Klager over manglende undersøgelse i forbindelse med blindtarmsbetændelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 16. august og den 11. november 1999 på <****> , jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 1. februar 2000 på <****> , jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på <****> , der derudover var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 11. august 1999 til juni 2000.

Hændelsesforløb

Den 10. august 1999 blev indlagt på efter i godt 2 uger at have haft diffuse smerter i maven og feber. På mistanke om en betændelsesdannelse omkring blindtarmen blev han dagen efter, den 11. august 1999, overflyttet til , hvor diagnosen blev bekræftet, og der blev anlagt et dræn med det formål at udtømme betændelsesansamlingen. Den 16. august 1999 blev efter eget ønske udskrevet.

Den 1. september 1999 blev der ved en ultalydsscanning fundet en ny ansamling omkring blindtarmsstedet. Da blev fundet alment velbefindende, blev tilstanden opfattet som en ansamling af vævsvæske.

Den 27. september 1999 blev efter henvisning fra egen læge på ny undersøgt på .

Den 5. november 1999 blev indlagt på , hvor han fik indlagt dræn. Det blev skyllet daglig, hvilket han selv fortsatte med, efter at han efter eget ønske blev udskrevet den 11. november 1999.

mødte derefter frem til den 1. februar 2000 6 gange til kontrol på . Den 22. november 1999 blev drænet fjernet.

Den 2. juni 2000 blev efter henvisning fra egen læge på ny undersøgt på , idet han på ny havde fået trykkende smerter nedadtil i maven, og han havde tabt i vægt.

Den 3. juli 2000 blev der foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen, hvorunder der blev fundet passagehindring i tyktarmens S-formede afsnit.

Den 7. juli 2000 blev der foretaget operation. Ved operationen blev der fundet en kræftsvulst i tyktarmen svarende til blindtarmsstedet med spredning (udsæd) til bughulens øvrige organer.

Klagen

Der er klaget over følgende:

-At lægerne ikke undersøgte tilstrækkeligt grundigt under indlæggelse i august 1999 samt under indlæggelse og ved ambulante kontroller frem til juni 2000.

Det er herved oplyst, at ved en kikkertundersøgelse og røntgenundersøgelse i juli 2000 fik konstateret en alvorlig mavekræft.

Nævnets afgørelse af klagen

Afdelingslæge på har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og behandling af den 16. august og den 11. november 1999.

1. reservelæge på har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse og behandling af den 1. februar 2000.

De læger på , der i øvrigt i perioden fra den 11. august 1999 til juni 2000 var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 11. august 1999, at der ved indlæggelsen blev foretaget en klinisk undersøgelse, der blev suppleret med en ultralydsscanning af bughulen. Scanningen viste, at omkring blindtarmen havde en større byld (absces), der målte ca. 5 x 11 x 4 cm. Der blev anlagt dræn og ordineret 12 skylninger med 50 ml saltvand. Forud for udskrivelsen den 16. august 1999 blev der ifølge journalen ordineret en ultralydsscanning, som viste, at der ikke længere var nogen synlig byldehule, og drænet blev derfor fjernet. Der var under indlæggelsen konstateret en let blodmangel, og blodprøverne tydede på infektion. Afdelingslæge anbefalede at få foretaget kontrol af blodprøverne hos egen læge.

Nævnet finder, at blev undersøgt og behandlet relevant under indlæggelsen fra den 11. til den 16. august 1999. Herunder er det nævnets opfattelse, at det var relevant, at drænet ved udskrivelsen den 16. august 1999 blev fjernet, da der på dette tidspunkt kun resterede en mindre ansamling.

Nævnet kan oplyse, at en byld ved blindtarmsstedet i langt de fleste tilfælde skyldes blindtarmsbetændelse, men andre sygdomme kan også forårsage dannelse af en byld, herunder tyktarmskræft.

Nævnet kan videre oplyse, at der efter en byld omkring blindtarmen, hvor der ikke efterfølgende bliver foretaget operativt indgreb med fjernelse af blindtarmen, altid bør foretages en undersøgelse af tyktarmen, helst med en kikkertundersøgelse (koloskopi), eller eventuelt en røntgenundersøgelse for at udelukke svulstdannelse. Dette bør specielt foretages hos patienter over 40 år, også selvom patienten ikke forud for dannelsen af bylden har haft symptomer, der kunne tyde på en kræftsygdom. Der bør endvidere altid finde yderligere udredning sted, når en byld alene er behandlet med ultralydsvejledt drænanlæggelse, og en sådan udredning bør ske, når den akutte tilstand er bragt i ro.

Det er nævnets vurdering, at beskrivelsen af ultralydsscanningen dateret den 11. august 1999 talte for, at en sådan undersøgelse var relevant, idet undersøgelsen viste en tydelig blindtarm, der var fortykket ned mod tyktarmen, men i øvrigt velafgrænset, og at spidsen af blindtarmen havde et normalt udseende, et ultralydsfund, der kunne tyde på, at årsagen til bylddannelsen ikke var opstået i forbindelse med blindtarmsbetændelse og efterfølgende bristning af blindtarmen.

Nævnet finder, at der burde have været foretaget en direkte undersøgelse af s tyktarm enten i form af en kikkertundersøgelse eller en røntgenundersøgelse, specielt i betragtning af det langvarige forløb og det forhold, at der efter den første behandling af bylden ikke blev fundet tegn på en betændelsestilstand omkring blindtarmen, samt at han var uden feber eller ømhed, ligesom blodprøverne var uden tegn på betændelse.

Det fremgår af journalen den 27. september 1999, at på ny blev undersøgt af afdelingslæge . Forud for undersøgelsen havde en fornyet ultralydsscanning vist, at der fortsat resterede en mindre ansamling svarende til det sted, hvor bylden tidligere havde været. Afdelingslæge vurderede, at der ikke var grundlag for fornyet punktur af ansamlingen. Der blev aftalt en fornyet ultralydsscanning efter 1 – 2 måneder.

Det er nævnets vurdering, at det var relevant, at der i forbindelse med undersøgelsen den 27. september 1999 ikke blev foretaget fornyet punktur, da afdelingslæge ved den kliniske undersøgelse fandt feberfri og uden ømhed.

Det fremgår videre af journalen, at der den 4. november 1999 ved ultralydsscanning på ny blev fundet en større ansamling omkring blindtarmen, og dagen efter fik på ny anlagt dræn, og umiddelbart herefter blev der udtømt 110 ml. Herefter blev der dagligt skyllet gennem drænet. Der var fortsat ingen ømhed, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at han skulle have haft feber. Afdelingslæge udskrev den 11. november 1999 , og der blev aftalt ambulant kontrol den 16. november 1999.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge har handlet under normen for sædvanlig anerkendt faglig standard, fordi han i tilslutning til udskrivelserne af den 16. august og den 11. november 1999 ikke foranledigede en undersøgelse for tyktarmskræft foretaget.

Den 23. december 1999 henvendte sig på , på grund af ubehag i maven og smerter under højre ribbenskant. Der havde ikke været feber, og der var normal tarmfunktion. 1. reservelæge fandt ved sin undersøgelse ingen ømhed af maven og således ingen mistanke om fornyet bylddannelse, ligesom blodprøverne ikke viste tegn på infektion. Der blev i forbindelse med undersøgelsen ordineret en CT-scanning af maven, og en efterfølgende ambulant samtale, ligesom 1. reservelæge anførte, at eventuelt skulle have foretaget en undersøgelse af tyktarmen.

Det fremgår af journalen den 25. januar 2000, at en CT-scanning viste følger efter betændelse omkring blindtarmen, men ingen tegn på ny byld og i øvrigt normale forhold. Den 1. februar 2000 oplyste , at han befandt sig fuldstændig godt. 1. reservelæge informerede ham om resultatet af CT-scanningen, og blev afsluttet i ambulatoriet.

Det er nævnets vurdering, at en sædvanlig CT-scanning ikke kan anses for at kunne erstatte en kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Nævnet finder, at 1. reservelæge har handlet under normen for sædvanlig anerkendt faglig standard, fordi han den 1. februar 2000 afsluttede uden at foranledige, der blev foretaget en undersøgelse for tyktarmskræft.