Klage over tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin på grund af underbemanding på afdelingen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer delvis den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i <****> den 30. maj 2001, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for tvangsfiksering af <****> på <****> ikke var opfyldt.

er en 24-årig mand, der siden ungdommen har lidt af skizofreni og ifølge det oplyste har været vedvarende psykotisk med vrangforestillinger, ringe kontakt til omgivelserne og manglende sygdomserkendelse. var fra april 1999 til marts 2001 indlagt på , men blev i marts 2001 tilbageflyttet til , og i april 2001 blev den indtil da gældende anbringelsesdom ændret til en behandlingsdom.

Aktuelt blev den 5. maj 2001 kl. 22.50 tvangsfikseret, idet han havde optrådt truende og talt om at aflive personalet. Af sygeplejekardex fremgår imidlertid, at den seneste episode med var sket et par timer tidligere, hvor han i forbindelse med drøftelse af at skifte TV-program havde virket truende og efterfølgende var gået til sin stue. Baggrunden for at han 2 timer senere blev tvangsfikseret var ifølge sygeplejekardex, at personalet var bekymret for, at der kun var 2 personer i nattevagten, hvorfor man ønskede fikseret. Dette blev accepteret af den lægelige forvagt. Samtidig blev der som beroligende injektion givet Cisordinol Acutard 100 mg i.m.; det er ikke beskrevet, at på dette tidspunkt var i en meget urolig tilstand.

Dagen efter hvor fortsat var fikseret, blev han beskrevet som aggressiv, truende og affektspændt. Den 7. maj blev mavebæltet løsnet.

klagede over beslutningen om tvangsfiksering og indgivelse af beroligende medicin til Det Psykiatriske Patientklagenævn i .

Klagen blev herefter behandlet den 30. maj 2001. Nævnet godkendte beslutningen om tvangsfiksering med henvisning til den tidligere truende adfærd, men kritiserede, at der var gået 2 timer mellem den truende adfærd og fikseringen. Nævnet underkendte den beroligende injektion, idet man ikke fandt, at der var beskrevet en meget urolig tilstand på det tidspunkt, hvor denne blev givet.

Nævnet kan indledningsvis oplyse, at følgende fremgår af bemærkningerne til psykiatriloven: ? I stk. 2, nr. 1, findes de alvorligste tilfælde, hvor der er tale om en nærliggende fare for skade på legeme og helbred. Tvangsfiksering har her karakter af et indgreb begrundet i nødværge eller nødret. Reglen omfatter ikke kun fiksering for at beskytte medpatienter, men også for at beskytte personale, besøgende og alle andre, der kommer på afdelingen, samt vedkommende selv. Reglen yder dermed også fornøden hjemmel for indgreb i tilfælde af selvbeskadigende adfærd. Der er tale om et farekriterium. For at faren kan anses som nærliggende, skal der være tale om en konkret, aktuel og påviselig fare. Det kræver derimod ikke, at faren allerede skal have manifesteret sig i en skadevoldende handling, før der kan gribes ind.?

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at tvangsfiksere den 5. maj 2001 ikke var opfyldt, idet der ikke på tidspunktet for beslutningen om tvangsfiksering var en nærliggende fare for, at selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at det af sygeplejekardex fremgår, at der på tidspunktet for fikseringen var gået to timer, siden den sidste episode, hvor i højere grad havde været truende. Nævnet skal i øvrigt bemærke, at bekymringer for afsnittes bemanding ikke i sig selv må føre til tvangsindgreb.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 5. maj 2001 ikke var opfyldt, idet det ikke på tidspunktet for beslutningen var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at han på tidspunktet for indgivelsen af den beroligende injektion ikke var meget urolig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 30. maj 2001 for så vidt angår tvangsfikseringen den 5. maj 2001, idet nævnet finder, at betingelserne for at tvangsfiksere ikke var opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn i den 30. maj 2001 for så vidt angår indgivelsen af beroligende medicin, idet nævnet ligeledes finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin ikke var opfyldt.