Klage over tvangsbehandling, indgivelse af beroligende medicin og tvangsfiksering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 7. marts 2001 om indgivelse af beroligende medicin, tvangsfiksering og tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

har siden 18-års alderen i perioder modtaget psykiatrisk behandling. Han blev første gang indlagt på psykiatrisk afdeling i 1980 på grund af forfølgelsesforestillinger og var i løbet af 1980-erne flere gange frivilligt indlagt for dog i 1990 at blive indlagt ved tvang på farlighedsindikationen.

var efterfølgende indlagt i 1992 og 1998, hvor han blev vurderet lidende af en skizoaffektiv psykose af manisk type (spaltningssindssygdom med stemningsudsving), og han blev behandlet med antipsykotisk medicin i form af Semap 20 mg x 2 ugentligt samt med stemningsstabiliserende medicin (Lithium carbonat). Han overgik herefter til ambulant behandling for i løbet af vinteren 1998/99 at udvikle depressive symptomer, som han blev behandlet for med antidepressiv medicin. Han blev herefter atter præget af en manisk fase i sin skizoaffektive psykose og var indlagt i september/oktober 1999.

Fra den 23. oktober 2000 var indlagt på psykiatrisk afdeling, , ved tvang på behandlingsindikation, lidende af en skizoaffektiv psykose af manisk type. Den 4. januar 2001 blev der truffet beslutning om tvangsmedicinering med Semap 30 mg x 2 ugentlig, og beslutningen blev behandlet i Det Psykiatriske Patientklagenævnet i den 17. januar 2001, hvorefter frivilligt indtog Semap 30 mg x 2 ugentligt.

Aktuelt fandt man den 10. februar 2001, at den ovennævnte behandling med antipsykotisk medicin i form af Semap 30 mg x 2 ugentlig ikke havde haft væsentlig effekt på s psykotiske, skizoaffektive tilstand, i hvilken han var præget af vrangforestillinger af storhedskarakter, manglende sygdomserkendelse og en hyppigt truende adfærd, ligesom han samme dag flygtede fra afdelingen under udgang med personale.

Den 11. februar 2001 blev tilbagebragt ved politiets hjælp, men var efter tilbagekomsten groft forulempende over for en medpatient, hvorfor han blev indgivet akut beroligende medicin i form af injektion Cisordinol-Acutard 75 mg.

Den 13. februar 2001 var opkørt og udskældende og fik atter beroligende medicin i form af Cisordinol-Acutard 75 mg, hvilket gentog sig den 16. februar 2001, efter at han havde været truende over for personalet.

Den 21. februar 2001 truede personalet med at ville skære halsen over på dem, og han blev af denne grund bæltefikseret fra kl. 11.48 til kl. 13.00 og fik akut beroligende medicin af form af mixtur Serenase 10 mg. Den igangværende behandling med antipsykotisk medicin blev endvidere fundet utilstrækkelig, og fik ordineret behandling med tablet Serenase 5 mg x 2, men nægtede at modtage den ordinerede behandling, hvorfor der den 26. februar 2001 blev truffet beslutning om tvangsbehandling med Serenase.

klagede over beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin, over beslutningen om tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin samt over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn i . Klagen over beslutningen om tvangsbehandling blev tillagt opsættende virkning.

Klagen blev herefter behandlet den 7. marts 2001. Nævnet godkendte beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin den 11. februar, 13. februar og 16. februar 2001 og godkendte endvidere beslutningen om tvangsfiksering og indgiften af beroligende medicin den 21. februar 2001, samt beslutningen om tvangsbehandling med tablet Serenase 5 mg x 2 stigende til 30 mg dagligt afhængigt af effekt og bivirkninger, alternativt injektion i halv dosis.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 11. februar 2001:

Den 11. februar 2001 havde frembudt sig verbalt udskældende og præget af megalomane vrangforestillinger (vrangforestillinger af storhedskarakter). Han blev derfor primært søgt skærmet på egen stue, men var på trods heraf om aftenen groft forulempende over for en medpatient med svært nedladende bemærkninger, hvorefter han blev indgivet injektion Cisordinol-Acutard 75 mg samt injektion Diazepam 10 mg.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 11. februar 2001 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at han ifølge journalen var verbalt udskældende og præget af vrangforestillinger af storhedskarakter samt var groft forulempende over for en medpatient.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere s aktiviteter ved at skærme ham på hans stue.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 13. februar 2001:

Den 13. februar 2001 fremtrådte meget opkørt og forulempende over for medpatienter og truede personalet på livet. Han kunne ikke korrigeres heri og blev derfor indgivet injektion Cisordinol-Acutard 75 mg samt injektion Diazepam 10 mg.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 13. februar 2001 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at han ifølge journalen var voldsomt opkørt, udadreagerende, angstpræget, forulempende over for medpatienter og truende over for personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at korrigere s adfærd.

Vedrørende indgivelse af beroligende medicin den 16. februar 2001:

Den 16. februar 2001 blev over dagen tiltagende psykotisk, kommanderende, verbalt truende og affektspændt. Han fremstod anspændt, svedende og forpint, og truede personalet med at ville slå, hvis dette rørte ham. Han blev tilbudt beroligende medicin, men ønskede ikke at tage imod dette. Han fik herefter indgivet beroligende medicin i form af Cisordinol-Acutard 75 mg og injektion Stesolid 10 mg og måtte samtidig bæltefikseres, da han i forløbet gjorde modstand og var konstant truende. Der er alene klaget over indgivelsen af beroligende medicin.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 16. februar 2001 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at han ifølge protokollen over dagen blev tiltagende psykotisk, kommanderende, forpint, verbalt truende og affektspændt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Vedrørende tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin den 21. februar 2001:

Op til den 21. februar 2001 var om natten anspændt, angst og søvnløs. Han var i løbet af formiddagen højtråbende på gangen og til gene for medpatienterne, hvorfor han blev bedt om at gå ind på stuen. Han kom dog hurtigt ud derfra og var da truende over for personalet med bl.a. at ville skære halsen over på disse. Der blev fundet indikation for indgivelse af beroligende medicin i form af mixture Serenase 10 mg, men på trods af dette fortsatte med at fremsætte trusler på livet i forhold til tilstedeværende læge og øvrigt personale i afdelingen. Han blev derfor bæltefikseret fra kl. 11.48 til kl. 13.00.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 21. februar 2001 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at han ifølge journalen var højtråbende, til gene for medpatienterne og truende over for personalet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden havde forsøgt at begrænse og korrigere aktiviteter ved 2 gange at bede ham om at gå ind på hans stue.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 21. februar 2001 var opfyldt, idet der var en nærliggende fare for, at han selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at var højtråbende, til gene for medpatienterne og truede personalet på livet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden fiksering med bælte forgæves havde forsøgt at berolige ved at bede ham gå ind på sin stue. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han fortsat var urolig efter indgift af en beroligende injektion.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at udstrækningen af tvangsfikseringen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at straks blev løsnet fra bæltet, efter at han var faldet til ro.

Vedrørende beslutningen om tvangsbehandling den 26. februar 2001:

Den 21. februar 2001 blev der, på grund af det seneste behandlingsforløb hvor det flere gange havde været nødvendigt at indgive beroligende medicin ved tvang, truffet beslutning om at intensivere den nødvendige behandling med antipsykotisk medicin. Medvirkende hertil var endvidere, at var uden sygdomserkendelse og hyppigt havde været urolig, anspændt og forpint, ligesom han gennem en længere periode periodisk havde været truende over for medpatienter og personale. Han blev derfor fra den 21. til den 26. februar 2001 tilbudt Serenase, hvilket han nægtede at tage, og den 26. februar 2001 blev der truffet beslutning om tvangsbehandling.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af vrangforestillinger af storhedskarakter.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder ud fra en konkret vurdering endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 5 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at havde været indlagt i afdelingen i gennem en længere periode, hvorfor personalet havde et meget grundigt kendskab til ham, og at man i gennem den forud liggende periode, havde tvangsbehandlet med Semap, uden at dette havde haft den fornødne effekt. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at var meget aggressiv, og at der blev besluttet tvangsbehandling primært med tablet/mixtur og sekundært med injektion.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har lagt vægt på, at Serenase er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan på denne baggrund tiltræde den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 7. marts 2001 om indgivelse af beroligende medicin, tvangsfiksering og tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, .