Klager inden for neurokirurgi

Reservelæge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 14. oktober 1999 på neurokirurgisk afdeling, <****>.

De læger på neurokirurgisk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 14. til den 29. oktober 1999 har ikke overtrådt lægeloven.

De læger på medicinsk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 19. december 1999 til den 14. februar 2000 har ikke overtrådt lægeloven.

Læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****> den 11. januar 2000 på medicinsk afdeling, <****>.

Den 5. oktober 1999 blev indlagt på neurokirurgisk afdeling, , til operation for en diskusprolaps i lænden på højre side.

Operationen blev foretaget den 14. oktober 1999 af reservelæge , som fjernede såvel prolapsen i flere små stykker som det degenererede væv. Der var ikke mistanke om gennembrud af forreste del af båndskiven.

Nogle timer efter operationen fik mavesmerter, hvorfor læger fra mave-tarmkirurgisk afdeling blev tilkaldt. En røntgenundersøgelse viste, at der var luft i bughulen, og blev overflyttet til mave- tarmkirurgisk afdeling, , og opereret den 15. oktober 1999. Ved operationen blev der konstateret et 3 x 4 cm stort hul i nederste del af tyndtarmen.

Reservelæge tilså den 18. oktober 1999 , som på det tidspunkt havde det godt med sin ryg. Smerterne var forsvundet, og der var ingen tegn på infektion af såret. Hun blev herefter henvist til en ambulant rygskole og blev den 25. oktober 1999 udskrevet fra mave- tarmkirurgisk afdeling, .

Den 28. oktober 1999 blev igen indlagt med feber og siven fra såret på maven.

Den 29. oktober 1999 blev den midterste del af såret på maven åbnet og betændelse (pus) blev fjernet. Da ikke var tilstrækkeligt smertedækket, blev smertebehandlingen øget, og blev instrueret i at kontakte egen læge med henblik på aftrapning af smertebehandlingen samt i at henvende sig til skadestuen ved en forværring af tilstanden.

Den 19. december 1999 blev indlagt på medicinsk afdeling, , med mistanke om en diskusprolaps. Hun blev undersøgt af læge , som bestilte en MR-scanning, der blev foretaget den 22. december 1999. Denne gav mistanke om diskitis (betændelses- eller irritationstilstand i lændeskiven), hvorfor det blev planlagt at udtage en vævsprøve den 27. december 1999.

Af tekniske årsager var det imidlertid ikke muligt at udtage vævsprøven under vejledning af en CT-scanner. Der blev derfor rekvireret neurokirurgisk tilsyn for at afklare, hvorvidt der kunne foretages en vævsprøve under operation til en vurdering af lændeskiven.

Den 28. december 1999 tilså overlæge fra neurokirurgisk afdeling, . Han vurderede, at der var tale om en almindelig diskitis (ikke en betændelse), som skulle behandles med sengeleje og smertestillende behandling.

blev den 11. januar 2000 udskrevet fra medicinsk afdeling, til fortsat behandling på daghospital.

Den 14. februar 2000 blev hun afsluttet fra medicinsk daghospital af læge , idet hendes blodprøver var normale, og der var indtrådt en langsom, men gradvis bedring. blev herefter henvist til reumatologisk afdeling, .

Den 9. marts 2000 henvendte sig på reumatologisk ambulatorium, , fordi hun havde fået tiltagende ondt med voldsom ømhed ved tryk på rygsøjlen. Nye blodprøver gav mistanke om betændelse.

Den 7. april 2000 blev det påvist, at den tidligere konstaterede diskitis var fremadskridende. Der blev påbegyndt behandling med antibiotika, og blev den 16. maj 2000 indlagt på medicinsk afdeling, , til fortsat antibiotikabehandling.

Den 28. juni 2000 oplyste , at hun ikke længere havde behov for smertestillende behandling, og en MR-scanning den 24. juli 2000 viste ingen tegn på betændelse, hvorfor antibiotikabehandlingen ophørte.

Der er klaget over, at reservelæge , ikke var tilstrækkelig omhyggelig ved sin operation den 14. oktober 1999, idet der opstod en tyndtarmslækage.

Endvidere er der klaget over, at ikke blev fulgt i efterforløbet med kontroller og undersøgelser, herunder en røntgenundersøgelse.

Der er videre klaget over, at lægerne på medicinsk afdeling, , ikke foretog en tilstrækkelig behandling af i perioden fra den 19. december 1999 til den 14. februar 2000.

Endelig er der klaget over, at den 11. februar 2000 blev udskrevet til daghospital på trods af, at hun stadig havde feber.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af reservelæge s operation af den 14. oktober 1999 på neurokirurgisk afdeling, .

Nævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at det af journalen den 1999 fremgår, at forud for operationen blev informeret om operationens risici i form af sårinfektion, discitis, og neverodsbeskadigelse. Der blev ikke informeret om risiko for læsion på bugindholdet.

Nævnet kan hertil oplyse, at en patient som udgangspunkt har krav på information om sin sygdom, herunder om mulige komplikationer eller bivirkninger til behandlingen heraf. Kravet er dog ikke absolut, idet lægen ofte skal informere patienten i det omfang, behandlingen må antages at medføre en nærliggende risiko for alvorlige komplikationer, mens kravet mildnes ved mindre alvorlige eller sjælnere forekommende komplikationer.

Endvidere kan nævnet oplyse, at der ved operationer for diskusprolaps i lænden i 2-3% af tilfældene opstår komplikationer, oftest i form af diskitis. Perforation af diskus’ forside med læsion af bughulens indhold er derimod en sjælden komplikation. I tilfælde af perforation sker der oftest en læsion på de store blodkar.

Det er herefter nævnets opfattelse, at informationen til var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at operationen af den 14. oktober 1999 for lændediskusprolaps forløb på vanlig vis, uden at der blev konstateret problemer. Det fremgår endvidere, at der efter operationen opstod tiltagende gener fra maven, hvorfor blev opereret med eftersyn af bugindholdet (explorativ laparotomi). Der blev ved dette indgreb konstateret et hul i den sidste del af tyndtarmen (ileum terminale). Det fremgår ikke af operationsbeskrivelsen, præcis hvor defekten var lokaliseret, eller om der var en defekt i bugens bagvæg fra en eventuel perforation i forbindelse med prolapsoperationen.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der i efterforløbet var mistanke om komplikationer i form af diskitis (betændelse i diskus), samt at dette efter et neurokirurgisk tilsyn blev behandlet med sengeleje og antibiotika.

På denne baggrund har nævnet lagt til grund, at det i det aktuelle forløb ikke med sikkerhed kan afgøres, om der skete en perforation af diskus i forbindelse med operationen den 14. oktober 1999.

Nævnet finder imidlertid, at såfremt der var tale om en perforation af diskus forårsaget af operationen den 14. oktober 1999, må dette betragtes som en hændelig komplikation.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af de læger på neurokirurgisk afdeling, , som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 14. til den 19. oktober 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at den 18. oktober 1999 blev tilset af reservelæge , neurokirurgusk afdeling, , som fandt hende rygmæssigt velbefindende uden nerverodssmerter, hvorfor reservelæge vurderede, at kunne udskrives, når maven var i orden, samt at hun efter aftale med afdelingens fysioterapeut kunne meldes til ambulant rygskole 5 uger senere.

Nævnet kan oplyse, at der almindeligvis ikke i neurokirurgisk regi gennemføres kontrol efter en operation for lændediskusprolaps. I stedet bliver patienterne henvist til en rygskole, hvorfra patienten vil blive henvist til neurokirurgisk afdeling, hvis der opstår behov herfor. Normalt vil en rutinemæssig røntgenkontrol efter en operation for lændediskusprolaps ikke have nogen konsekvens, idet den mest almindelige komplikation efter operationen, diskitis, ofte viser sig klinisk med smerter og eventuelt feber, før der opstår forandringer, som er synlige på røntgenbilleder.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af lægerne på medicinsk afdeling, , i forbindelse med deres behandling af i perioden fra den 19. december 1999 til den 14. februar 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at det i journalen er anført, at blev indlagt den 19. december 1999 på medicinsk afdeling, , på grund af smerter og nedsat kraft i hofteleddet. Der blev ved indlæggelsen optaget en detaljeret sygehistorie og lagt et undersøgelsesprogram, som blandt andet omfattede en MR-scanning af lænderegionen for detaljeret at få kortlagt årsagen til hendes smerter. Denne undersøgelse blev gennemført den 22. december 1999, og den gav mistanke om en betændelsestilstand i lændeskiven (discitis).

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at idet en planlagt vævsprøve den 27. december 1999 af tekniske grunde ikke kunne gennemføres, blev den 28. december 1999 tilset af speciallæge i neurokirugi, overlæge . Han vurderede, at s symptombillede bedst var foreneligt med en almindelig discitis, som ikke var frembragt af bakterier, hvorfor han ordinerede sengeleje samt smertestillende behandling og blodprøvekontrol (CRP). Blodprøvesvarenen skulle normaliseres inden mobilisering blev indledt.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at blev afsluttet fra medicinsk daghospital den 14. februar 2000, hvor blodprøverne var normale, og en gradvis bedring var indtrådt. Samtidig blev hun henvist til videre behandling på gigtafdelingen på .

På den baggrund finder nævnet samlet set, at behandlingen af i perioden fra den 19. december 1999 til den 14. februar 2000 på medicinsk afdeling, , var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for kritik af, at læge , medicinsk afdeling, , udskrev til daghospital den 11. januar 2000.

Nævnet har lagt vægt på, at den 11. januar 2000 blev undersøgt af læge , som i journalen noterede, at hendes lændesmerter i betydelig grad var aftaget, og at blodprøverne ligeledes var i fremgang med et fald i CRP. Han vurderede herefter, at hun kunne udskrives fra afdelingen og overgå til daghospital til fortsat medicinsk behandling.

Nævnet kan hertil oplyse, at det er almindelig praksis at udskrive en patient til daghospital, når en klinisk fremgang er sikret.

På denne baggrund finder nævnet, at læge s udskrivelse af den 11. januar 2000 var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet udskrivelsen skete med henblik på klinisk kontrol i daghospitalet samt kontrol af blodprøver få dage efter og efterfølgende 1 gang hver uge, som det blev planlagt ved udskrivelsen.