Klage over utilstrækkelig undersøgelse og urigtige oplysninger i en lægeerklæring

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i neurologi <****> i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 29. januar 2001 til Arbejdsskadestyrelsen om <****>.

Hændelsesforløb

fik i januar 2000 pludselige rygsmerter ved et skævt vrid i ryggen i forbindelse med hendes arbejde som handicapledsager.

Den 29. januar 2001 blev på begæring af Arbejdsskadestyrelsen undersøgt af speciallæge i neurologi . Forud for undersøgelsen havde speciallæge en samtale med til afklaring af hendes sygehistorie.

Herefter udfærdigede speciallæge sin erklæring af 29. januar 2001, hvori han beskrev sygehistorien, resultatet af den objektive undersøgelse samt sine konklusioner.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at speciallæge i neurologi ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af og på baggrund heraf udfærdigede erklæringen af 29. januar 2001, som indeholder urigtige oplysninger.

Klager har oplyst, at speciallæge i sin erklæring ukorrekt har anført, at s sygedagpenge blev standset den 31. december 2000, og at hun tidligere har fået manipulationsbehandling af cervikal- columna og lumbal- columna samt at hun kun får håndkøbsmedicin.

Klager har endvidere oplyst, at speciallæge ukorrekt har anført, at s klager modsiges af hans observationer, at hendes rygsmerter grænser til en rygneurose samt at hun ikke har smerter i nakke- og skuldermuskulaturen.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har ikke overtrådt lægeloven ved udfærdigelse af speciallægeerklæringen af 29. januar 2001 vedrørende .

Begrundelse

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han optog sygehistorie ved at udspørge i cirka en time. Herunder fik han oplysninger om tidligere sygdomme, medicinforbrug og arbejdsskaden samt aktuelle helbredsklager.

Det fremgår af erklæringen, at speciallæge herefter foretog en objektiv undersøgelse af s ryg, hvor han undersøgte for bevægelighed, holdning og rygmuskulaturens forhold. Herved fandt han normale forhold, bortset fra øget ledbevægelighed.

Det fremgår endvidere af erklæringen, at speciallæge på baggrund af sygehistorien, fundene ved undersøgelsen samt de øvrige oplysninger i sagen konkluderede, at s arbejdsskade ikke havde medført mén eller nedsættelse af arbejdsevnen, såfremt rygskånehensyn tilgodeses.

Der foreligger modstridende oplysninger om, hvilke informationer i forbindelse med samtalen gav speciallæge . Således har klager ( en fagforening) anført, at der er uoverensstemmelse mellem det ved samtalen oplyste og oplysningerne i speciallægeerklæringen blandt andet vedrørende ophør af sygedagpenge, årsagen til kiropraktisk behandling, medicinforbruget og graden af s gener.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden.

Nævnet kan oplyse, at en læge ved afgivelse af en lægeerklæring skal anføre sin vurdering af patienten samt medtage de forhold, som han finder relevante med henblik på at opfylde erklæringens formål.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at eventuelle unøjagtigheder, som er påpeget af klager, ikke har haft betydning for speciallæge s samlede lægelige vurdering af s helbredstilstand.

Nævnet finder samlet, at speciallæge foretog en relevant undersøgelse og udspørgen af , og på baggrund heraf udfærdigede speciallægeerklæringen af 29. januar 2001, der var relevant i forhold til det aktuelle formål, nemlig at sætte Arbejdsskadestyrelsen i stand til at danne sig et skøn.