Manglende information forud for operation af storetå

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans information af <****>, den 29. april 1997 på sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans behandling af <****> den 22. juli 1997 på sin klinik.

 

Hændelsesforløb

Den 29. april 1997 blev undersøgt af speciallæge i ortopædkirurgi , da hun igennem længere tid havde haft tiltagende gener som følge af en knyst ved højre storetå. fik tilbudt en operativ fjernelse af en del af storetåens første led (Kellers operation), hvilket hun accepterede.

Den 22. juli 1997 fik foruden en Kellers operation også foretaget en operation af hammertå på anden tå, idet hun havde haft tiltagende gener heraf.

Den 12. august 1997 var til kontrol, og da speciallæge ikke fandt specielle problemer, afsluttede han behandlingsforløbet.

Den 31. oktober 2000 blev opereret for åreknuder på begge ben hos en anden speciallæge og bad ved efterkontrollen den 13. november 2000 speciallægen om en vurdering af højre fod på grund af problemer med smerter i foden siden den i 1997 udførte operation. Han fandt ifølge journalen, at højre storetå var forkortet og svævede over underlaget. Der var ingen knyst, men kraftig nedsænkning af svangbuen, såkaldt knækplatfod, som krævede specielt brede sko og særligt indlæg. Han tilbød ikke reoperation, da han ikke mente at kunne love bedring af tilstanden, men opfordrede hende til at tale med operatøren.

Den 4. december 2000 henvendte sig igen til speciallæge . Han fandt ifølge journalen følger efter Kellers operation i form af en forkortning af storetåen, men tåen stod i en neutral stilling. Endvidere fandt han som før operationen, at der var en affladning af svangen og indadbøjning af bagfoden på højre fod med forfodsfald. Hans råd var at fortsætte med indlæg i fodtøjet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

at speciallæge ikke opererede korrekt.

Det er herved anført, at hun siden operationen har haft smerter i storetåen, og at den er blevet deform.

Det er endvidere i forbindelse med partshøringen anført, at speciallæge har undladt at informere hendes om risici og eventuelt eventuelle gener ved operationen.

Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin informationen af den 29. april 1997.

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af .

Begrundelse

For så vidt angår behandlingen, fremgår det af journalen den 29. april 1997, at speciallæge fandt, at havde 30° vinkling i storetåen, at der var moderat dannelse af knyst, og at der var indskrænket bevægelighed i storetåens grundled. En røntgenundersøgelse fra viste ifølge speciallæge , at der var forskydning i leddet i storetåen (subluxation) med dannelse af knyst og begyndende slidgigt (arthrose) i grundleddet.

Nævnet kan oplyse, at Kellers operation er en anerkendt behandlingsmetode for dannelse af knyst og skæv storetå, når der foreligger nedsat bevægelighed og slidgigtsforandringer i storetåens grundled.

Den 22. juli 1997 foretog speciallæge ifølge operationsbeskrivelsen en Kellers operation, idet han foretog en frilægning af knysten, hvorefter han fjernede den grundledsnære halvdel af storetåens første knogle. Der blev endvidere syet bløddele ind mellem knogleenderne. Derefter foretog speciallæge en hammertå operation på anden tå, idet han fjernede mellemleddet. Sårene blev lukket med opløselig tråd i bløddelene og nylontråd i huden. Efterbehandlingen omfattede bandage med hæfteplasterstræk.

Nævnet kan oplyse, at bløddele syes ind imellem knogleenderne for at tilskynde dannelse af et såkaldt falsk led som erstatning for det syge grundled. Bandagering med hæfteplasterstræk anvendes for at holde storetåen i korrekt position, mens der dannes arvæv.

Det fremgår endvidere af journalen, at desuden fik tilbudt operation for nedsunket forfod (forfodsfald) med oversavning af mellemfodsknoglerne på anden, tredje og fjerde tå, men det ønskede hun ikke foretaget ved samme lejlighed.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge foretog operationerne i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

For så vidt angår informationen, har speciallæge ifølge undladt at informere hende om risici og eventuelle efterfølgende gener ved operationen, herunder at en supplerende operation for forfodsfald var nødvendig for at undgå de gener, som hun efterfølgende har lidt med.

Ifølge speciallæge informerede han om almindelige risici ved operationen med sårbetændelse og sårhelingsproblemer. Hun blev endvidere informeret om, at hun som følge af forkortelse af storetåen kunne forvente, at kraften i storetåen ved fodafsættet ville blive reduceret. Såfremt hendes fodsforfald skulle korrigeres ville det kræve en anden operation med forkortning af de midterste tæers mellemfodsben. Endvidere blev hun informeret om, at hun efter operationen kunne forvente hævelse.

Det fremgår ikke af journalen, at fik information af speciallæge forud for operationen.

Nævnet finder, at der ikke er andre oplysninger i sagen, der understøtter speciallæge s forklaring om, at han forud for operationen informerede om almindelige risici. Nævnet finder det således ikke tilstrækkelig godtgjort, at speciallæge informerede om risici ved operationen.