Klage over brud på tavshedspligten ved fremsendelse af oplysninger til fagforening

Patientklagenævnet finder grundlag for kritik af overlæge <****> på <****> for hans videregivelse af helbredsoplysninger den 25. juli 2000 om <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26.

Efter straffelovens § 152b jf. § 152 henhører den endelige vurdering af brud på tavshedspligten under domstolene.

Den 25. juni 1999 blev henvist til undersøgelse på af formanden for fagforeningen i . Endvidere havde han den 21. juni 1999 anmeldt s sygdom til Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet på mistanke om formodet arbejdsbetinget sygdom.

blev undersøgt af overlæge på fra 30. august 1999 til 27. september 1999, og i forbindelse med afslutningen af sagen orienterede overlæge den 30. september 1999 formanden for fagforeningen i herom.

Den 30. september 1999 blev henvist af Arbejdsskadestyrelsen til med henblik på udarbejdelse af en speciallægeerklæring.

blev derfor undersøgt på ny den 13. oktober 1999 af overlæge på , og der blev udarbejdet og fremsendt en speciallægeerklæring til Arbejdsskadestyrelsen den 17. november 1999.

Den 25. juli 2000 henvendte fagforeningsformanden sig til overlæge , idet han forespurgte, om han kunne få en kopi af akterne til sagen i forbindelse med arbejdsskadesagen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

At overlæge på den 25. juli 2000 uden klagers samtykke og under tilsættelse af sin tavshedspligt, har videregivet oplysninger om ved at udlevere hans journal og speciallægeerklæring til formanden for fagforeningen i .

Nævnets afgørelse af klagen
Overlæge på har overtrådt lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, i forbindelse med videregivelse af helbredsoplysninger den 25. juli 2000 til formanden for fagforeningen i .

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at i forbindelse med behandlingen på den 1. juli 1999 underskrev en samtykkeerklæring, hvor han gav samtykke til, at afdelingen kunne indhente eller viderebringe de oplysninger, som var nødvendige for sagen. Det fremgår ikke af samtykkeerklæringen, hvilke oplysninger, der måtte videregives, eller til hvilket formål oplysningen måtte videregives. Det er endvidere ikke præciseret, hvem oplysningerne måtte videregives til.

Nævnet kan oplyse, at en sundhedsperson med en patients samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold til andre formål end behandling til myndigheder, organisationer m.fl. Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, informeret og konkretiseret, således at det tydeligt fremgår, hvad det er, der er givet samtykke til. Det skal indføres i patientens journal, så det fremgår, hvilke typer oplysninger der må videregives, til hvem og til hvilke formål. Samtykket bortfalder senest et år efter, at det er givet, idet patienten således har mulighed for at overskue videregivelsen.

Det fremgår af sagen, at overlæge udleverede den udarbejdede speciallægeerklæring til formanden for fagforeningen, efter at denne den 25. juli 2000 anmodede om kopi af akterne i forbindelse med arbejdsskadesagen.

Det er nævnets opfattelse, at samtykkeerklæringen ikke i tilstrækkelig omfang var konkretiseret, og at den dermed ikke kunne bruges som grundlag for at videregive speciallægeerklæringen til formanden for fagforeningen.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at den omstændighed, at fagforeningen har anmeldt s arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, ikke i sig selv dokumenterer, at der mellem og fagforeningen foreligger et sådant fuldmagtsforhold, at overlæge har kunne udlevere journal og speciallægeerklæringen til formanden for fagforeningen uden udtrykkeligt samtykke fra .

Nævnet kan oplyse, at en sundhedsperson uden en patients samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold til andre formål end behandling til myndigheder, organisationer m.fl. Dette kan således ske, såfremt det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, såfremt videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller såfremt videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver. I sidstnævnte tilfælde er det kun de nødvendige oplysninger til det konkrete formål.

Det er nævnets opfattelse, at der i det foreliggende forhold ikke forelå en situation, hvorefter speciallægeerklæringen kunne videregives uden samtykke.

Nævnet finder herefter, at overlæge har tilsidesat sin tavshedspligt ved videregivelsen af speciallægeerklæringen til formanden for fagforeningen.