Klage over protese og løse tryklåse

Klinisk tandtekniker har overtrådt tandteknikerlovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen af i perioden fra den 10. februar 1999 til den 5. december 2000.

Sagsnummer:

0124305

Offentliggørelsesdato:

20. december 2002

Faggruppe:

Kliniske tandteknikere

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Klinisk tandtekniker <****> har overtrådt tandteknikerlovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med behandlingen af <****> i perioden fra den 10. februar 1999 til den 5. december 2000.

Den 10. februar 1999 henvendte sig til klinisk tandtekniker for at få lavet en overprotese, der fungerede godt. Nuværende helprotese til overkæben var to år gammel, og sad ikke ordentlig fast. Samme dag blev første aftryk til ny helprotese til overkæben taget.

Den 4. marts 1999 blev protesen indsat, og det blev journalført, at den havde dårlig sugeevne (retention).

Da overprotesen efter flere korrektioner stadig havde dårlig sugeevne blev klinisk tandtekniker og enige om, at der skulle laves en ny overprotese, der blev fastholdt ved hjælp af fire implantater (?kunstige rødder?), der ved operation blev sat fast i overkæben. Med henblik på behandling med implantater blev den 18. maj 1999 henvist til tandlæge.

Hos tandlægen blev der nu ved operation i juni 1999 sat fire implantater af typen ITI Bonefit i overkæben i regio 5,4 + 4,5. Klinisk tandtekniker fremstillede derefter en ny helprotese til overkæben, der skulle fastholdes til implantaterne ved hjælp af fire tryklåse. Den 9. september 1999 monterede tandlægen ifølge sit journalmateriale fire kugleattachments (patricer, den del af tryklåsen, der sidder på implantatet) på implantaterne, og klinisk tandtekniker satte derefter fire matricer (den del af tryklåsen, der fastsættes i protesen) i protesen svarende til de fire implantater. Protesen blev indsat den 10. september 1999.

Den 19. oktober 1999 faldt matricen svarende til +5 ud af protesen og blev derefter udskiftet med en ny. Den 1. november 1999 skete det samme med matricen svarende til 5+.

Den 15. november 2000 udskiftede klinisk tandtekniker de nuværende fire matricer med nye af samme type, men konstrueret således at de skulle sidde bedre fast i protesen.

Indtil den 2. februar 2000 var der tre konsultationer med rettelser på protesen. På denne dato journalførte klinisk tandtekniker , at der var smerter i regio 6, 5+, men der var ?intet at se?.

Den 26. april 2000 henvendte sig til klinisk tandtekniker , da der var smerter i regio 5+. Hun blev derefter henvist til tandlægen, der indsatte implantaterne. Ifølge udtalelsen fra klinisk tandtekniker fandt tandlægen ikke noget unormalt i området. Tandlægen journalførte intet herom.

Den 14. maj 2000 henvendte sig igen til klinisk tandtekniker , da implantatet i regio 5+ var faldet ud. Hun blev atter henvist til tandlægen, der den 15. juni 2000 indsatte et nyt implantat af samme type i området.

Den 27. september 2000 satte tandlægen kugleattachment på det nye implantat, og klinisk tandtekniker satte en ny matrice i protesen svarende til det nye implantat.

Den 5. december 2000 faldt matricen svarende til implantatet i regio 4+ ud af protesen.

Der er klaget over, at tryklåsene går løse på overprotesen løsner sig.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at helprotesen til overkæben ifølge syn og skøn den 28. februar 2001 havde for lav bidhøjde, idet der var en afstand (frivejsmellemrum) på ni mm mellem protesetænderne og de naturlige tænder i underkæben, når underkæben var i hvilestilling.

Nævnet kan oplyse, at bidhøjden på helproteser skal udformes således, at der et et frivejsmellemrum på ca. to mm.

Nævnet har lagt vægt på, at fortænderne på overprotesen ifølge syn og skøn var placeret således, at der var dybt bid på fortænderne (fortænderne på overprotesen dækkede ned over fortænderne i underkæben). Desuden var der kontakt mellem de naturlige tænder i underkæben og den lyserøde acryl bag fortænderne på overprotesen.

Nævnet kan oplyse, at en helprotese til overkæben almindeligvis skal udformes således, at der er normale relationer på fortænderne, det vil sige, at fortænderne på overprotesen dækker ca. to mm af fortænderne i underkæben, og at de samtidig står ca. to mm foran fortænderne i underkæben.

Nævnet kan også oplyse, at en helprotese til overkæben almindeligvis skal udformes således, at der ikke er kontakt mellem naturlige fortænder i underkæben og helprotesen. Dette er begrundet i, at kontakt mellem naturlige fortænder i underkæben og helprotesen i overkæben kan øge opløsningen (resorptionen) af kæbeknogle fortil i overkæben.

Nævnet kan yderligere oplyse, at helproteser til overkæben, der fastholdes med tryklåse til implantater skal udformes på samme måde som almindelige (konventionelle) helproteser med hensyn til bidhøjde og placeringen af protesetænderne fortil.

Det er nævnets opfattelse, at den for lave bidhøjde og det dybe bid på fortænderne medførte uheldige belastningsforhold på implantaterne.

Nævnet kan oplyse, at det er væsentligt for tryklåsenes funktion, at protesen ved tygning belastes på samme måde som konventionelle helproteser.

Nævnet har opfattet klinisk tandteknikers høringssvar på den måde, at det var kosmetiske krav fra , der medførte, at overprotesen blev fremstillet med et stort vertikalt overbid (dybt bid på fortænderne).

Nævnet har derfor anmodet om en kommentar til klinisk tandteknikers høringssvar. I sin kommentar anfører , at hun i forbindelse med behandlingen rettede sig efter klinisk tandteknikers ?professionelle skøn?.

Det er derfor nævnets opfattelse, at der vedrørende kosmetiske krav til overprotesen er tale om en påstand som ikke har støtte i journalmaterialet, hvorfor nævnet ikke finder at kunne tage den i betragtning.

Nævnet finder derfor anledning til kritik af klinisk tandteknikers behandling af med helprotese til overkæben.

På det foreliggende grundlag finder nævnet derfor, at klinisk tandtekniker udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af i perioden fra den 10. februar 1999 til den 5. december 2000.