Klage over manglende indlæggelse til viderebehandling for diskusprolaps

Praktiserende læge <****> har overtrådt læge-lovens § 6 ved sin telefonkonsultation med <****> den 16. juni 2000.

I maj 2000 foretog et vrid i ryggen i forbindelse med, at han gled på en trappe, dog uden at falde. Efterfølgende havde han smerter i lænden og venstre balle.

På grund af forværring af smerterne kontaktede den 14. juni 2000 sin praktiserende læge . Lægen ordinerede gigttabletter (Diclon) og aftalte, at han skulle komme i konsultationen den efterfølgende dag.

Den 15. juni 2000 blev undersøgt af læge , som fandt, at ryggen var lige uden sideskævhed (skoliose), men med smerter, der strålede ned i ballerne og knæhaserne. Smerterne forværredes, når benet blev løftet strakt 30 grader fra underlaget (Lasegues prøve). Der blev fundet føleforstyrrelse under 1. tå. Reflekserne på benene var normale. Læge noterede mistanke om rodttryk og ordinerede sengeleje og henviste til fysioterapi.

Den 16. juni 2000 kontaktede læge telefonisk på grund af føleforstyrrelser og fortsatte gener.

Den 18. juni 2000 havde følelsesløsheden bredt sig til højre balle og begge lårs bagside, og
fik ufrivillig vandladning, hvorfor han ringede efter en vagtlæge, som indlagde ham akut på , hvorfra han blev overflyttet til og opereret akut den 19. juni 2000 på grund af en diskusprolaps. Efter operationen var der fortsat problemer med vandladning og lammelser.

Der er klaget over, at læge ikke omgående indlagde med henblik på udredning for diskusprolaps, da han ved telefonkonsultation den 16. juni 2000 oplyste, at han havde føleforstyrrelser.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 16. juni 2000.

For så vidt angår telefonkonsultationen den 16. juni 2000 har oplyst, at han forklarede læge , at smerterne delvis var forsvundet, men at der herefter var kommet først en snurrende fornemmelse i den øverste del af venstre balle og dernæst følelsesløshed i venstre balle, testikler og penis. Endvidere at han kunne konstatere, at der løb urin ud, men ikke kunne mærke det.

Ifølge læge oplyste kun, at der var nogen prikken og stikken over sæderegionen. Ifølge læge oplyste endvidere, at han havde haft afføring, men der var muligvis en ændret følelse ved afføring. Han oplyste ikke om problemer med vandladningen, og oplyste, at smerterne var mindre.

Der er således modstridende oplysninger mellem og om, hvilke oplysninger gav telefonisk.

Nævnet har lagt vægt på, at samstemmende med læge har oplyst, at læge den 15. juni 2000 forklarede ham, at han skulle være opmærksom på ufrivillig vandladning og afføring i løbet af weekenden, idet han så skulle kontakte vagtlæge.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at oplyste, at der var lidt bedring vedrørende smerter, men at der nu var føleforstyrrelser, samt at det føltes anderledes ved afføring. Læge gav ham besked om at holde sengen i weekenden.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af s journal den 18. juni 2000 fremgår, at lændesmerterne var blevet forværret 4 dage før indlæggelsen med tiltagende smerteudstråling i lænden, over venstre glutealregion (sædemusklerne) og forsiden af venstre lår, tiltagende vandladningsproblemer med ophævet kontrol af vandladningen dagen før indlæggelsen.

Det er nævnets vurdering, at oplysningen om aftagende smerter den 16. juni 2000 ikke nødvendigvis kunne tages til indtægt for en bedring i tilstanden, idet de samtidige oplysninger om føleforstyrrelser og ændring ved afføringen burde have givet mistanke om forværring. Nævnet kan oplyse, at ved mistanke om diskusprolaps uden komplicerende omstændigheder behandles der konservativt, hvilket vil sige ved fysioterapi og genoptræning. Diagnosen stilles ved undersøgelsen, hvor der påvises rodtryk, ændrede reflekser og eventuelt nedsat styrke i en eller flere af benets muskler, og akut operation udføres, hvis der er mistanke om komplicerende symptomer i form af lammelse af nerver til endetarm og blære og nedsat følesans på lårets inderside.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet under normen for sædvanlig anerkendt faglig standard. Ved undersøgelsen den 15. juni 2000 var der vægtige indicier på discusprolaps, og det ændrede symptombillede den 16. juni 2000 burde have foranlediget en akut undersøgelse af .