Klage over at vagtlægen ikke foretog de fornødne undersøgelser af 10 måneder gammel dreng, med opkastning og rødlig afføring

Vagtlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi hun ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 15. september 2000 i vagtlægekonsultationen.

Den 15. september 2000 kl. 01.18 kontaktede telefonisk Lægevagten , idet hendes søn, , havde blod i afføringen og kastede op.

talte med vagtlæge , og hun oplyste, at hendes søns afføring var meget rød. På baggrund heraf anmodede læge om at få nærmere oplyst, om der var tale om sort afføring, eller om der var tale om blod samt slim fra tarmen. svarede hertil, at afføringen var rød og tynd.

Læge vurderede på baggrund af sygehistorien, at det formentlig drejede sig om en maveinfektion, hvorfor hun anbefalede, at ikke gav mad i de timer, hvor tilstanden var værst, og derefter begyndte forsigtigt først med drikke, senere med spisning i små portioner.

Endvidere opfordrede hun til at observere tæt og kontakte lægevagten eller egen læge ved forværring og under alle omstændigheder kontakte egen læge kl. 08.00 næste morgen.

Næste morgen konsulterede egen læge, der på baggrund af en undersøgelse af fandt, at der var frisk blod og slim i bleen. Endvidere fandt hun, at han var moderat påvirket samt havde en udfyldning i bughulen. På baggrund heraf indlagde hun akut på pædiatrisk afdeling, , under diagnosen invagination ( indtrækning af tarm i sig selv eller anden tarmslynge).

blev indlagt på børneafdelingen, . kl. 12.35, hvor man konstaterede, at havde invagination. På baggrund heraf blev opereret, og man fandt udtalt vævsdød (nekrose) af hele højre halvdel af tyktarmen og den nederste ende af tyndtarmen. Den syge halvdel af tyktarmen blev bortopereret. Efterforløbet var ukompliceret.

Der er klaget over, at læge ikke foretog de nødvendige undersøgelser.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at kontaktede lægevægten på grund af, at havde kastet op hele dagen, og at han havde rødligt diarre, måske på grund af blod.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af den båndende samtaleafskift fremgår, at beskrev sønnens afføring som værende tynd og rødlig, og at læge herefter udspurgte til om afføringen var sort, hvilket afkræftede.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at læge på baggrund af sygehistorien fandt, at der ikke var mistanke om blod fra tarmkanalen, men at det drejede sig om en maveinfektion, og at hun anbefalede, at ikke fik mad i de timer, hvor tilstanden var værst, og derefter begynde langsomt først med væske, og dernæst med mad i små portioner. Endvidere opfordrede hun til at tage fornyet kontakt til vagtlægen, såfremt tilstanden blev forværret og at kontakte egen læge den følgende morgen.

Nævnet finder, at læge ikke ud fra sygehistorien kunne udelukke, at der var blod i afføringen, og at hun derfor burde have foretaget en objektiv undersøgelse i vagtlægekonsultationen af ` tilstand, hvor hun undersøgte afføringen og maven, kroppens væskeindhold, samt om han var påvirket af for eksempel smerter.

Nævnet finder endvidere, at s mistanke om, at havde blod i afføringen burde være blevet afkræftet hurtigst muligt ved undersøgelse. Det var således ikke tilstrækkeligt, at læge opfordrede til at henvende sig til egen læge den følgende morgen.

Nævnet finder herefter, at læge kan kritiseres for sin behandling af , idet ` alder samt symptomerne i form af opkastning og muligheden for blod i afføringen burde have medført, at læge , på trods af at invagination er en sjældent sygdom, havde undersøgt med henblik på konstatering af, om han havde sygdommen invagination.