Klage over rodbehandling af mælketand

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de tandlæger i <****> Kommunale Tandpleje, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 20. februar til den 5. marts 2001.

Hændelsesforløb
, der var 8 år, henvendte sig fredag den 9. februar 2001 på X skoles Tandklinik, da hun havde tandpine. Der var et stort hul i 05 – (anden mælkekindtand i højre side af underkæben), og blev henvist til Y Skoles Tandklinik, da X Skoles Tandklinik var uden fast tandlæge på dette tidspunkt.

Lørdag den 10. februar 2001 var i Tandlægevagten på , hvor der blev påbegyndt rodbehandling (pulpaoverkapning) af 05-.

Ved telefonisk samtale med overtandlægen blev det aftalt, at snarest ville blive indkaldt til fortsat behandling.

I den følgende uge var der vinterferie i skolen.

Ifølge klagen havde den 19. februar 2001 igen tandpine i 05 –, men hun blev ikke kaldt til tandlæge. Forældrene kontaktede Y Skoles tandklinik telefonisk den 20. februar 2001, men de kunne ikke komme med på nogen af de tilbudte tider. I stedet for iværksatte Y Skoles Tandklinik en behandling samme dag på Z Skoles Tandklinik.

Den 20. februar 2001 blev rodbehandlingen færdiggjort af tandlæge A på Z Skoles Tandklinik, og det blev aftalt, at s forældre selv ville henvende sig med hende på X Skoles Tandklinik. Forældrene blev desuden oplyst om, at der var meget caries.

Den 26. februar 2001 var der opstået en tandbyld på 05 – , hvorfor tandlæge B på X Skoles Tandklinik besluttede at trække tanden ud, hvilket skete den 5. marts 2001.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At tandlægerne ikke sørgede for, at blev indkaldt til behandling, hvilket medførte, at en mælketand måtte trækkes ud.

Nævnets afgørelse af klagepunktet
De tandlæger, der var involveret i behandlingen af , har ikke overtrådt tandlægeloven.

Begrundelse
Den 9. februar 2001 henvendte sig til tandplejen på Xs skoles tandklinik ( Kommunale Tandpleje), og der blev i journalen noteret ”stort hul i 05-, henvist til Y”. mødte ikke op på klinikken på Y skole.

Den 10. februar 2001 opsøgte i stedet Tandlægevagten i. Tandlægevagten behandlede 05- med en delvis rodbehandling (pulpaoverkapning, hvor der ilægges Ledermix, ZnO). Behandlingen havde til hensigt, at fjerne smerterne og betændelsen i nerven i 05-. Dette betød, at rodbehandlingen af 05- ikke var færdiglavet, hvilket efterfølgende skulle udføres i den kommunale tandpleje.

Det er nævnets vurdering, at behandlingen ikke har ændret karakter ved at vente fra den 9. februar 2001 til den 10. februar 2001.

Den 20. februar 2001 færdiggjorde tandlæge A rodbehandlingen af 05-. Ifølge journalen blev 05- oplukket og nervekanalen (kronepulpakammer) og forreste rodkanal (mesiale kanal) var tom. Der var lidt blødning fra den bageste rodkanal (distale kanal). Der blev forsøgt rodbehandling af den døde nerve (nekrosebehandling). Der blev skyllet med Klorhexidin 0,05% (=desinficerende middel), og ilagt middel til rodbehandling (Calasept) og dækfyldning (IRM).

Det er nævnets vurdering, at sammenbidsrøntgenoptagelse (bite-wings røntgen) optaget den 26. februar 2001 viser, at rodbehandlingen blev udført korrekt.

Nævnet finder, at tandlæge A udførte behandlingen af i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Den 26. februar 2001 henvendte sig med hævelse i højre side af ansigtet, og tandlæge B noterede i journalen, at der var en tandbyld (absces) i området. 05- var løs, og der var ømhed ved tryk. Videre blev det i journalen anført, at tanden ikke kunne redes. Tandlæge B fandt, at tanden skulle trækkes ud efter penicillinkur.

Det er nævnets vurdering, at sammenbidsrøntgenoptagelse (bite-wings røntgen) optaget den 26. februar 2001 viser, at der var betændelse mellem rødderne på 05- (interradikulær opklaring).

Nævnet kan oplyse, at såfremt der er symptomer fra området i tiden efter en foretaget rodbehandling, må prognosen for tanden anses for at være dårlig, og flere tandlæger vælger derfor at trække tanden ud. Det kan videre oplyses, at rodbehandlinger af mælkekindtænder lykkes i omkrig 70 % af tilfældene.

Sammenfattende finder nævnet ikke anledning til kritik af tandlæge B for hans behandling af .