Klage over afslag på fuld aktindsigt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans afslag på <****>s anmodning om aktindsigt i sin journal den 25. juli 2001, jf. lov om patienters retsstilling § 21.

 

Hændelsesforløb

Den 25. juli 2000 anmodede sin tidligere læge, , om fuld aktindsigt i sin journal, herunder i computeroplysningerne.

I august 2000 modtog ca. 4 siders computerudskrift fra læge , samt et 2-siders blodprøveskema og kopi af en medicinrapport.

Den 2. september 2000 modtog endvidere en del flere computerudskrifter fra læge , som samtidig meddelte, at dette var en total kopi af journalen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

At læge ikke har imødekommet s anmodning af 25. juli 2000 om fuld aktindsigt i journalen.

har i brev af 4. september 2000 med bilag oplyst, at en del af de breve, der er til- og udgået fra læge alene fremstår som resumeer, og at hun ikke har fået aktindsigt i brevene.

Nævnets afgørelse af klagen

Det fremgår af sagen, at den 25. juli 2000 anmodede læge om fuld aktindsigt i sin journal, herunder i computeroplysningerne. Forud for en telefonisk samtale den 30. august 2000 med Patientklagenævnet havde modtaget ca. 4 siders computerudskrift af sin journal samt kopi af et blodprøveskema og en medicinrapport. Den 2. september 2000 modtog hun fra læge yderligere journalmateriale i form af sin elektroniske patientjournal.

Læge har til sagen udtalt, at journalen dels bestod af den elektroniske journal, dels af kopier af materiale, som læge tidligere havde fået udleveret af til kopiering, hvorefter det blev tilbageleveret til hende. Endvidere forefandtes der i denne del af journalen enkelte papirer fra Kommune, som tidligere havde fået kopi af.

Nævnet kan oplyse, at det af vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger fremgår, at der efter anmodning skal gives aktindsigt i hele journalen. Retten til aktindsigt omfatter også ikke-optegnelsespligtige oplysninger, som måtte indgå i journalen, samt eventuel brevveksling med eksempelvis andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen som bilag.

Nævnet finder herefter, at læge burde have givet aktindsigt i alt materiale, der forelå på journalen, eller have oplyst om, at der tillige på journalen fandtes diverse korrespondancer.

Endvidere finder nævnet, at idet læge selv havde anset det for relevant at tilføre journalen diverse korrespondance vedrørende som bilag og fysisk havde lagt den pågældende korrespondance på journalen, skulle der gives aktindsigt i dette materiale, uagtet at læge på grund af journalens omfang havde udskilt denne del og lagt den i et særligt arkiv.

Vedrørende læge s afslag på aktindsigt som følge af, at han var bekendt med, at tidligere havde fået aktindsigt i det ønskede materiale, kan nævnet oplyse, at det af § 1, stk. 1, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 664 af 14. september 1998 om betaling for afskrifter, EDB-udskrifter og fotokopier kan udledes, at en patient kan anmode om aktindsigt i det samme materiale flere gange, hvorfor en læge ikke kan give afslag på aktindsigt med den begrundelse, at patienten tidligere har fået indsigt i det ønskede materiale.

Nævnet kan endvidere oplyse, at en praktiserende læge ifølge samme bekendtgørelse om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og fotokopier, der udleveres efter kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling, er berettiget til at opkræve et gebyr for hver side, han udleverer.

På denne baggrund finder nævnet samlet set, at læge burde have tilsendt en kopi af ikke alene den journal, der var blevet ført af læge , men også journalnotater m.v., der var tilført journalen udefra, herunder breve fra blandt andre selv. Det forhold, at tidligere havde fået udleveret kopi af journalen, findes ikke at ændre herved.