Klage over mangelfuld kontrol efter behandling for kræft

De læger på onkologisk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 10. august 1999 til den 28. marts 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

Den 12. og den 18. januar 1999 var blevet opereret for livmoderhalskræft på . Der blev fundet flere lymfeknudemetastaser (stadium Ib), hvorfor hun efter operationen både havde fået kemoterapi og var blevet henvist til strålebehandling på onkologisk afdeling, . Strålebehandlingen var blevet gennemført frem til midten af juni måned 1999, hvorefter der var aftalt kontrolbesøg i onkologisk afdelings ambulatorium.

Den 10. august 1999 ringede til overlæge på grund af mavesmerter. Hun spurgte endvidere, hvorfor hun ikke skulle scannes. Overlæge svarede, at det var der ingen grund til, når der ikke var tegn på sygdom.

Ved en kontrol den 17. september 1999 havde lidt ømhed over lænden, men ikke så store smerter, at hun tog medicin herfor. Overlæge foretog en objektiv undersøgelse samt en gynækologisk undersøgelse uden at finde tegn på tilbagefald af sygdommen.

Ved 6-måneders kontrollen den 10. december 1999 havde stadig lænderygsmerter, og hendes egen læge havde derfor bestilt en røntgenundersøgelse på . Røntgenundersøgelsen viste en sidekrumning af rygraden (scoliose), men ellers intet unormalt. På denne baggrund fandt overlæge ikke grundlag for at mistænke tilbagefald af sygdommen.

Ved en kontrol den 10. marts 2000 havde de forudgående 3 uger haft morfinkrævende rygsmerter, og hun havde på fået foretaget knogleundersøgelse (scintigrafi) samt en røntgenundersøgelse af venstre hofte. På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser konfererede reservelæge den 17. marts 2000 med overlæge , som foreslog, at fik foretaget en MR-scanning. s egen læge havde imidlertid allerede henvist hende til en sådan på . Scanningen blev foretaget den 22. marts 2000, og den viste et stort recidiv med indvækst i knogle og rygmarv (spinalkanal i L5-S1 niveau).

fik herefter smertelindrende strålebehandling.

Der er klaget over, at lægerne på onkologisk afdeling, ikke i tilstrækkeligt omfang kontrolundersøgte med scanninger efter operationerne for livmoderhalskræft den 12. og den 18. januar 1999.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af den behandling, som lægerne på onkologisk afdeling, , foretog af i perioden fra den 10. august 1999 til den 28. marts 2000.

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 12. og den 18. januar 1999 fik fjernet livmoderen og lymfeknuder i bækkenet forårsaget af en aggressiv type livmoderhalskræft (lavt differentieret adenocarcinom). Da der herpå blev fundet spredning af kræftsygdommen i talrige lymfeknuder både i og udenfor bækkenet, blev henvist til onkologisk afdeling, , til efterbehandling med cellegifte (cytostatika). Første serie cellegifte blev givet den 19. februar 1999 og anden serie den 22. marts 1999. Da dette ikke havde tilstrækkelig effekt, blev der den 5. maj 1999 indledt strålebehandling mod bækkenet og lymfeknuderegionerne højere oppe i bughulen helt op til overgangen mellem 1. og 2. lændehvirvel. Denne strålebehandling blev afsluttet den 16. juni 1999.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at ved begge de efterfølgende kontroller på onkologisk afdeling den 7. september og den 10. december 1999 blev udspurgt om symptomer og blev undersøgt ved objektive undersøgelser samt gynækologiske undersøgelser. Det fremgår endvidere, at havde nogen ømhed over lænden, men ikke værre end at hun ikke brugte smertestillende medicin.

Nævnet kan hertil oplyse, at ømhed omkring de områder, som er blevet strålebehandlet, er forventeligt efter intensiv strålebehandling.

Endvidere kan nævnet oplyse, at man på onkologiske afdelinger normalt ved hvert kontrolbesøg foretager en gynækologisk undersøgelse, da man herved vil kunne føle eventuelt genopblussende svulstvæv i den centrale del af bækkenet, for eksempel i toppen af skeden, som i nogle tilfælde kan opereres bort. Man foretager derimod ikke rutinemæssige scanninger, som ville kunne finde genopblussende svulstvæv på bækkenvæggen eller højere oppe i bughulen i lymfeknuderegionerne foran og ved siden af rygsøjlen. Sådanne scanninger foretages kun, når patienten frembyder symptomer, eller når der bliver fundet suspekte forhold ved lægens objektive undersøgelse.

Det er nævnets opfattelse, at ved sine kontrolbesøg på onkologisk afdeling, , den 17. september og den 10. december 1999 ikke havde så udtalte symptomer eller suspekte forhold, at der var klare tegn på en genopblussen af kræftsygdommen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at ved kontrollen den 10. marts 2000 klagede over, at hun igennem de sidste 3 uger havde haft stærke rygsmerter over lænden med udstråling til venstre ben. Reservelæge ordinerede efter konference med overlæge en MR-scanning, som imidlertid allerede var bestilt på , hvor den blev udført den 22. marts 2000. Scanningen viste en genopblussen af kræftsygdommen ud for overgangen mellem lænderygsøjlen og korsbenet med indvækst af svulstvævet omkring nerverødderne. Svulstvævet sad i det tidligere givne strålefelt. Herefter fik fra den 26. april 2000 5 strålebehandlinger i lindrende øjemed mod det område, hvor svulstvævet sad.

Nævnet kan hertil oplyse, at såfremt der opstår genopblussen af svulstvævet på bækkenvæggen eller højere oppe i bughulen i lymfeknuderegionerne, som i det aktuelle tilfælde, kan det ikke helbredes. Det har derfor ingen gavnlig indflydelse på patientens udsigter at finde dette svulstvæv, før det giver symptomer. Først når patienten får symptomer, skal der gives lindrende (palliativ) behandling. Så længe patienten ingen symptomer har, er der ikke indikation for behandling, som i så fald kun ville give patienten bivirkninger uden nogen gavnlig effekt.

På denne baggrund finder nævnet, at de læger på onkologisk afdeling, , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 10. august 1999 til den 28. marts 2000, udførte kontrolundersøgelserne i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.