Klage over manglende akut CT-scanning hos patient med pludseligt opståede ufrivillige bevægelser og følelsesløshed i den ene arm

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge og overlæge for deres behandling af den 20. marts 2001 på skadestuen, .

Sagsnummer:

0127830

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2002

Speciale:

Neurokirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge <****> og overlæge <****> for deres behandling af <****> den 20. marts 2001 på skadestuen, <****>.

 

havde i 1991 haft en blodprop i højre side af hjernen og i 1994 en blodprop i venstre side. Som følge af blodpropperne havde han haft nogle epileptiske anfald, som blev behandlet med antiepileptisk medicin. Denne behandling stoppede dog i 1996, da anfaldene var ophørt.

Den 20. marts 2001 henvendte sig på skadestuen på , da han pludselig havde fået ufrivillige bevægelser i højre arm samt følelsesløshed i højre hånd.

Den medicinske læge, der havde vagten i skadestuen, visiterede videre til en neurolog. Han blev herefter undersøgt af læge fra neurologisk afdeling, som umiddelbart vurderede, at der formentligt havde været tale om et epileptisk anfald samt følger efter et sådant. Lægen tog ikke stilling til eventuelle yderligere undersøgelses- og behandlingstiltag, men overlod vurderingen heraf til sin bagvagt, overlæge .

havde imidlertid forladt sygehuset, inden overlæge havde undersøgt ham.

Klagen
Der er klaget over følgende:

At der ikke straks blev foretaget en akut scanning med henblik på at stille en diagnose.

Nævnets afgørelse af klagepunktet
Læge og overlæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med behandlingen den 20. marts 2001.

Begrundelse
Det fremgår af journalen fra den 20. marts 2001 udarbejdet af læge , neurologisk afdeling, i forbindelse med s henvendelse i skadesuen , at han oplyste, at han havde fået en underlig fornemmelse i højre arm. Han fik besvær med at styre sine bevægelser, idet armen i en periode på 5 – 10 minutter lavede ufrivillige bevægelser, og han kunne ikke rigtigt mærke armen. Han følte sig i øvrigt veltilpas, havde ingen hovedpine, svimmelhed eller andre former for ubehag. Han havde nogle måneder før haft et tilfælde af forbigående blindhed.

Det fremgår endvidere af journalnotatet, at læge foretog en neurologisk undersøgelse som viste, at der var let kraftnedsættelse ved højresidig fingerspredning, men at der i øvrigt var normale forhold.

Læge anførte i journalen, på baggrund af sin undersøgelse af , at han formentlig havde haft et epileptisk anfald udløst fra et lokaliseret område af hjernen (fokalt epileptisk anfald). Hun har i en efterfølgende erklæring udtalt, at hun skønnede, at havde haft et fokalt epileptisk anfald, og at der muligvis resterede en let delvis lammelse (Todd´s Parese) som følge heraf.

Nævnet kan oplyse, at blodpropper i hjernen efterlader ardannelse, som ganske hyppigt kan være årsag til epilepsi udløst fra et lokaliseret sted i hjernen (fokalt epilepsi). Denne form for epilepsi kan vise sig ved ufrivillige bevægelser i f.eks. en arm. Derimod er ufrivillige kortvarige bevægelser næsten aldrig forårsaget af blodprop eller forbigående utilstrækkelig blodforsyning (TCI tilfælde), idet sådanne tilfælde medfører manglende bevægelighed eller egentlig lammelse. En tilstand som den beskrevne giver ikke indikation for akut CT-scanning.

Nævnet finder herefter, at læge ikke har handlet i uoverensstemmelse med almindelig anerkendt praksis ved ikke at ordinere en akut CT-scanning i den foreliggende situation.

Læge har i journalen anført, at ville blive gennemgået af overlæge , inden der kunne tages stilling til videre.

Læge og overlæge har efterfølgende forklaret, at det blev aftalt imellem dem, at overlæge skulle tilse . Da overlæge ankom for at tilse , havde han imidlertid forladt modtagelsen. Der var travlhed i afdelingen, hvorfor havde måttet vente en tid. Det fremgår af protokollen, at ankom til skadestuen kl. 12.50 og forlod den kl. 18.

har oplyst, at han ikke blev informeret om, at han skulle undersøges af overlæge .

Nævnet lægger til grund, at det blev planlagt, at skulle tilses af overlæge , men at havde forladt skadestuen / modtagelsen, da overlæge kom for at tilse ham.

Nævnet finder ikke, at overlæge har handlet i strid med almindelig anerkendt praksis ved sin behandling af . Nævnet lægger vægt på, at der var foretaget en undersøgelse af , som ikke indicerede, at akutte tiltag skulle iværksættes, samt at en efterfølgende vurdering med henblik på eventuel yderlig udredning var planlagt.