om s helbredsmæssige tilstand, diagnose og prognose.

I speciallægeerklæringen anførtes det, at havde mangeårige smerter i bevægeapparatet, især i nakke og skuldre, med ledsagende hovedpine. Endvidere blev det i speciallægeerklæringen anført, at ved fysisk belastning især havde smerter i sine hænder og fingre, men også i sine led, rygmuskler samt arme og ben. Hun var gangusikker, og havde tidsvis svigt af benene.

Desuden blev det i erklæringen anført, at angav at have diffuse hævelser i begge hænder og ind imellem i begge fødder, og at hun led af morgenstivhed. Speciallæge anførte endvidere, at ikke havde eksemklager eller Raynaoud fænomener.

I lægereklæringen anførtes det endvidere, at havde forsøgt diverse smertestillende midler, men aktuelt anvendte aspirin.

Ifølge speciallæge havde han igennem samtalen med ikke opfattet, at hun havde søvnhindrende natlige smerter. Han havde heller ikke opfattet, at hun ikke kunne holde på tunge ting, eller at hun dårligt kunne bruge 3 af fingrene i sin venstre hånd.

Speciallæge anbefalede ikke specifikke hjælpemidler, men derimod yderligere udredning på reumatologisk afdeling, da han vurderede, at man ikke kunne udelukke, at led af en bindevævssygdom (SLE).

Den 11. oktober 2000 beskrev speciallæge i en speciallægeerklæring, at der var tydelige symptomer på reumatoid Artrit og måske også SLE.

Der er klaget over, at speciallæge ikke var tilstrækkelig grundig ved sin undersøgelse forud for afgivelse af lægeerklæringen, og at han var for hårdhændet.

Der er endvidere klaget over, at speciallæge i erklæringen af 9. maj 2000 ikke anbefalede, hvilke konkrete hjælpemidler skulle have, selvom han var i besiddelse af journalmateriale fra 1995, 1997 og 1999 samt fra gigtsanatoriet fra 1997, hvor konkrete hjælpemidler var foreslået. Endvidere er der klaget over, at speciallæge ikke medtog alle relevante oplysninger.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af speciallæge s undersøgelse forud for udfærdigelsen af lægeerklæringen af den 9. maj 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallæge fandt udbredt ømhedsangivelse ved en undersøgelse (palpation) af led og muskler, samt bevægeind-skrænkning i især skuldre og højre knæ. Han fandt desuden, at man ikke kunne udelukke, at havde en til grund liggende bindevævssygdom. Resultaterne af tidligere udført røntgen og blodanalyser indgik i vurderingen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at speciallæge fandt, at havde udbredte kroniske smerter i sit bevægeapparat, og at berøring og klinisk undersøgelse i sådanne tilfælde nødvendigvis accentuerede smerter.

Nævnet finder således, at speciallæge foretog en relevant klinisk undersøgel-se af , herunder en grundig udspørgen af hende med fokus på bevægeapparatet.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af speciallæge s lægeerklæring af den 9. maj 2000.

Nævnet har herved lagt vægt på, at speciallæge besvarede de rejste spørgsmål i erklæringsanmodningen fra Kommune. Således optog han s sygehistorie, beskrev hendes organfunktioner samt tidligere undersøgelser og behandlinger, hvorefter han beskrev, hvilke problemer hun havde i sit bevægeapparat. Speciallægen gav endvidere udtryk for, at s gener kunne medføre behov for hjælpemidler.

Patientklagenævnet finder herefter, at speciallæge udfærdigede lægeerklæringen, herunder konklusionen, i overens-stemmelse med de objektive fund. Han udtalte sig ikke om specifikke hjælpemidler, hvilket efter nævnets opfattelse heller ikke kunne forventes på det foreliggende. Han anbefalede i stedet henvisning til reumatologisk afdeling, hvor man naturligt efter endelig diagnostisk afklaring, ville kunne tage stilling til eventuelle konkrete hjælpemidler.