Indberetning af vagtlæges afvisning af sygebesøg på trods af hjemmesygeplejerskens anmodning herom

Vagtlæge <****> har overtrådt lægelovens § 6, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <****> den 7. december 1996.

fik i oktober 1994 fjernet højre bryst på grund af brystkræft, og siden sommeren 1996 havde hun fået tiltagende føleforstyrrelser i højre hånd. Under indlæggelse på fra den 19. til den 26. november 1996 fandt man spredning af brystkræften til højre armhule, som man forsøgte at fjerne operativt.

fik fredag den 6. december 1996 fjernet sting af hendes praktiserende læge , som samme dag sendte en telefax til hjemmeplejen, hvori han bad om, at såret blev skiftet 2 gange dagligt. Læge forsynede herudover med Ketogan, som er et stærkt smertestillende morfinpræparat, og Nozinan, som er et antipsykotisk middel med en vis smertestillende effekt, idet han ordinerede smertebehandling hver 5.-6. time ved hjemmesygeplejerskene med 1 ml. af hvert præparat, hvis der var behov for yderligere smertestillende behandling.

Da den vagthavende sygeplejerske fra hjemmeplejen lørdag den 7. december 1996 kl. 9.30 kom til hjemmet, var ifølge udtalelse fra den ledende sygeplejerske meget forpint, hvorfor sygeplejersken gav hende de ordinerede indsprøjtninger. Da behandlingen ikke havde den ønskede effekt anmodede sygeplejersken læge , som fungerede som vagtlæge, om at tilse . Læge vurderede imidlertid, at der ikke var behov for et besøg, hvorfor sygeplejersken kontaktede og fik indlagt akut. Ved indlæggelsen var ifølge journalen tydeligt smertepåvir-ket. Da det blev vurderet at den igangværende smertebehandling ikke var særlig effektiv, blev der foretaget et skift til et depotmorfinpræparat (Contalgin). Undersøgelser på hospitalet afslørede en tillukning af en vene i højre armhule, hvorfor der blev påbegyndt blodfortyndende behandling.

har indberettet læge s behandling af den 7. december 1996.

Nævnet finder grundlag for at kritisere læge for hans behandling af den 7. december 1996.

Nævnet har herved lagt vægt på, at ved ambulant kontrol på den 3. december 1996 havde fået ordineret smertebehandling bestående af Ketogantabletter efter behov samt et beroligende præparat.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at læge i sin kommentar til forløbet har oplyst, at hver dag kom mellem en og fire gange i klinikken med henblik på smertebehandling, som ofte bestod i indsprøjtninger med Ketogan og Nozinan, og at hun til weekenden blev dækket ind med medicin og skriftlig ordination til hjemmesygeplejersken.

Videre har nævnet lagt vægt på, at en af hjemmesygeplejens sygeplejersker lørdag den 7. december 1996 kl. 9.30 gav indsprøjtninger med 1 ml. Ketogan og 1 ml. Nozinan i henhold til ordinationen fra læge , da hun havde stærke smerter og hævelse af højre arm. Da sygeplejersken på ny blev tilkaldt af kl. 13 på grund af fortsatte kraftige smerter, kontaktede sy-geplejersken lægevagten med henblik på ændring af den smertestillende behandling. Sygeplejersken blev af lægevagten orienteret om, at det netop var læge , der kørte lægevagt den pågældende dag, og blev henvist til at ringe til ham. Læge fandt ikke anledning til at aflægge et besøg, men ordinerede 2 Ketogantabletter straks.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at sygeplejersken på ny blev tilkaldt af den 7. december 1996 kl. 13.45, da tabletterne ikke havde hjulpet. Sygeplejersken kontaktede herefter igen læge , som tilrådede smertestillende behandling med 1 ml Nozinan, idet lægen anså det for forbundet med risiko for vejrtræknings påvirkning at give yderligere indsprøjtning med Ketogan. Sygeplejersken vendte tilbage til hjemmet kl. 14.30, og da ifølge udtalelsen fra den ledende sygeplejerske fortsat var forpint, oprevet og angst, blev sygehus kontaktet, og blev akut indlagt samme eftermiddag.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at læge s telefoniske ordinerede 2 Ketogantabletter ved hjemmesygeplejerskens første henvendelse.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at der ved sygeplejerskens fornyede henvendelse efter 45 minutter forelå et klart behov for, at læge aflagde et besøg, da hendes tilstand var præget af kraftige smerter.

Nævnet finder, at læge s ordination af en indsprøjtning med l ml. Nozinan i det tilfælde var under sædvanlig faglig standard, og nævnet finder således, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han undlod at aflægge et sygebesøg efter sygeplejerskens fornyede henvendelse.

Det er nævnets vurdering, at hyppig injektionsbehandling bør undgås, idet der i stedet, så vidt det er muligt, bør ordineres et depotmorfinpræparat, når der er behov for at forebygge smerter og forsøge at forhindre et smertegennembrud.