Klager i forbindelse med fødsler (obstetrik)

Jordemoder <****> har overtrådt lov om jordemødre, § 11, stk. 1, fordi hun ikke har journalført behandlingen af <****> den 25. april 2000 på fødeafdelingen, <****>.

Jordemoder <****> har ikke overtrådt lov om jordemødre ved sin behandling af <****> den 25. april 2000 på fødeafdelingen, <****>.

Overlæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 25. april 2000 på fødeafdelingen, <****>.

Overlæge <****> har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af <****> den 25. april 2000 på fødeafdelingen, <****>.

var 37 år, femtegangsfødende og i uge 36, da hun den 25. april 2000 om morgenen (på et tidspunkt mellem 7.10 og 7.30) henvendte sig på fødeafdelingen, på grund af blødning fra skeden. blev undersøgt af jordemoder , der påsatte overvågning med CTG (apparat der måler livmoderens sammentrækninger og fostrets puls sammen på en strimmel).

Der er uenighed om ankomsttidspunktet, og hvad der skete indtil kl. 7.55, hvor blev undersøgt af overlæge . Hun fandt tegn på CTG kurven, der kunne tyde på, at barnet manglede ilt. Overlæge foretog en ultralydscanning, hvorefter hun ordinerede akut kejsersnit.

På vej til operationsstuen underskrev anmodning om sterilisation. Der er uenighed parterne imellem vedrørende omstændighederne omkring underskrivelsen af sterilisationsbegæringen.

Ved kejsersnittet fødte en bleg og slap dreng kl. 8.46. Den nyfødte dreng døde dagen efter.

Der er klaget over, at jordemoderen den 25. april 2000 ikke tilkaldte læge tidligere efter ankomsten til sygehuset med henblik på en undersøgelse af, om der var moderkageløsning. har oplyst, at hun ankom til sygehuset kl. 7.10 og først fik kejsersnit kl. 8.46, samt at man mange gange i den mellemliggende periode fandt, at fostrets hjertelyd dykkede, og at hun blødte som tegn på moderkageløsning i lighed med en tidligere graviditet.

Endvidere er der klaget over, at man ikke informerede tilstrækkeligt om sterilisation, således at hun gav sit samtykke på et forkert grundlag, herunder at man først informerede om sterilisation umiddelbart før den blev foretaget. har anført, at hun fik den opfattelse, at kejsersnittet var betinget af, at hun sagde ja til sterilisation, og at hun på det tidspunkt var i vildrede.

Patientklage nævnet finder ikke anledning til at kritisere jordemoder s behandling af den 25. april 2000, men nævnet finder, at jordemoder burde havde journalført sine observationer.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det første notat i journalen den 25. april 2000 er skrevet kl. 7.55 af overlæge , som noterede, at hun blev tilkaldt til fødestue 27, hvor netop var indkommet med kraftig vaginalblødning uden ledsagende smerter.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at til sagen har oplyst, at hun ifølge Falks opgaveudskrift ankom til sygehuset den 25. april 2000 kl. 7.17, den 25. april 2000 kl. 7.10, hvor hun blev tilset af jordemoder , som sad hos hende, og at det flere gange blev konstateret, at hjertelyden dykkede, hvorfor hun utallige gange bad om at få barnet ud og gjorde jordemoderen opmærksom på, at hun havde haft moderkageløsning ved sin sidste fødsel.

Videre har nævnet lagt vægt på, at jordemoder til sagen har oplyst, at hun har svært ved at huske den pågældende sag, men at hun ud af journalen kan se, at kom til sygehuset kl 7.30, og overlæge var hos patienten kl. 7.55, samt at hvis procedurerne blev fulgt var forvagten omgående kaldt, og der var påsat en elektronisk overvågning. Jordemoder udtaler videre, at der sikkert også var bestilt blod.

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at det af CTG kurven fremgår, at denne er påbegyndt kl. 7.40, og at der blev udtaget blodprøve til undersøgelse for blodprocent og koagulationsfaktorer kl. 7.45.

Nævnet kan oplyse, at en jordemoder er forpligtiget til at føre ordnede, fyldestgørende og relevante journaloptegnelser.

På baggrund af ovennævnte lægger nævnet til grund, at jordemoder s behandling af den 25. april 2000 var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, men nævnet finder anledning til at kritisere, at jordemoder ikke i journalen anførte sine observationer og handlinger.

Patientklagenævnet finder ikke anledning til at kritisere overlæge s behandling og information af s den 25. april 2000.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at tidligere havde født fire gange; en dreng i 1983 ved kejsersnit på grund af underkroppræsentation, en dreng i 1984 ved vaginalfødsel, en dreng i 1988 ved vaginalfødsel og en pige i 1992 ved kejsersnit på grund af moderkageløsning i uge 34. Herudover havde i 1993 og 1998 haft henholdsvis en provokeret og en spontan abort.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at var blevet steriliseret i 1993 og refertiliseret (den naturlige passage gennem æggelederne var blevet genskabt) i 1998.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge ved sin undersøgelse af den 25.april 2000 kl. 7.55 ikke fandt ømhed i maven, og hun kunne ikke med sikkerhed vurdere, om livmoderen var spændt. Det fremgår videre af journalen, at overlæge fandt CTG kurven teknisk svingende, men at basislinien dykkede.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at var overvægtig, og nævnet kan oplyse, at det er kendt, at dette gør den kliniske vurdering vanskelig på grund af den kraftige bugvæg.

Nævnet har også lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at overlæge foretog en ultralydscanning og fandt moderkagen på forvæggen, samt at hun ved sin indvendige undersøgelse fandt livmoderhalsen 1½ cm åben, livmodermunden fingerspidspassabel, og hovedet højt bevægeligt, samt mørkt blod på handsken.

Tillige har nævnet lagt vægt på, at overlæge ifølge journalen mistænkte moderkageløsning og ordinerede akut kejsersnit, hvilket og hendes mand var indforstået med.

Ifølge journalen og overlæge s udtalelse til sagen fremkom herefter med et ønske om sterilisation og sagde, at hun ikke måtte få flere børn, hvorfor overlæge hentede en sterilisationsbegæring, som underskrev på vej op i elevatoren.

Ifølge blev der på intet tidspunkt i løbet af graviditeten talt med hende om sterilisation, og da hun befandt sig på stuen på vej til operation, fik hun papirerne stukket i hånden af lægen, som spurgte, om hun ville steriliseres, når de nu lukkede op. Hun spurgte, om det var fordi der var tale om 3. kejsersnit, men fik ikke svar, hvorefter lægen tog papirerne igen. Ude på gangen fik hun igen papirerne i hånden, og igen da hun lå udenfor operationsstuen. Hun havde ingen at drøfte det med, var i vildrede og havde indtryk af, at kejsersnittet var betinget af, at hun skrev under på begæringen, hvilket hun så gjorde.

Nævnet kan oplyse, at der ikke findes nogen grænse for, hvor mange kejsersnit en kvinde kan få udført. Det er meget sjældent, at en kvinde føder mere end tre gange ved kejsersnit - men det forekommer nu og da. For hvert et kejsersnit en kvinde får udført, stiger risikoen for bristning af livmoderen i næste graviditet, og dette er et argument for at begrænse antallet af kejsersnit for den enkelte kvinde.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra på den ene side og på den anden side overlæge og hendes journalnotat om omstændighederne forud for underskrivelsen af begæringen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, som kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at overlæge betingede kejsersnittet af samtidig sterilisation, eller at hun flere gange foreslog indgrebet.

For så vidt angår klagen over, at ikke blev tilstrækkeligt informeret om sterilisation, har nævnet lagt til grund, at hun ifølge journalen selv ønskede indgrebet, og at hun tidligere havde fået foretaget et sådant indgreb, og at der var tale om et akut forløb, samt at det af den underskrevne anmodning fremgår, at lægen forinden underskriften havde vejledt hende.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet ikke grundlag for at kritisere overlæge s behandling og information af .