Sundhedspersoners tavshedsligt

Praktiserende læge <****> har overtrådt § 23 i lov om patienters retsstilling, fordi han ikke iagttog tavshed i forbindelse med sin videregivelse af oplysninger om <****> den 22. februar 2000.

havde i 1993 en akut betændelse af bugspytkirtlen. Forløbet var kompliceret, og ved en operation på blev en del af bugspytkirtlen fjernet. Efterfølgende undersøgelser viste en forsnævring på udførselsgangen fra kirtlen.

I maj 1996 var på kirurgisk afdeling, , hvor hun oplyste, at hun som smertestillende medicin tog Pinex og Kodein.

På grund af fortsatte smerter i bugspytkirtlen fik i 1997 som smertestillende medicin Voltaren (gigtmedicin), Panodil (paracetamol) og l stk. morfintablet efter behov.

I 1999 skiftede læge.

Den 4. oktober 1999 konsulterede for første gang læge , idet hun havde diare, kvalme og smerter. Læge udskrev en recept på 100 stk. morfintabletter.

Den 22. oktober 1999 henviste læge til vurdering på organ-

kirurgisk afdeling, , på grund af kvalme, diare og smerter, og samme dag blev hun undersøgt af en 1. reservelæge fra organkirurgisk afdeling. I forbindelse hermed oplyste hun, at det var nødvendigt med 3 stk. morfintabletter ad gangen, måske et par gange om dagen.

Den 27. oktober 1999 var atter til undersøgelse på organkirurgisk afdeling, , hvor hun fik svar på en MR-scanning, der var foretaget den 11. oktober 1999. Denne undersøgelse viste, at der ikke var kroniske forandringer i bugspytkirtlen i en grad, som kunne retfærdiggøre det store morfinforbrug. havde efterfølgende en samtale med en overlæge fra anæstesiologisk afdeling omkring smertebehandlingen, og det blev aftalt, at ikke længere måtte tage morfin, men i stedet skulle i fast behandling med Metadon i 3 måneder og dernæst udtrappes af denne behandling. Metadonbehandlingen skulle varetages af egen læge. Samtidig blev det aftalt, at ikke skulle kontakte vagtlæge eller skadestue for de kendte smerter.

Den 12. november 1999 var der aftalt kontrol hos læge , men mødte ikke op.

Den 17. og 19. november 1999 kontaktede læge med henblik på ny recept på Metadon.

Den 22. januar 2000 kontaktede 4 gange lægevagten med henblik på smertestillende behandling. Sluttelig blev indlagt på , hvor behandlingen ud over l tablet Metadon dagligt blev suppleret med Alopam (beroligende medicin) mod uro med god effekt.

Den 27. januar 2000 fik en recept på Alopam af læge . Samtidig skrev læge et brev til vagtlægerne, hvori der stod, at var under nedtrapning i Metadon og fik l stk. Alopam dagligt. Det fremgår ikke af journalen, om blev informeret om dette brev.

Den 15. og 18. februar 2000 konsulterede læge med henblik på fornyelse af recept på Metadon. Det var før tid i forhold til, at kun skulle tage en tablet dagligt.

Den 18. februar 2000 kontaktede 3 gange vagtlægerne og fik endelig af en vagtlæge en indsprøjtning med Ketogan.

Den 22. februar 2000 skrev læge et nyt brev til vagtlægerne, da han kunne se, at havde fået Ketogan af en vagtlæge. I brevet stod, at var under nedtrapning i Metadon, i behandling med Alopam, tidligere medicinmisbruger og ikke måtte få morfica (morfinlignende stoffer). Samtidig skrev læge til og informerede om dette brev.

• Der er klaget over, at læge den 22. februar 2000 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om hendes helbredsmæssige forhold til vagtchef , lægevagten i .

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ordination af afhængighedsskabende lægemidler, at såfremt en læge får kendskab til, at en patient hyppigt tilkalder lægevagt med henblik på ordination af afhængighedsskabende lægemidler, bør han orientere vagtlægerne om forholdet efter indhentet samtykke fra patienten. Såfremt patienten nægter at give sit samtykke, skal lægen overveje at ophøre med at behandle med afhængighedsskabende lægemidler.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at den 11. november 1999, havde fået foretaget en MR-scanning, der viste, at der ikke var kroniske forandringer i bugspytkirtlen i en sådan grad, at det kunne retfærdiggøre det store morfinforbrug i form af 3 stk. morfintabletter ad gangen, nogle gange flere gange dagligt.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at den 27. oktober 1999 blev tilset af en overlæge fra anæstesiafdelingen, <****, og at det blev aftalt, at ikke længere skulle tage morfin, men i stedet skulle i fast behandling med Metadon i 3 måneder og dernæst udtrappes af behandling. Endvidere skulle hun hverken kontakte vagtlægen eller skadestuen med henblik på at få smertestillende medicin.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at læge havde modtaget oplysninger fra lægevagten i om, at havde kontaktet lægevagten 4 gange den 22. januar 2000 med henblik på at få smertestillende behandling, og at hun ligeledes den 18. februar 2000 kontaktede lægevagten 3 gange, hvor hun til sidste fik en indsprøjtning med Ketogan.

Patientklagenævnet finder, at det var i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer at informere lægevagten i om, at skulle beskyttes mod overforbrug af morfika.

Patientklagenævnet finder imidlertid, at læge har brudt sin tavshedspligt ved den 22. februar 2000 at have videregivet fortrolige oplysninger om til lægevagten i uden forinden at have indhentet samtykke eller have forsøgt at indhente samtykke fra .

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af 23, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent personlige forhold og andre fortrolige oplysninger.

Videre kan nævnet oplyse, at det fremgår af § 24, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at en sundhedsperson med en patients samtykke kan videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent personlige forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af en patient.

Nævnet finder, at ikke har givet samtykke til, at læge måtte videregive oplysninger om hende.

Nævnet har lagt vægt på, at læge den 22. februar 2000 skrev et brev til lægevagten i , hvor han oplyste, at for flere år siden havde fået konstateret en cyste i bugspytkirtlen, og at hun nu var under nedtrapning, idet hun fik Metadon og Alopam. Endvidere oplyste han, at hun tidligere havde været medicinmisbruger, og at hun ikke måtte få morfica.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at læge samme dag sendte et brev til , hvor han informerede om, at han havde sendt brevet.

Nævnet finder, at den aktuelle situation ikke berettigede til videregivelse af fortrolige oplysninger i henhold til § 24, stk. 2, nr. 1.

Nævnet kan oplyse, at § 24, stk. 2, nr. 1 giver en læge mulighed for at videregive oplysninger uden patientens samtykke, såfremt det er af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelse sker under hensyntagen til patientens interesser og behov.

Nævnet kan hertil oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161. af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af oplysninger m.v., at reglen er baseret på, at der som konsekvens af det informerede samtykke til behandling også er givet samtykke til, at lægen kan videregive de for det aktuelle behandlingsforløb nødvendig helbredsoplysninger. I vejledningen nævnes som eksempel, at en praktiserende læge kan videregive oplysninger til det sygehus, hvor den videre behandling skal ske. Ligeledes kan sygehuse sende resultater på eksempelvis røntgenundersøgelser, der foretages for den praktiserende læge.

Patientklagenævnet finder ud fra en konkret vurdering, at der ved læge s kontakt til lægevagten ikke var tale om et aktuelt behandlingsforløb, som kunne berettige til videregivelse af oplysninger uden, at patientens samtykke var indhentet eller forsøgt indhentet.

Patientklagenævnet finder endvidere, at der ikke forelå en situation, som efter § 24, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling kunne berettige til videregivelse af oplysningerne.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår § 24, stk. 2, nr. 2, at en læge kan videregive oplysninger uden patientens samtykke, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at § 24, stk. 2, nr. 2, alene finder anvendelse, hvor patienten på grund af sin tilstand for eksempel bevidstløshed, er ude af stand til at give samtykke.

Nævnet finder herefter, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse, idet det efter nævnets opfattelse var muligt for læge inden videregivelsen at drøfte med , om der kunne gives samtykke til videregivelse af oplysningerne.

Det fremgår af § 24, stk. 2, nr. 3, i lov om patienters retsstilling, at der kan ske videregivelse, når videregivelse sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at bestemmelsen har til formål at sikre, at patientens egen læge er orienteret om den behandling, patienten har modtaget af for eksempel en anden praktiserende læge eller en vagtlæge.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at der i disse situationer er tale om, at lægerne virker som stedfortræder for egen læge. Den praktiserende læge modtager oplysninger, således at han ved sin planlægning af den fortsatte behandling kan tage hensyn til eventuel behandling fra andre læger.

Patientklagenævnet finder, at denne bestemmelse ikke kan fortolkes analogt, således at den praktiserende læge uden samtykke fra patienten kan videregive oplysninger til vagtlæge uden samtykke. Denne fortolkning baseres på det særlige tillidsforhold, der bør bestå mellem patienten og dennes læge.

Af § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om patienters retsstilling fremgår det, at der kan ske videregivelse uden patientens samtykke, såfremt det er nødvendigt til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at bestemmelsen finder anvendelse, hvor videregivelse sker til andet formål end behandling. Endvidere fremgår det, at den alene kan benyttes i situationer, hvor tilsidesættelsen af tavshedspligten er begrundet i tungtvejende hensyn.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af forarbejderne til lov om patienters retsstilling, at formålet med bestemmelsen navnlig har været at foretage en nærmere regulering af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse af oplysninger til anklagemyndighed og politi i forbindelse med efterforskning af mindre grov kriminalitet.

Nævnet finder, at læge s videregivelse af oplysninger til lægevagten ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 26, stk. 2, nr. 2. Idet bestemmelsen har til formål at regulere videregivelse af oplysninger til andre formål end i behandlingsøjemed. Læge videregav oplysningerne til lægevagten med henblik på at sikre, at der ved eventuel henvendelse fra ikke blev iværksat behandling i form af morfica.

Afgørelsen er truffet af et flertal. Nævnsmedlemmerne og har afgivet følgende mindretalsudtalelse. Lægen har fulgt vanlig praksis og har handlet lægeligt velbegrundet. Sagen er af så vidtgående principiel betydning, at vi ikke kan tiltræde forslag til afgørelse.