Klage over forkert diagnose i forbindelse med brystsmerter

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> fra den 19. til den 21. august 1999 på <****>.

 

Hændelsesforløb

, der var tidligere fuldstændig rask, fik den 19. august 1999 smerter i brystets højre side, der gik lidt ud i begge arme. Han blev undersøgt af egen læge, som fandt forhøjet blodtryk, og henviste ham til . Fra skadestuen blev han indlagt på hjertemedicinsk afdeling. Der blev taget blodprøver og hjertekardiogram (EKG) og ikke fundet symptomer på blodprop i hjertet. fik morfinindsprøjtninger samt syreneutraliserende medicin mod halsbrand.

Samme dag blev undersøgt af 1. reservelæge , hjertemedicinsk afdeling, som oplyste ham om, at han havde fået en lille blodprop i hjertet.

Den 21. august 1999 kl. 6 valgte at forlade hospitalet, selvom at han fik at vide, at det var livsfarligt.

Den 7. september 1999 blev der foretaget en arbejdstest på , som var fin.

Den 16. november 1999 bad om at få slettet diagnosen fra sin journal, hvilket ikke blev imødekommet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

- at 1. reservelæge ikke stillede en korrekt diagnose, idet han fandt, at havde blodprop i hjertet.

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge har ikke overtrådt lægeloven i forbindelse med sin behandling af fra den 19. til den 21. august 1999 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 19. august 1999, at 1. reservelæge foretog lunge- og hjertestetoskopi samt så på fødderne og stillede diagnosen blodprop i hjertet. I forbindelse hermed iværksatte han relevant behandling, idet blev sat i behandling med Magnyl (acetylsalicylsyre) og den følgende dag med hjertemedicin i form af betablokkeren, metoprolol, Selo-Zok, med det formål at forebygge en ny blodprop og eventuelle hjertearytmier.

Der blev ligeledes etableret indlæggelse og elektrokardiografisk overvågning i afdelingens hjerteafsnit.

Det kan oplyses, at diagnosen akut hjerteinfarkt (nekrose af hjertemuskelceller) i henhold til nationale og internationale anbefalinger, stilles udfra Verdenssunhedsorganisationens kriterier (WHO-kriterierne), som består i tilstedeværelsen af brystsmerter, stigninger i specifikke hjerteenzymer/muskelproteiner og typiske forandringer på hjertekardiogrammet (EKG-forandringer). Hvis to ud af tre kriterier er tilstede, anses diagnosen for sikker.

I s tilfælde var alle tre diagnostiske kriterier tilstede og blev bedømt korrekt. Under indlæggelsen optrådte episoder med kortvarig hurtig hjerteaktion, som er en velkendt komplikation i den akutte fase af et hjerteinfarkt.

Der skete en normalisering af koncentrationen af hjerteenzymer/muskelproteiner i blodet efterhånden som henfaldet af hjertets muskelceller aftog.

Endelig kan nævnet oplyse, at et efterfølgende arbejds-Ekg i nogle tilfælde kan vise tegn på arbejdsprovokeret iltmangel i hjertet, og i andre tilfælde vil der ikke være elektrokardiografiske tegn på iltmangel i hjertet. Sidstnævnte udfald kan ikke tolkes, som diagnosen i den akutte fase ikke var korrekt.