Klage over manglende behandling af fejllejrede overkæbehjørnetænder

Specialtandlæge <****> har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med sin behandling af <****> den 7. marts 1998, den 8. februar 1999 og den 9. oktober 1999 i <****> Kommunale Tandpleje.

Den 7. marts 1998 blev på 10½ år undersøgt af specialtandlæge , som registrerede tandstillingen, og aftalte tid til undersøgelse igen om et år.

Den 8. februar 1999 undersøgte specialtandlæge igen . Han registrerede tandstillingen og udarbejdede et foreløbigt behandlingsforslag, der skulle sættes i gang efteråret 1999.

Den 9. oktober 1999 fandt specialtandlæge , at s tandstilling endnu ikke var klar til tandreguleringsbehandling med fast apparatur. Det blev journalført, at behandlingen sandsynligvis kunne starte til foråret 2000.

Den 6. januar 2000 blev undersøgt af en anden specialtandlæge i Kommunale Tandpleje. Vedkommende fandt, at de blivende hjørnetænder i overkæben (3 + 3), der ikke var frembrudt, men fortsat lå indlejret i overkæbens knogle, trykkede på rødderne af de små fortænder (2 + 2), således at rødderne blev opløst (resorberet). Han henviste til operation på (blotlæggelse af 3 + 3), således at de to tænder ved hjælp af tandreguleringsbehandling kunne komme på plads i tandrækken.

Der er klaget over, at specialtandlæge ikke foretog en korrekt behandling af , idet en anden specialtandlæge i januar 2000 konstaterede, at hjørnetænderne voksede ind i roden på fortænderne.

Indledningsvis kan nævnet oplyse, at det ifølge Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 med bilag om "Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer" er indiceret at foretage tandregulering, når der findes udpræget trangstilling, især af overkæbens fortænder og hjørnetænder, samt når der er tale om ekstremt overbid, især når tænderne ikke beskyttes af læberne.

Det er nævnets opfattelse, at den beskrevne fejllejring af overkæbens hjørnetænder aktuelt og på sigt er forbundet med risiko for skader på nabotænderne.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at specialtandlæge den 7. marts 1998 undersøgte for tandstillingsfejl, og at 2 røntgen oversigtbilleder, taget med års mellemrum begge viste, at overkæbens blivende hjørnetænder ikke lå helt korrekt i kæbeknoglen.

Det er nævnets opfattelse, at man ved at sammenligne de 2 optagelser kunne se, at der ikke var indtruffet nogen bedring af forholdene på et år.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at specialtandlæge allerede den 7. marts 1998 burde have indledt en observation af overkæbens hjørnetænder, ikke mindst da ajourhavende tandlæge tidligere havde fjernet de respektive mælkehjørnetænder (03+03) i december 1997.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at hensigten med at fjerne mælkehjørnetænder i overkæben, netop var at få de fejllejrede blivende hjørnetænder til at vokse i den rigtige retning af sig selv. Denne behandling kræver dog, at der foretages en løbende kontrol af hjørnetændernes frembrud.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at specialtandlæge igen den 8. februar 1999 undersøgte , og på dette tidspunkt forelå der et nyt røntgenoversigtsbillede fra november 1998.

Det er nævnets vurdering, at optagelsen viste, at fjernelsen af mælkehjørnetænderne ikke havde afhjulpet de blivende hjørnetænders frembrudsretning, og at problemet var størst i venstre side, hvor man kunne se, at den blivende hjørnetand voksede forkert med henvisning til, at den var på vej ind i roden på en af overkæbens små fortænder. På optagelsen kunne man se, at roden på den lille fortand var begyndt at blive resorberet (gå i opløsning), som følge af hjørnetandens fejllejring og forkerte frembrudsretning.

På denne baggrund finder nævnet, at det er under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at specialtandlæge den 8. februar 1999 ikke iværksatte behandling af de fejllejrede overkæbehjørnetænder.

Nævnet har også lagt vægt på, at der den 9. oktober 1999 blev taget et nyt røntgenoversigtsbillede af i forbindelse med endnu en tandreguleringskonsultation med specialtandlæge .

Det er nævnets opfattelse, at optagelsen viste, at fejllejringen af hjørnetænderne var forværret, især i venstre side, hvor den blivende hjørnetand nu havde resorberet en større del af roden af den lille fortand.

Endvidere er det nævnets vurdering, at den ikke-frembrudte hjørnetand i venstre side af overkæben ifølge journalen kunne mærkes i ganen, hvilket ikke var en garanti for, at der ikke var sket skade på den lille fortand.

På denne baggrund finder nævnet, at specialtandlæge s diagnostik og den manglende igangsættelse af behandling den 9. oktober 1999 var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Samlet finder nævnet således anledning til at kritisere specialtandlæge for hans behandling af den 7. marts 1998, den 8. februar 1999 og den 9. oktober 1999.