Klage over mangelfuld operation af venstre storetå og manglende preoperativ information

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hendes journalføring af informationen af <****> den 9. april 1999 på ortopædkirurgisk afdeling <****> jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hendes information af <****> den 9. april 1999 på ortopædkirurgisk afdeling <****>.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 15. januar 2001, at 1. reservelæge <****> havde overtrådt lægelovens § 6, jf. lov om patienters retsstilling § 7, fordi hun ikke havde været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin information af <****> i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999 på ortopædkirurgisk afdeling <****>. (offentliggjort 0122101A).

Ved breve af 26. marts og 26. april 2001 har 1. reservelæge anmodet om, at sagen genoptages, idet det er anført, at alle patienter får udleveret en standardinstruks vedrørende tåoperationer, men man har ikke kendskab til om det skriftlige materiale rent faktisk af sygeplejerskerne blev udleveret til . Endvidere er det anført, at hun informerede , men at hun ikke journalførte informationen, hvilket kan skyldes forhold, som ikke kan bebrejdes 1. reservelæge .

Ved en gennemgang af sagen i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, har nævnet konstateret, at den 27. april 2001 til sagen oplyste, at hun blev informeret om, at der kunne være smerte i foden i ca. ½ år efter indgrebet.

Patientklagenævnet har herefter fundet grundlag for at genoptage sagen så vidt angår 1. reservelæge .

Hændelsesforløb
Den 9. april 1999 blev undersøgt af 1. reservelæge , ortopædkirurgisk afdeling, , på grund af en knyst på indersiden af venstre fod. Der blev fundet en vinkling i storetåens grundled på 30-35 grader samt en moderat stor, øm knyst. En røntgenundersøgelse viste en knystdannelse uden tegn på sygdom i leddet. 1. reservelæge indstillede herefter til operation.

var til preoperativ undersøgelse den 28. oktober 1999, og den 8. november 1999 blev hun opereret af læge , som foretog en såkaldt Chevron-operation, hvor knysten blev afsavet, og leddet blev rettet op og stabiliseret ved fastgøring gennem borehuller.

Af journalnotat den 23. december 1999 fremgår det, at det var gået godt efter operationen, og at en røntgenundersøgelse viste en god stilling, hvorfor s behandlingsforløb blev afsluttet.

Den 21. januar 2000 henvendte sig på ortopædkirurgisk ambulatorium, , fordi hun var ved at få sine gamle gener tilbage, ligesom hun stadig havde smerter og nedsat bevægelighed i foden. Hun blev instrueret i brug af trykaflastende bandage samt genoptræning af storetåen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. at forud for operationen ikke modtog tilstrækkelig information om risikoen for udeblivende effekt samt mulige bivirkninger ved operationen.

Nævnets afgørelse af klagen
1. reservelæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af informationen af den 9. april 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, .

1. reservelæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af den 9. april 1999 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at gipsbandagen, som anlægges efter operationen, kan medføre efterfølgende stivhed og indskrænket bevægelighed i grundleddet, men at bevægeligheden normalt genvindes efter nogen tid. Efter en Chevron-operation kan der ofte være tale om et langvarigt forløb, hvor man ikke altid opnår et tilfredsstillende resultat, selvom alt forløber planmæssigt.

Det fremgår af afdelingens instruks, at der i forbindelse med forundersøgelsen skal gives operationsinformation.

Det er nævnets opfattelse, at forud for operationen havde krav på at blive informeret om risici og bivirkninger ved operationen.

Ifølge fik hun i forbindelse med forundersøgelsen den 9. april 1999 ikke nogen information om risikoen for udeblivende effekt samt mulige bivirkninger ved operationen. Hun blev således alene informeret om, at der kunne være smerte i foden i ca. ½ år efter indgrebet. Hun modtog endvidere intet skriftligt materiale om fodkirurgi.

Ifølge 1. reservelæge giver hun ved forundersøgelsen normalt information om hævelse og ømhed i efterforløbet om, muligheden for recidiv og om, at der ikke kan udstedes nogen 100% garanti for, at generne forsvinder helt. 1. reservelæge mener også at have givet denne information i det aktuelle tilfælde.

Idet nævnet finder, at s oplysninger til sagen understøtter 1. reservelæge s forklaring om, at hun har informeret forud operationen, finder nævnet det tilstrækkelig godtgjort, at blev informeret forud for operationen den 9. april 1999.

Der foreligger imidlertid modstridende oplysninger fra og 1. reservelæge om omfanget af informationen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Nævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at antage, at ikke i tilstrækkeligt omfang blev informeret om komplikationer og risici.

Patientklagenævnet finder det imidlertid kritisabelt, at 1. reservelæge ikke har journalført den information, hun gav ved forundersøgelsen den 9. april 1999.

Det fremgår således ikke af journalen den 9. april 1999, at 1. reservelæge informerede om operationen, herunder risici ved operationen.