Klage over utilstrækkelig tandreguleringsbehandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overtandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 5. oktober 1983 til den 8. august 1986 i <****> Kommunale tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge i ortodonti <****> for hans behandling af <****> den 21. september 1983 i <****> Kommunale tandpleje.

 

Hændelsesforløb

Den 21. september 1983 blev undersøgt af specialtandlæge efter henvisning fra den Kommunale Tandpleje i . Han fandt, at fortænderne i overkæben stod langt foran fortænderne i underkæben (stort horisontalt overbid), og at der var pladsmangel i begge kæber. Behandlingsforslaget omfattede udtrækning af de første små kindtænder i over- og undermunden (4+4 og 4-4) og fastsiddende tandreguleringsapparatur spontan korrektion af mindre omfang i begge kæber.

I perioden fra den 5. oktober 1983 til den 8. august 1986 fik foretaget tandreguleringsbehandling af overtandlæge , Kommunale Tandpleje. Overtandlæge afsluttede tandreguleringsbehandlingen, idet han fandt, at resultatet bortset fra lidt uregelmæssig stilling var i orden.

Den 10. november 1988 blev der ifølge journalen fundet, at anden lille fortand i højre side af overmunden (2+) stod klemt (trangstilling), men at tilstanden skulle observeres fremover.

Da klagede over hovedpine og knæk fra kæbeleddet, fik hun den 17. april 1990 fremstillet en bidskinne.

Den 27. september 1991 blev udskrevet fra den kommunale tandpleje i .

Den 20. september 1999 blev henvist af egen tandlæge til en specialtandlæge i ortodonti, da hun fandt trangstillingen på fortænderne i overkæben var forværret. Efterfølgende søgte Kommune om en bevilling til en korrigerende tandreguleringsbehandling hos specialtandlægen, hvilket blev afslået.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At tandreguleringen ikke blev udført korrekt, idet arbejdet med s tænder ikke blev gjort færdigt.

Der er hertil anført, at hendes fortænder i over- og undermunden, siden behandlingen blev afsluttet, har forskubbet sig udad, således at den højre fortand hviler på underlæben.

Nævnets afgørelse af klagen

Overtandlæge har overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin behandling af .

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse

Der blev i juni og september 1983 indsamlet diagnostisk materiale (studiemodeller, ortopantomografisk- og profilrøntgen) af . Der var indikation for tandreguleringsbehandling, og profilrøntgenbilledet blev analyseret. Specialtandlæge lagde på baggrund heraf en behandlingsplan og angav nogle diagnoser. Det fremgår ikke af journalen, at der var gjort overvejelser om vækststadium, pladsforhold i overkæben eller læbefang, og der forelå således ikke et klart defineret behandlingsmål.

Nævnet finder, at det indsamlede materiale var tilstrækkelig, men nævnet finder, at de stillede diagnoser var usystematiske, og at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke var et klart defineret behandlingsmål. Nævnet finder, at specialtandlæge var ansvarlig herfor.

Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis der havde foreligget klare aftaler mellem overtandlæge og specialtandlæge om, nøjagtig hvorledes behandlingen skulle udføres, og hvad den afsluttende behandling var.

Det fremgår af journalen, at den 5. oktober 1983 fik påsat bånd på de første store kindtænder i over- og undermunden (6+6 og 6-6), og den 14. oktober 1983 fik hun sat buer på. Den 21. november 1983 fik hun den første lille kindtand i venstre side af undermunden (- 4) trukket ud, og den 16. marts 1984 blev den første lille kindtand i højre side af undermunden (4 -) fjernet ved operation (amotio).

Det fremgår videre af journalen, at overtandlæge den 27. april 1984 planlagde, at de to små kindtænder i overmunden (4+4) skulle trækkes ud i august 1984. Det fremgår ikke af journalen, hvornår disse to tænder blev trukket ud, men den 28. januar 1985 var de ifølge journalen trukket ud.

Ved undersøgelser den 23. januar og den 20. marts 1985 fandt overtandlæge ifølge journalen, at det gik fint. Den 20. juni 1985 blev der ifølge journalen fundet, at anden store kindtand i begge sider af undermunden (7-7) var i rimeligt frembrud, hvorfor buen i underkæben blev taget af (seponeret). Den 10. december 1985 blev buen i overkæben taget af.

Nævnet kan oplyse, at den form for apparatur, som overtandlæge brugte til tandreguleringen, er af minimalt omfang og således ikke giver fuld kontrol over tændernes bevægelser og efterfølgende stilling.

Nævnet finder, at det er kritisabelt, at der udelukkende blev brugt apparatur af minimalt omfang til tandreguleringen, og nævnet finder det endvidere kritisabelt, at der ikke ved aftagelsen af apparaturet blev indsat stabiliseringsbøjler.

Det er endvidere nævnets vurdering, at ikke havde afsluttet sin kæbevækst, da behandlingen blev afsluttet den 8. august 1986 med en uregelmæssig og ustabil stilling af fortænderne. Dette er efter nævnets opfattelse kritisabelt.

Nævnet finder det kritisabelt, at enten ikke blev informeret om, at behandlingen var en kompromisbehandling, eller at hun ikke fik tilbudt en behandling lege artis.

Samlet finder nævnet, at overtandlæge ikke har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med tandreguleringsbehandling af .