Klage over afvisning af undersøgelse af en af person, der var gruppe 2-sikret

Praktiserende læge har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af den 18. oktober 2000 i sin klinik.

Sagsnummer:

0124428

Offentliggørelsesdato:

20. juli 2001

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 18. oktober 2000 i sin klinik.

 

var gruppe 2 sikret, hvorfor han ikke havde en fast sygesikringslæge.

Den 18. oktober 2000 kl. 12.30 konsulterede for første gang , , hvor han blev tilset af læge .

Forud for selve konsultationen havde afslået at lade sekretæren køre sygesikringskortet gennem kortslæden til edb-apparatet med henvisning til, at han var gruppe 2 patient, ligesom han afslog at lade læge indhente hans gamle journal hos hans tidligere praktiserende læge.

Ved konsultationen oplyste , at han havde ondt i nyren, hvilket han havde haft igennem mange år, og at han gentagne gange var blevet undersøgt herfor. Endvidere oplyste han, at han havde ondt i maven, og at han var overbevist om, at det skyldtes en kronisk kviksølvforgiftning forårsaget af amalganplomber i tænderne, og at han ønskede at blive undersøgt herfor.

Læge oplyste heroverfor, at det var nødvendigt, at han fik lov til at indhente s journal fra hans tidligere praktiserende læge for at undgå unødige gentagelser af tidligere stedfundne undersøgelser.

Da fortsat nægtede at give tilladelse til indhentelse af journalen, og da læge vurderede, at ikke havde en akut behandlingskrævende sygdom, afslog læge at foretage en egentlige undersøgelser, herunder at udtage blodprøve til undersøgelse for kviksølvindholdet i blodet. I stedet henviste han til undersøgelse på et betalingslaboratorium og i øvrigt søge lægehjælp et andet sted.

forlod herefter klinikken ca. kl. 13.

Der er klaget over, at læge ikke iværksatte behandling tiltrods for, at tilkendegav, at han havde ondt i nyreregionen og blod i afføringen.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læges behandling af den 18. oktober 2000 i sin klinik.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at henvendte sig for første gang i , , den 18. oktober 2000, og at han nægtede, at lade sekretæren elektronisk aflæse hans sygesikringskort, idet han henviste til, at han var gruppe 2 sikret, hvorfor han ikke havde fast tilknytning til en praktiserende læge.

Nævnet har videre lagt vægt på, at læge ved konsultationen fik oplyst, at havde haft nyresmerter igennem mange år, samt at han adskillige gange var blevet undersøgt herfor. Derudover blev han oplyst om, at havde mavesmerter, og at han mente at årsagen var kviksølvforgiftning fra tandplomber, hvorfor han ønskede undersøgelse herfor.

Med hensyn til det af anførte om blod i afføringen foreligger der modstridende oplysninger.

Ifølge klagede han over blod i afføringen.

Ifølge læge gav ikke på noget tidspunkt under konsultationen udtryk for, at han aktuelt havde blod i afføringen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge , om hvorvidt klagede over blod i afføringen . Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at klagede over blod i afføringen.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at læge på baggrund af ønsket om undersøgelse anmodede om samtykke til rekvirering af s journal fra tidligere egen læge, idet han fandt det nødvendigt med henblik på at undgå foretagelse af undersøgelser, der tidligere var blev foretaget, og at afslog dette.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at læge fandt, at ikke frembød tegn til akut sygdom, og at læge afslog at undersøge , herunder at udtage blodprøve, idet han henviste ham til at søge hjælp andet sted.

Nævnet kan oplyse, at de praktiserende lægers arbejdsvilkår herunder aftaleforhold med sygesikringen forudsætter at lægen modtager ønskede oplysninger med henblik på at kunne tilrettelægge sit arbejde mest hensigtsmæssigt og således, at der foretages en relevant og afvejet brug af det tilgængelige undersøgelsesapparat.

Nævnet finder, at s foreliggende symptomer, valget af sygesikringsgruppe, samt hans vægring mod indhentelse af journalmateriale fra tidligere læge, udelukkede muligheden for, at læge kunne fungere som den koordinerende person i sundhedssystemet i forbindelse med en udredning af s symptomer.

Endvidere finder nævnet, at læge som følge af, at han ikke fandt tegn på akut behandlingskrævende lidelse, havde ret til at afvise s anmodning om undersøgelse.