Klage over mangelfuld behandling af betydelig svækket ældre mand

De læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 13. til den 15. juli 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på medicinsk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 13. til den 15. juli 2000, har ikke overtrådt lægeloven.

De sygeplejersker på kirurgisk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 15. juli 2000 har ikke overtrådt lov om sygeplejersker.

Den 13. juli 2000 blev tilset af sin praktiserende læge, som henviste ham til akut indlæggelse på medicinsk afdeling, , på grund af ganske betydelig svækkelse de sidste 2-3 måneder.

Overlæge , kirurgisk afdeling, fandt ved sin undersøgelse en ganske flad, hård prostata og et 15 x 10 x10 cm stort højresidigt vandbrok i pungen. Han overvejede derfor at operere, men ifølge en anæstesilæge var det forbundet med for stor risiko at bedøve. Sygehuslæge , medicinsk afdeling ordinerede støttestrømper på grund af hævelse af underbenene. Desuden skulle fortsætte med uændret medicin, herunder uændret vanddrivende medicin. Sygehuslæge fandt ikke tegn på vand i lungerne, hverken ved den objektive undersøgelse eller på røntgenbilledet.

Den 14. juli 2000 tog overlæge efter ordination fra overlæge en vævsprøve fra det øverste, bagerste fremspring på s højre hofteben, idet der ved en tidligere knogleundersøgelse på var konstateret forandringer i knoglerne.

Den 15. juli 2000 fik et ildebefindende med vejrtrækningsbesvær. Han blev først tilset af reservelæge , kirurgisk afdeling og siden af sygehuslæge , medicinsk afdeling. Sygehuslæge fandt vand i lungerne og iværksatte behandling med vanddrivende medicin, hjertestyrkende medicin og smertestillende medicin og fik flyttet til medicinsk afdeling med henblik på behandling med nitroglycerindrop. Der blev endvidere anlagt et urinvejskateter.

Vejrtrækningen hos blev efterhånden lidt bedre, men var fortsat præget af blodophobning i lungeblodkarrene. Den 16. juli 2000 afgik ved døden.

Der er klaget over, at lægerne den 13. juli 2000 besluttede at indlægge på kirurgisk afdeling, idet den praktiserende læge henviste til medicinsk afdeling, og at lægerne ikke foretog tilstrækkeligt for at forbedre s tilstand, idet han blandt andet ikke modtog vanddrivende medicin, hjertemedicin samt medicin for at modvirke blodpropper.

Der er endvidere klaget over, at lægerne ikke foretog tilstrækkelig journalføring, idet der blandt andet ikke er angivelse af tidspunkter (ud over på små papirlapper), intet notat om opsætning af kateter og intet om, at i denne forbindelse mistede bevidstheden.

Endelig er der klaget over, at den 15. juli 2000 først blev tilset af en læge 1½ time efter, han var blevet dårlig, og at han blev udsat for unødvendige undersøgelser og unødvendig udtagning af knogleprøver, samt at han den 15. juli 2000 var anbragt i en stol, hvorfra han ikke kunne nå alarmsnoren.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, der var involveret i undersøgelsen og behandlingen af i perioden fra den 13. til den 15. juli 2000.

Det skal indledningsvis bemærkes, at det var lægerne på medicinsk afdeling, der vurderede behovet for vanddrivende og øvrige hjertemedicinske behandlinger, og da den 15. juli 2000 blev akut dårlig, blev behandlingen iværksat efter samråd med medicinsk læge, hvorfor ansvaret herefter var overført til medicinsk afdeling.

Nævnet har lagt vægt på, at den 13. juli 2000 blev akut henvist til medicinsk afdeling på grund af reduceret pumpefunktion i hjertet, tiltagende vægttab, madlede og desorientering samt hævelse af højre halvdel af pungen, og at henvisningsdiagnoserne var mistanke om en ondartet lidelse og dobbeltsidig hofteslidgigt.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at på grund af pladsproblemer blev visiteret til kirurgisk afdeling efter samråd med de implicerede læger fra medicinsk afdeling, således at de medicinske problemer blev varetaget af medicinsk afdeling.

Yderligere har nævnet lagt vægt på, at man på kirurgisk afdeling fandt et højresidigt vandbrok, som var tømt ved en tidligere lejlighed, og at det derfor blev overvejet at operere, men at man afholdt sig fra dette, idet det var forbundet med for stor risiko at bedøve, samt at man den 15. juli 2000 foretog en knogleprøve.

Nævnet kan oplyse, at en knogleprøve kan give en sygdomsårsag, som kan give anledning til behandling.

Nævnet har lagt vægt på, at der ved en tidligere knogleundersøgelse (knogleskintigrafi), foretaget på , var konstateret forandringer i knoglerne, som gav mistanke om mulig kræft i blærehalskirtlen, og at man forfulgte denne mistanke på kirurgisk afdeling, idet dette kunne forklare s svækkelse, ligesom medicinsk behandling kunne komme på tale.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at knogleprøven den 15. juli 2000 var relevant, idet den kunne have gavnet .

Endelig har nævnet lagt vægt på, at der den 15. juli 2000 blev foranstaltet akut tilsyn fra medicinsk afdeling, da blev dårlig, og at der blev oplagt et kateter i urinblæren, da det var blevet konstateret ved det medicinske tilsyn, at der var væskeophobning i lungerne.

Nævnet kan oplyse, at det er helt naturligt at oplægge et urinkateter hos en patient med væskeophobning i lungerne og dårlig hjertefunktion med henblik på at kunne følge vandladningen meget nøje, idet dette afspejler effekten af den vanddrivende behandling.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på medicinsk afdeling i forbindelse med deres undersøgelse og behandling af i perioden fra den 13. til den 15. juli 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at visitationen af skete efter aftale mellem læger fra medicinsk og kirurgisk afdeling, og at det af indlæggelsesseddelen fremgår, at havde både medicinske og kirurgiske lidelser, samt at lægerne i indlæggelsessituationen skønnede, at var bedst tjent med at blive indlagt på kirurgisk afdeling til behandling for vandbrok i pungen og videre udredning for smerter i højre hofteregion.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at de medicinske problemer (kortåndethed og væskeophobning i benene) blev tilgodeset på tilsynsbasis, medens var indlagt på kirurgisk afdeling.

Desuden har nævnet lagt vægt på, at der på indlæggelsesdagen var medicinsk tilsyn på grund af kortåndethed og væskeophobning i benene, og at sygehuslæge ved en klinisk undersøgelse af , ved et elektrokardiogram samt en røntgenundersøgelse af lungerne ikke fandt tegn på blodprop i hjertet eller akut vædskeophobning i lungerne, og at s sædvanlige vanddrivende behandling blev fortsat, samt at der blev foreslået støttestrømper til de hævede ben.

Nævnet kan oplyse, at støttestrømper kan forhindre yderligere forværring og lette tilbageløbet af blod fra benene samt have en vis forebyggende virkning på dannelse af blodpropper i benenes blodårer.

Vedrørende behandlingen den 15. juli 2000 har nævnet lagt vægt på, at der cirka kl. 15 indtraf en forværring i s tilstand med opkastninger og ildebefindende, og at der derfor blev foranstaltet akut medicinsk tilsyn ved sygehuslæge , der konstaterede, at var i lungeødem (akut, svær væskeophobning i lungerne), og iværksatte behandling med ekstra vanddrivende medicin og startede behandling med præparatet Digoxin til bedring af hjertets pumpefunktion.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at da der nu forelå en akut medicinsk behandlingskrævende tilstand blev overflyttet til medicinsk afdeling.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at tilsynet fra medicinsk afdeling fandt sted cirka kl. 16.30, hvilket nævnet ikke finder grundlag for at kritisere, al den stund der ikke var tale om en perakut situation som f.eks. et hjertestop.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge s journalføring i forbindelse med anlæggelsen af et urinkateter den 15. juli 2000.

Nævnet skal indledningsvis bemærke, at det af den samlede udtalelse fra kirurgisk og medicinsk afdeling fremgår, at det var reservelæge , der anlagde urinkateteret.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) § 6 fremgår, at journalen blandt andet skal indeholde oplysninger om årsagen til patientkontakten, undersøgelsesresultater, diagnosen og lægens skøn angående sygdommens art, den iværksatte behandling, herunder operative indgreb, ordination af lægemiddel, henvisninger til undersøgelse og/eller behandling, information, aftaler om kontrol, indikation for undersøgelsen/behandlingen, særlige forhold som f.eks. allergi og konkret rådgivning.

Yderligere kan nævnet oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 236 af 19. december 1996 om lægers journalføring fremgår, at ?sygehuslægers journalføring har til opgave at fungere som det nødvendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i undersøgelse, behandling og pleje, med det formål at sikre det bedst mulige grundlag for den diagnostiske proces og iværksættelsen af den adækvate behandling.?

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at anlæggelse af et urinkateter skal journalføres.

Nævnet kan endelig oplyse, at journalen og sygeplejekardex er to kommunikationsmidler, der i et vist omfang kan supplere hinanden.

Nævnet har lagt vægt på, at det af sygeplejekardex fra den 15. juli 2000 fremgår, at der blev anlagt et kateter (?kath. nr. 14 lægges?), og at det endvidere fremgår, at der kun var kommet 100 ml klar urin siden anlæggelsen af KAD (fastliggende kateter til tømning af urinblæren).

Nævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at kritisere lægerne på kirurgisk og medicinsk afdeling i forbindelse med deres journalføring af behandlingen af .

Nævnet kan oplyse, at det af Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 235 af 19. december 1996 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) § 5 stk. 2 fremgår, at journalen skal indeholde oplysninger om, hvem der har foretaget journalnotatet og hvornår (navn, dato og om nødvendigt klokkeslæt). Af samme cirkulære § 6 nr. 2 fremgår det, at journalen skal indeholde dato for kontakten (konsultationen/behandlingen m.v.).

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, hvilke undersøgelser og hvilken behandling, der er blevet iværksat, samt resultatet heraf, og at det fremgår, hvilken afdeling og hvilken læge, der har foretaget de forskellige undersøgelser, ligesom det fremgår hvilken dato, de er foretaget på.

Nævnt finder på baggrund af ovenstående ikke grundlag for at fastslå, at lægerne på medicinsk og kirurgisk afdeling har overtrådt lægeloven i forbindelse med deres journalføring af behandlingen af , herunder på grund af manglende angivelse af klokkeslæt.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerskerne på kirurgisk afdeling i forbindelse med deres behandling af den 15. juli 2000.

Nævnet har lagt til grund, at grunden til, at var placeret i stolen var, at han ønskede at sidde i stolen for at lette vejrtrækningen.

Nævnet kan oplyse, at det er normal procedure i afdelingen at placere patienter således, at de kan nå klokkesnoren, og nævnet har lagt vægt på, at sygeplejerskerne i overensstemmelse hermed havde hæftet klokkesnoren på sengen.