Klage over utilstrækkelig undersøgelse af symptomer i form af sorte pletter og lysglimt

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> den 8. juni 1999 på hans klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans information af <****> den 8. juni 1999 på hans klinik.

Hændelsesforløb

blev i december 1994 opereret for grå stær på højre øje hos en praktiserende speciallæge. I marts 1996 blev hun opereret for grå stær på venstre øje på øjenafdelingen, . I slutningen af marts 1996 blev der på øjenafdelingen, , fundet en blodansamling i højre øje, der blev behandlet med laser. Hun havde imidlertid stadig flimmeren for øjet.

Den 8. juni 1999 konsulterede akut øjenlæge , idet hun havde fået sorte pletter samt ifølge hende lysglimt for højre øje.

Den 3. september 1999 konsulterede en anden praktiserende øjenlæge, idet hun i nogle dage havde haft tiltagende mørkt gardin og vedvarende lysglimt for højre øje. blev akut indlagt på øjenafdelingen, , på grund af nethindeløsning og blev opereret herfor den 13. september 1999.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At øjenlæge ikke undersøgt tilstrækkeligt.

2. At øjenlæge informerede om, at de sorte pletter og lysglimt, hun oplevede på højre øje, var en normal tilstand efter et operation for grå stær.

Det er herved anført, at hun har fået nedsat syn på højre øje, som hun mener kunne være undgået, såfremt hun var blevet undersøgt og behandlet, da hun henvendte sig den 8. juni 1999 til øjenlæge .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Øjenlæge har overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 8. juni 1999.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at sorte pletter for et øje er et ret uspecifikt symptom, derved at det kan optræde som ledsagesymptom ved en række øjenlidelser, såvel harmløse som alvorlige. Derfor er beskrivelsen af pletternes størrelse og mængde samt tidspunktet for deres optræden væsentlig for symptomets alvor. En pludselig optræden af flere sorte pletter indikerer en blødning i øjets indre og er dermed et alarmsymptom. Hvis patienten ikke har en kendt grundsygdom såsom diabetes, forhøjet blodtryk eller en blodsygdom, må man først og fremmest mistænke og dermed undersøge for en rift i nethinden som sandsynlig årsag.

Nævnet kan videre oplyse, at spontane opståede rifter i nethinden, som ikke er ualmindelige hos patienter i s alder, er den hyppigste årsag til nethindeløsning. Væske fra glaslegemet kan i løbet af dage eller uger trænge gennem riften ind under nethinden og løsne denne. Spontant opståede rifter i nethinden er stort set altid beliggende perifert for øjets midte og hyppigst endnu længere fremme. For med rimelig sikkerhed at kunne udelukke en rift i nethinden må øjet derfor undersøges med udvidet (dilateret) pupil og speciel kontaktlinse (Goldmanns 3-spejl). En blødning i glaslegemet som årsag til en rift i nethinden kan meget vel forløbe i skub med måneder til års mellemrum.

Nævnet kan endvidere oplyse, at fornemmelse af lysglimt for øjet derimod i langt størstedelen af tilfældene (83%) er udløst af en afløsning af glaslegemet (bagre hyaloidløsning) fra nethinden. I forløbet af en sådan glaslegemeafløsning kan glaslegemehinden (bagre hyaloid) trække en rift i nethinden, hvorefter en nethindeløsning kan udvikles. De to symptomer kan således følges ad, men gør det langt fra altid. Næsten alle patienter med nethindeløsning fortæller om en episode med sorte pletter hyppigst i form af en myggesværm eller mange fluer, men sjældnere større, sorte pletter. Lysglimt opleves derimod kun hos omkring to tredjedele.

Det fremgår af sagen, at der efter behandlingen på øjenafdelingen, , formentlig i 1997 tilkom en blødning i højre øjes glaslegeme (corpushæmoragi), som fortsat var til stede ved en konsultation hos øjenlæge den 29. januar 1998, idet han fandt et nærmest hængekøjeagtig og forstyrrende læsesynet.

Det er nævnet opfattelse, at der må have været tale om en ret betydelig blødning i højre øjes glaslegeme.

Det fremgår af journalen den 9. juni 1999, at der var kommet sorte pletter for højre øje, hvorfor øjenlæge undersøgte øjenbaggrunden med et almindeligt oftalmoskopi uden pupiludvidelse, hvorved han fandt noget corpusslør, men ellers ikke noget som helst forkert. Synsstyrken var som ved tidligere konsultation 6/12.

Nævnet kan oplyse, at en synsstyrke på 6/12 er normalt for en patient på s alder.

Det fremgår af øjenlæge udtalelse til sagen, at ikke omtalte lysglimt, hvilket heller ikke fremgår af hans journal. Det fremgår endvidere af journalen den 3. september 1999 fra øjenafdelingen på , at oplevede lysglimt i perioden fra ovennævnte konsultation hos øjenlæge til undersøgelsen på øjenafdelingen, .

Det er nævnets opfattelse, at de sorte pletter var nyopståede symptomer, som måtte tolkes som en ny blødning i glaslegemet. Da der ikke siden tilkom lignende pletter eller lysglimt, er det sandsynligt, at den rift i nethinden, der blev konstateret ved indlæggelsen på som årsag til hendes nethindeløsning på højre øje, opstod da oplevede de sorte pletter. Det kan imidlertid ikke afvises, at riften kan have taget sin begyndelse allerede ved den første blødning i glaslegemet godt et år tidligere. Selv om tidligere havde haft en blødning i sit højre glaslegeme, hvis årsag åbenbart ikke var blevet klarlagt, udelukker det ikke, at hun senere kunne få en.

Nævnet finder på baggrund heraf, at øjenlæge burde derfor have reageret på s klage over nyopståede sorte pletter for sit højre øje og på baggrund heraf burde have iværksat en nøjere undersøgelse af hendes højre øje ved konsultationen den 8. juni 1999.

Nævnet finder således, at har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. juni 1999.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Øjenlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling ved sin information af den 8. juni 1999. Nævnet finder imidlertid, at der havde være hensigtsmæssigt, om øjenlæge havde informeret om at henvende sig igen, dersom der kom forværring af synet eller nye symptomer.

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at øjenlæge informerede om, at de sorte pletter og lysglimt, hun oplevede på højre øje, var en normal tilstand efter et operation for grå stær.

Det fremgår af øjenlæge udtalelse til sagen, at han informerede om, at sorte pletter var en almindelig gene efter en blødning i glaslegemet, og at disse uklarheder altid vil være der og genere mere eller mindre alt efter, hvor de befinder sig. Han informerede hende således ikke om, at de var en naturlig følge efter operation for grå stær.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og øjenlæge om at han har fejlinformeret hende. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring fremfor den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at øjenlæge har fejlinformeret .

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at øjenlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling. Nævnet finder imidlertid, at der havde være hensigtsmæssigt, om øjenlæge havde informeret om at henvende sig igen, dersom der kom forværring af synet eller nye symptomer.