Klage over manglende diagnosticering af brud på rygsøjlen efter 8 meters fald

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 20. april 1999 på røntgenafdelingen, Sygehus 1.

Det skal desuden indskærpes overfor overlæge A, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> ved en røntgenkonference den 21. april 1999 på Sygehus 1.

De læger på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 20. april til den 17. juni 1999, har ikke overtrådt lægeloven.

blev den 20. april 1999 indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 1, efter et fald på 8 meter fra en stige under træfældning.

Der blev foretaget en klinisk undersøgelse og røntgenundersøgelse, som viste en sammenklappet højre lunge, ribbensbrud i højre side, brud i den nederste højre del af bækkenet (ramus inferior ossis ischii dxt.), håndledsbrud i højre side og mistanke om revnedannelse i højre hofteledsskål.

Der blev ordineret spiralscanning (CT), som blev foretaget den 20. april 1999 af overlæge A. Scanningen viste, at der ikke var bløddelsskader, men et brud på tværtappen svarende til 4. lændehvirvel på højre side. Der blev ikke beskrevet brud i halsrygraden.

Dagen efter udgjorde de optagne billeder fra spiralscanningen grundlaget for en fælleskonference mellem overlæge B, røntgenafdelingen, og lægerne fra ortopædkirurgisk afdeling.

Der blev iværksat behandling, herunder anlagt gips på højre håndled og drænage af højre lungehindesæk med efterfølgende kontrolrøntgenundersøgelse. Der blev endvidere iværksat smertebehandling (epiduralkateter) og forsøgsvis ordineret mobilisering dagen efter indlæggelsen. Mobiliseringen skete på højre side, uden at det gav mistanke om yderligere knoglebrud. var på dette tidspunkt smertedækket. Han blev den 21. april 1999 set af afdelingslæge , ortopædkirurgisk afdeling, og den 22. april 1999 af overlæge .

Efter et langvarigt og smertefuldt sygdomsforløb blev udskrevet den 17. maj 1999.

Ved kontrolundersøgelser i skadeambulatoriet den 17. juni og den 8. juli 1999 og i ortopædkirurgisk ambulatorium den 7. september 1999 klagede over smerter i ryggen ved belastning. Der blev ordineret røntgenundersøgelse af ryggen. Denne undersøgelse blev foretaget den 1. oktober 1999 og viste følger efter et kompliceret brud på 8. brysthvirvel, 12. brysthvirvel og 1. lændehvirvel, samt afsprængning af højre tværtap på 12. brysthvirvel og 1. lændehvirvel.

blev herefter henvist til nærmere vurdering på ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus 2.

Der er klaget over, at de læger på Sygehus 1, der var involveret i behandlingen af , først den 12. oktober 1999 opdagede, at han havde pådraget sig et brud på rygsøjlen. har gjort opmærksom på, at hans klage ikke omfatter den læge, der behandlede ham i skadestueambulatoriet den 8. juli 1999.

Med hensyn til CT-scanningerne den 20. april 1999 har Patientklagenævnet lagt vægt på, at der ved modtagelsen på ortopædkirurgisk afdeling blev ordineret spiralscanning med henblik på at undersøge for brud på rygsøjlen og skader på bryst og bughulens organer. Spiralscanningen blev foretaget af overlæge A, der i beskrivelsen anførte, at han ikke fandt brud eller forskydning på halsrygraden. Der blev fundet brud på 7. og 9. ribben på højre side, på tværtappen på 4. lændehvirvel og på bækkenknogler i højre side. CT-scanningsbillederne blev ikke gennemset på knoglevindue, og overlæge A?s beskrivelse indeholder ingen oplysninger om hvirvellegemerne.

Nævnet kan oplyse, at det er sædvanlig praksis at supplere en CT-scanning med en konventionel røntgenundersøgelse i sideplan, da CT-scanningen (spiralscanningen) kører med lange spring. Det er dog i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at vente med en sådan røntgenundersøgelse, til patientens tilstand er mere stabil.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge A ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke at foretage en supplerende røntgenundersøgelse.

Nævnet finder imidlertid, at overlæge A har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke gennemså CT-scanningsbillederne på knoglevindue.

Nævnet skal samtidig indskærpe overfor overlæge A at vise større omhu i sit fremtidige virke.

Herved har nævnet lagt vægt på, at det forhold, at var faldet fra meget stor højde og havde pådraget sig flere brud, øgede risikoen for, at der var brud på en eller flere af ryghvirvlerne.

Med hensyn til røntgenkonferencen den 21. april 1999 har nævnet lagt vægt på, at den foregik under deltagelse af overlæge B, røntgenafdelingen, og lægerne fra ortopædkirurgisk afdeling. Overlæge B kontrasignerede beskrivelsen af spiralscanningen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det kan ses af beskrivelsen af spiralscanningen, at billederne ikke var blevet gennemset på knoglevindue.

Nævnet finder, at overlæge B, som var den specialeansvarlige ved røntgenkonferencen, har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke var opmærksom på, at spiralscanningen ikke var vurderet på knoglevindue, således at der ikke havde været undersøgt specifikt for brud på rygsøjlen. Endvidere finder nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge B havde anbefalet en supplerende konventionel røntgenundersøgelse af rygraden, da var faldet fra meget stor højde.

Patientklagenævnet finder derimod ikke anledning til kritik af de læger på ortopædkirurgisk afdeling, der var involveret i behandlingen af .

Herved har nævnet lagt vægt på, at der i forbindelse med den primære vurdering og indlæggelse blev optaget sygehistorie, foretaget en relevant objektiv undersøgelse og ordineret relevante røntgenundersøgelser, herunder spiralscanning med henblik på at undersøge for brud på det aksiale skelet og bløddelsskader.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der efter gennemførelsen af de ordinerede undersøgelser, og efter røntgenkonference ikke var udtrykt mistanke om større brud på rygsøjlen.

De ortopædkirurgiske læger burde efter nævnets opfattelse kunne stole på de oplysninger, de modtog fra røntgenafdelingens læger.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der var konstateret et brud på tværtappen svarende til 4. lændehvirvel på højre side, et brud der i sig selv ikke kræver direkte behandling, men som kan give anledning til smerter. Ifølge journalen den 26. april og den 17. juni 1999 er s rygsmerter blevet henført til dette brud på tværtappen.

Nævnet finder på denne baggrund, at de læger på ortopædkirurgisk afdeling, der efterfølgende behandlede , med føje har antaget eventuelle større brud var udelukket. Det er nævnets opfattelse, at s smertebillede ikke i perioden fra den 21. april til den 17. juni 1999 tilsagde yderligere undersøgelse af, om der var sket brud på rygsøjlen, idet det efter nævnets vurdering var rimeligt at antage, at smerterne var forårsaget af bruddet på 4. lændehvirvels tværtap.