Klage over undladelse af klinisk undersøgelse af knæ

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge for hans behandling af den 7. marts 2001 i sin konsultation, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0229523

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2002

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 7. marts 2001 i sin konsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


på 16 år blev henvist af egen praktiserende læge til en speciallæge med henblik på nærmere undersøgelse af venstresidige knæsmerter.

Speciallæge vurderede ved konsultationen den 7. marts 2001, at knæsmerter var forårsaget af abnorm blødhed af bruskvævet i knæet (chrondomalaci) med tilhørende irritation af knæets slimhinde (synovitis), og ordinerede medicinsk behandling med gigtpræparat.

Klagen


Der er klaget over følgende:

at speciallæge den 6. marts 2001 ikke undersøgte tilstrækkeligt.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge <*****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin undersøgelse af den 7. marts 2001.

Begrundelse


Ifølge klagen foretog speciallæge ved konsultationen den 6. marts 2001 på intet tidspunkt en undersøgelse af s knæ.

Ifølge journalen foreligger der intet notat fra speciallæge dateret til den 6. marts 2001, men der er journalnotat fra den 7. marts 2001, hvoraf det fremgår, at havde klager, som tydede på irritation af knæets slimhinde (synovit). Det fremgår endvidere af journalen, at speciallæge ordinerede gigtpræparat (Felden), og fortsat behandling med dette præparat af egen læge, såfremt tålte dette.

Ifølge klager blev der ikke udleveret Felden, men et andet gigtpræparat tablet Pirom.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at han bad om at demonstrere med hænderne, hvor det gjorde ondt, og at efterfølgende bevægede fingrene op og ned langs knæet samt diffust omkring knæet. På den baggrund konkluderede speciallæge , at var generet af blød brusk bag på knæskallen (chondromalacia) samt irriteret slimhinde i knæet (synovitis). Det fremgår endvidere af speciallæge s udtalelse, at på intet tidspunkt pegede på knæet, som om hun havde symptomer på menisklæsion eller løshed af knæet som tegn på ledbåndsskade.

Herudover fremgår det af speciallæge s udtalelse, at han orienterede om, at hun havde nogen problemer med brusken og derfor var rød inde i knæet, og at blød brusk på knæskallen var en relativ hyppig årsag til smerteklager hos piger i den pågældende aldersgruppe. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at speciallæge oplyste, at hvis der ikke var tilstrækkelig effekt af behandlingen med gigtmedicin, kunne man overveje behandling med gips eller foretage en diagnostisk kikkertundersøgelse.

Det er nævnets opfattelse, at det er faglig kendt, at knæsmerter kan være udløst af alvorlige årsager, hvorfor det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt praksis at fortage en objektiv klinisk undersøgelse af knæet med henblik på udelukkelse heraf.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at speciallæge s undersøgelse af kun var baseret på sygehistorien samt en fra udpegning på sit knæ af, hvor smerten var tilstede, og nævnet finder på denne baggrund, at speciallæge ved undladelse af en selvstændig objektiv, klinisk undersøgelse af s knæ ved konsultationen den 7. marts 2001 har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.