Klage over manglende behandling i gennem ca. 30 år

Tandlæge <****> har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af <****> i perioden fra den 24. februar 1966 til den 1. oktober 1976 på sin klinik.

Tandlæge <****> har overtrådt tandlægelovens § 12, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld i forbindelse med sin behandling og information af <****> i perioden fra den 1. oktober 1976 til den 5. december 1997 på sin klinik.

Tandlæge <****> har overtrådt tand-lægelovens § 15, jf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 404 af 25. juli 1977, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har ført journal over behandlingen af <****> i perioden fra den 1. oktober 1976 til den 5. december 1997 på sin klinik.

Det skal desuden indskærpes overfor tandlæge <****>, at han viser større omhu i sit fremtidige virke.

Den 24.februar 1966 begyndte behandling hos tandlæge . Frem til den 5. december 1997 konsulterede hun tandlæge regelmæssigt. Der blev ifølge journalen i perioden lavet en række almindelige tandfyldninger, fire rodbehandlinger, to fuldkroner og otte tandudtrækninger.

Den 16. juni 1998 syv måneder efter sidste undersøgelse hos blev undersøgt af en anden tandlæge, som fandt et stort behandlingsbehov, herunder kariesbehandling af mange tænder, rodbehandling af første lille kindtand i venstre side af overkæben (+4) og af første lille kindtand i venstre side af underkæben (-4) og fjernelse af første store kindtand i højre side af overkæben (6+) samt anden lille kindtand i højre side af overkæben (5+). Derudover var der en forøget dybde af tandkødslommer på en række kindtænder.

Den 23. oktober 1998 klagede til Tandlægenævnet for Amt, idet hun havde gået til regelmæssig undersøgelse og behandling hos tandlæge uden at han havde konstateret parodontitis og mange kariesangreb.

Sundhedsstyrelsen har herefter fundet anledning til at indberette tandlæge s manglende diagnostik og manglende behandling af , herunder hans information af og hans journalføring af behandlingen.

Nævnet kan oplyse, at formålet med at gå til regelmæssig undersøgelse og kontrol hos en tandlæge er at forebygge og behandle tandsygdom så tidligt som muligt. Patienterne kan med rette forvente, at en tandlæge undersøger omhyggeligt og informerer om de fund, der bliver gjort, samt at mulige behandlinger bliver foreslået.

Nævnet har lagt vægt på, at der i forbindelse med tandlægeskiftet den 16. juni 1998 blev taget fire røntgenbilleder, som blandt andet viste store kariesangreb i mere end fire tænder.

Det er nævnets vurdering, at behandlingsmønsteret bærer præg af en stor tendens til kariesudvikling, og der ses ud fra journalen en relativ kort holdbarhed på mange af de udførte behandlinger. Nævnet finder, at der burde have været taget periodevise røntgenbilleder herunder Bite Wing optagelser for speciel tidlig diagnostik og behandling af kariesudviklingen i tændernes sideflader i mellemrummet mellem tænderne.

Nævnet har videre lagt vægt på, at røntgenbillederne taget i forbindelse med tandlægeskiftet endvidere viser, at der generelt er knoglesvind på tre til fire mm. kombineret med et større knogletab lokalt på de næstbagerste kindtænder i underkæben (-6 og 6-). Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ifølge journalen den 6. maj 1988 er foretaget en individuel, forebyggende behandling med kontrol 20. juni 1988. Der er den 7. september 1993 uden diagnose ilagt desinfektionsmiddel lokalt i lommen ved første store kindtand i højre side af underkæben.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at det af journalen den 19. august 1996 og den 5. december 1997 fremgår, at der var dårlig mundhygiejne, hvorfor blev instrueret i brugen af tandstikkere. Der foreligger ikke nogen registrering af tandkødslommernes dybde eller tandkødets generelle tilstand. I forbindelse med tandlægeskiftet er der fundet let til svær parodontose med tandkødslommer på op til seks mm.

Det er nævnets vurdering, at det ved en sammenligning med røntgenbilleder taget i 1986 kan det konstateres, at der er foregået en tiltagende forværring af den tandkødsmæssige (parodontale) tilstand i højre side. Det er videre nævnets vurdering, at denne tilstand har udviklet sig over en periode på flere år og således kunne have været diagnosticeret og behandlet tidligere.

For så vidt angår information af , har nævnet lagt vægt på, at tandlæge har oplyst, at han ved så godt som alle konsultationer har understreget over for , at tandhygiejnen var alt for dårlig, og at hvis den ikke blev bedre, ville det indebære, at tænderne ville blive ødelagt enten af kariesangreb eller tandløsning på grund af tandkødsbetændelse.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at tandlæge kun sporadisk har opfordret til forbedring af mundhygiejnen.

Idet der ikke er andet i sagen, der underbygger, at tandlæge regelmæssigt har informeret , finder nævnet det således ikke godtgjort, at tandlæge i tilstrækkelig omfang har informeret om forekomsten af karies og parodontitis, således at tilstanden kunne have været forbygget og behandlet tidligere.

For så vidt angår journalføringen, har nævnet lagt vægt på, at tandlæge s journal ikke indeholder registrering af generelle sygdomme og medicinforbrug, der kan have betydning for tandbehandlingen (generel anamnese). Der foreligger heller ingen diagnoser ved røntgenbilleder, tandudtrækning og rodbehandling. Endvidere fremgår det ikke af journalen, hvem der har udført behandlingen, og journalen er ikke ført kronologisk.

Nævnet kan oplyse, at journaler blandt andet skal indeholde oplysninger om såvel tidligere som nuværende sygdomme, der kan have betydning for behandling (anamnese). Der skal endvidere anføres diagnoser i fornødent omfang, hvilket vil sige, at der blandt andet skal foreligge en diagnose, når der fjernes tænder, ved rodbehandlinger og røntgenbilleder. Tandlægens ordinationer samt anvendelse af lægemidler til forebyggelse og behandling skal fremgå af journalen. Tillige skal det fremgå, hvem der har foretaget undersøgelse og behandling.

Nævnet kan videre oplyse, at formålet med, at tandlæger fører journal over deres patienter, blandt andet er at sikre, at der over et eventuelt langt tidsrum er sammenhæng mellem diagnoser, behandlinger og kontrol, således at patienten sikres den bedst mulige behandling. Journalen er desuden et vigtig informationsgrundlag for patienten og et nødvendigt kommunikationsmiddel i de situationer, hvor andre behandlere involveres, eller hvor patienten skifter tandlæge.

Nævnet finder således, at tandlæge ikke i tilstrækkelig omfang har ført journal over behandlingen af .

Samlet finder nævnet, at tandlæge har handlet væsentlig under almindelig faglig standard ved behandlingen af , og nævnet skal således indskærpe for tandlæge i fremtiden at udføre sit arbejde bedre.