Klage over kikkert-galdevejsoperation

De læger på , der har været involveret i behandlingen af i perioden fra den 27. til den 30. april 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

Sagsnummer:

0125425

Offentliggørelsesdato:

20. september 2001

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

De læger på <****>, der har været involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 27. til den 30. april 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

blev den 26. april 1999 indlagt på , med henblik på galdeoperation efter at have haft galdestensanfald gennem et par år.

Den 27. april 1999 blev opereret gennem kikkert (laparoskopi).

Den 30. april 1999 blev overført til .

Den 5. maj 1999 orienterede 1. reservelæge telefonisk om, at mikroskopisvaret viste kræft (adenocarcinom) i den fjernede galdeblære.

afgik ved døden den 4. oktober 1999.

Der er klaget over, at lægerne i forbindelse med operation for galdesten ikke var tilstrækkeligt omhyggelige. Det er anført, at lægerne undlod at tilkalde en mere erfaren læge til trods for, at der var besvær med at clipse galdevejene.

Der er endvidere klaget over, at lægerne først 3 dage efter operationen overførte til .

For så vidt angår operationen den 27. april 1999, har Patientklagenævnet lagt vægt på, at der var ved en ultralydsskanning den 24. september 1998 blevet fundet en lille skrumpet galdeblære indeholdende galdesten. Der blev forud for operationen foretaget undersøgelse af levertallene, der var normale.

Nævnet finder, at der forud for operationen den 27. april 1999 ikke forelå oplysninger, der tydede på, at havde kræft i galdeblæren, ligesom der ikke var fundet tegn på sten i den dybe galdegang. Nævnet finder videre at det udfra s symptomer var velindiceret at foretage operation med fjernelse af galdeblæren.

Patientklagenævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at 1. reservelæge som forestod operationen, fandt galdeblæren fortykket af arvæv, og at der under indgrebet opstod et hul på denne. Der opstod endvidere en blødning, som blev forsøgt varmebehandlet. Galdeblæren blev fjernet, og afløbsgangen (ductus cysticus) blev aflukket med clips. 1. reservelægen kunne ikke umiddelbart erkende tilførende blodkar til galdeblæren. Der blev efterfølgende iværksat behandling med antibiotica (Gentamycin).

Nævnet kan oplyse, at selv om der ved en operation relevant bliver påsat clips før deling af galdeblærens udførselsgang i den dybe galdegang, er det en kendt om end sjælden komplikation, at der kan ske en afglidning af clips, hvilket medfører galdeudsivning i bughulen. Nævnet kan endvidere oplyse, at utæthed i galdevejene er en kendt komplikation til galdevejsoperationer, og oftest bliver behandlet ved indlæggelse af et lille afløbsdræn i galdegangen.

Nævnet finder, at operationen blev udført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. At der under operationen gik hul på galdeblæren er en læsion, der må betegnes som hændelig.

For så vidt angår klagen over, at lægerne først 3 dage efter operationen overførte til , har nævnet lagt vægt på, at den 28. april 1999 havde lidt diffuse smerter i maven, men var uden tegn på muskelværn. Hun havde endvidere let feber. På grund af siven af galde fra indstiksstedet blev der på mistanke om væskeansamling i maven foretaget ultralydsskanning. Da denne undersøgelse delvis mislykkedes, blev der foretaget en CT-skanning, der viste følger efter fjernelse af galdeblæren, men ingen tegn på væskeansamling i bughulen.

Nævnet har lagt vægt på, at da den 29. april 1999 fortsat havde galdesiven blev der atter foretaget en ultralydscanning, ligesom der blev vurderet blodprøver til bedømmelse af leverens funktion. Idet ultralydscanningen ikke var konklusiv, gentages CT-scanningen. Den viste fortsat ikke tegn på ansamling i maven, som udtryk for udløb af galde i bughulen. Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der den 30.april 1999 via mavesækken blev foretaget en kikkertundersøgelse (ERCP) af udførselsgangene fra bugspytkirtel og galdeveje. Ved undersøgelsen lykkes det ikke at få foretaget fotografering af de dybe galdeveje. Der var fortsat mistanke om, at galden sivede ud af bughulen, hvorfor blev overflyttet til .

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig kendt, at kikkertundersøgelse af de dybe galdeveje kan mislykkes.

Nævnet finder, at s tilstand efter operationen blev relevant observeret og at hun blev relevant undersøgt. Nævnet finder det således ikke kritisabelt, at først blev overflyttet på 3. dagen efter operationen.

Nævnet finder herefter, at lægerne på har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres undersøgelse og behandling af i perioden fra den 27. til den 30. april 1999.