Klage over fejldiagnosticering af akutte brystsmerter (bristning af pulsåre til venstre arm med blødning til lungehulen)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> den 9. oktober 1999 på <****>, jf. lægelovens § 6. Da det ikke har været muligt for nævnet at finde frem til læge <****>, sendes afgørelsen til administrerende overlæge <****> til orientering.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 8. og 9. oktober 1999 på <****>.

Hændelsesforløb

havde i længere tid lidt af og var blevet behandlet for blodtryksforhøjelse. Kl. ca. 21.30 den 8. oktober 1999 fik hun pludselig venstresidige brystsmerter, angiveligt med udstråling til hals og venstre arm. Smerterne blev forværret i forbindelse med vejrtrækningen.

henvendte sig derfor i modtagelsen på . Hendes søn medvirkede som tolk. I første omgang regnede man med, at det drejede sig om en akut blodprop i hjertet (myocardinfarct), idet der ikke kunne påvises nogen påvirkning af vejrtrækningen, hvorfor hun blev indlagt på sygehuset. Der blev forsøgt indgift af nitroglycerin (medicin mod hjertekramper), dog kun med kortvarig effekt, samt morfin, som dog stort set ingen effekt havde. Der blev taget et hjertekardiogram, som viste normale forhold. Lægerne havde endvidere overvejet en mulig blodprop i lungen, men fandt ikke ved undersøgelser nogen af de klassiske tegn herpå. Den 8. og igen den 9. oktober 1999 blev der bestilt rutinerøntgenundersøgelse af lungerne til den efterfølgende morgen (9./10. oktober 1999). Der blev ikke ifølge røntgenafdelingen foretaget røntgenundersøgelse af .

På et tidspunkt den 9. oktober 1999 efter kl. 11.00 udviklede kramper, hvorefter hun blev pulsløs med lysstive pupiller. Der blev tilkaldt et hjertestophold, og der blev forsøgt genoplivning uden resultat. Ved den efterfølgende obduktion blev der påvist en bristning af den store pulsåre til venstre arm umiddelbart efter afgangen fra legemspulsåren med deraf følgende meget stor blodansamling i venstre lungehule, hvilket var den direkte årsag til dødsfaldet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

at lægerne fejldiagnosticerede s sygdom, hvorfor hun ikke fik den relevante behandling.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved deres behandling af den 9. oktober 1999.

Det har i forbindelse med sagens behandling ikke været muligt at finde frem til læge , der således ikke har haft mulighed for at udtale sig til sagen, ej heller i forbindelse med partshøring over forslag til afgørelse og det relevante materiale.

Reservelæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 8. og 9. oktober 1999.

Begrundelse

blev den 8. oktober 1999 indlagt på medicinsk afdeling, , med få timer varende smerter i venstre side af brystet med udstråling til hals og venstre arm. Hun havde tidligere fået diagnosticeret forhøjet blodtryk og var i medicinsk behandling herfor.

Af journalen fremgår, at blev modtaget af reservelæge , som efter en optagelse af sygehistorie med efterfølgende klinisk undersøgelse konkluderede, at hun kunne have blodprop i hjertet. Samtidig overvejede reservelæge muligheden for involvering af lungehinden (pleura) eller brystmuskulaturen, idet smerterne blev forværret ved dyb indånding. havde ikke på undersøgelsestidspunktet temperaturforhøjelse, men var forpint og havde forhøjet blodtryk (180/120). Reservelæge ordinerede relevant nitroglycerin under tungen samt supplerende undersøgelser på grund af mistanke om blodprop i hjertet. Ligeledes blev der til næste dag bestilt røntgenundersøgelse af brystet og i øvrigt smertestillende medicin.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 8. oktober 1999, idet det ikke er almindelig praksis at foretage akut røntgenundersøgelse af thorax ved mistanke om blodprop i hjertet, og idet det efter nævnets opfattelse ikke var en usandsynlig diagnose.

Den efterfølgende dag (9. oktober 1999) kort efter midnat blev igen undersøgt af reservelæge , som i journalen noterede, at der kun havde været kortvarig effekt af nitroglycerin og stort set ingen effekt af morfin. Smerterne var nu overvejende lokaliseret i ryggen. En undersøgelse af blodets iltningsforhold viste normale forhold. Reservelæge bestilte herefter røntgenoptagelse af brystet og D-dimer til tidlig om morgenen. Han skønnede, at der på det foreliggende grundlag ikke var indikation for behandling i øvrigt.

Af journalen fremgår endvidere, at samme dag kl. 11 blev undersøgt af læge , som noterede, at blodtrykket havde været vedvarende forhøjet siden indlæggelsen. For at vurdere årsagen til s smerter ordinerede læge <*****> røntgenoptagelse af brystet. Samme dag indtrådte hjertestop. Genoplivningsforsøg var forgæves. Sektion viste stor blodansamling i venstre lungehindehule på grund af en spontan rift i den store pulsåre til venstre arm på baggrund af en degenerativ lidelse i pulsårevæggen (Mönckebergs media sclerose).

Nævnet kan oplyse, at årsagen til sygdomsforløbet med det efterfølgende hjertestop således var en fatal blødning fra pulsåren ind i lungehinden.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det er god klinisk praksis ved uafklarede brystsmerter at foretage en røntgenundersøgelse af brystet. I dette tilfælde blev imidlertid primært mistænkt for at have blodprop i hjertet. I en sådan situation vil man ikke akut rekvirere røntgenundersøgelse af brystet, som således i den givne situation først vil være aktuel, når årsagen til brystsmerterne fremdeles ikke er afdækkede, herunder også udelukkelse af blodprop i hjertet, lungehindebetændelse eller blodpropper i lungerne.

Den 9. oktober 1999 kl. 8.05 forelå svar på blodprøver, som afkræftede mistanken om blodpropdannelse i hjertet, ligesom en blodprøve (fibrindimerer) var inden for normalområdet og således ikke gav mistanke om blodpropdannelse i lungerne. Med disse oplysninger burde der efter nævnets opfattelse hos en patient med fortsatte svære brystsmerter og en uafklaret blodmangel (hæmoglobinkoncentration ved indlæggelsen middelsvært nedsat = 5,4) have været suppleret med en røntgenundersøgelse af brystet akut samme dag under henvisning til, at sygdomsbilledet var uafklaret.

Sammenfattende finder nævnet på baggrund af ovenstående grundlag for at fastslå, at læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 9. oktober 1999, idet han burde have foranstaltet en røntgenundersøgelse af brystet på et tidligere tidspunkt, da det blev klart, at årsagen til de svære brystsmerter ikke var blodprop i hjertet, og da der heller ikke var klinisk mistanke om lungebetændelse (ingen temperaturforhøjelse) eller blodpropdannelse i lungen (ingen hævede ben, ingen temperaturforhøjelse og normal fibrindimer i blodet).

Nævnet finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 9. oktober 1999, idet han kort efter midnat den 9. oktober 1999 ordinerede røntgenundersøgelse af thorax til om morgenen samme dag.